Der er masser af mænd og kvinder, der synes, det er fedt, at Nikoline gør, hvad mænd har gjort, så længe rap har eksisteret. Men jeg tror ikke, Nikolines budskab er at være den kvindelige udgave af den gængse mandlige rapper. Niko-line er vred, og der har det med at komme endnu bedre ting ud på den anden side af al den vrede! Så ud med det!

Det er vel altid sådan, at vi lige skal over på den anden side til den anden ekstrem, før vi finder en nogenlunde balanceret midte. For når det gælder den objektgørelse, der findes i megen kommerciel rap, så er og bliver det utroligt, at Nikoline pludselig kan lave SÅ meget rav i den ved at synge “sut min klit”. Der blev ikke just skrevet store artikler i de store dagblade, da Suspekt sang “sut den op fra slap”. Jeg griner helt ærligt en lille smule over det.

Men fedt, at du rusker op i det hele, Nikoline. Kæmpe respekt. Der er alt for få kvinder og mænd – alt alt alt for få – der ville turde gøre det samme. De ville simpelthen ikke holde til den efterfølgende shitstorm, så mere af det.

Jeg vil helt sikkert rigtig gerne, at vi alle sammen bliver lidt bedre til at se mennesker i stedet for ting, men hvis vi alle sammen skal fatte, at det er det, der sker – altså, at vi så ofte gør mennesker til ting – så skal nogen kyle det modsatte i hovedet på os, og det er det, Nikoline gør og tør.

Og mere sejt at turde give sexisme turen og så lige smide islamisme oveni. Sådan! Ud med alle de betændte emner. På bordet med dem! Jeg er helt med! Jo mere de bliver sendt lige ud i hovedet på folk, jo mindre råben kommer der på sigt fra radikale miljøer, og jo mere begynder vi at grine af Peter Aalbæk i stedet for at blive vrede – jeg mener det, når jeg siger, at han er en uddøende race, selvom den slags tager tid.

På Youtube bliver Nikoline (selvfølgelig) svinet til. Kvinder, der understreger, at de IKKE er feminister, men de forstår, alt hun skriver, er næsten lige så slemt at se på, som dem der har travlt med at nedgøre musikken. Jeg er hverken vildt begejstret for Nikolines flow (hedder det vel, når det er rap) eller produktionen, men Nikolines budskab holder hele vejen, så mere af det, Nikoline!

Jeg har hverken videnskab eller uddannelse at bygge, hvad jeg skriver, på, så jeg skriver og poster, og du bestemmer, om du vil læse.

Jeg har lige postet en blog, hvor en kvinde skriver, at hun ikke kan have sex med sin kæreste, fordi hans pik er for stor, og hun er for stram/lille eller spænder for meget.

Det møder jeg rigtig meget.

Jeg møder også rigtig meget, at mænd synes, deres pik kunne være større, og at de gerne ville holde i længere tid under sex.

Der er mange kvinder, der slet ikke har brug for nogen af delene. Hverken, at han kan holde længere, eller at hans pik er større. Sex kan helt sikkert vare for længe, og pikken kan helt sikkert være for stor.

Så tænk lige over det. Mens en masse fyre går rundt og synes, at deres pik er for lille, og at de ikke kan holde længe nok, går en hel masse kvinder (og mænd) rundt og tænker, at den der pik også kan blive for stor, og at det der sex også kan vare alt for længe.

Pyh, hvor bruger vi meget tid på at skælde ud på alt muligt, som allerede er godt nok.

Spørgsmål:

Jeg har datet en i lidt over en måned nu, og vi har stadig helt vildt svært ved at have sex. Jeg er jomfru og hans legemsdel er virkelig stor. Jeg er bange for det slet ikke kan lade sig gøre. Kan det være, at det bare fysisk ikke kan ske? Jeg tror virkelig jeg er stram, og det gør virkelig ondt hver gang vi prøver.

Mange hilsner

 

Svar:

Hvis det hjælper en smule, er du langt fra den første, der opsøger mig med det problem.

Først og fremmest bliver det ikke nemmere af, at I har forsøgt, og det har gjort ondt. Helt automatisk får det dig til at spænde i bækkenbunden, og så bliver det endnu sværere.
Nu ved jeg ikke, hvor længe/hvor mange gange I har forsøgt, men det begynder også at spille en rolle, at det stresser jer, og at du måske begynder at føle, at du ikke kan være den bedste kæreste, når I slet ikke kan have sex. Det ved jeg ikke, men det har jeg set før. Det er I rigtig meget nødt til at tale om. Det er jo ikke nogens skyld, at det ikke lykkes, så I skal rigtig gerne tale om, at det er frustrerende, men at det ikke er nogens skyld. Andre gange betyder det også, at oralsex fylder meget… men måske også, at det kun er dig, der giver det. Det er I også nødt til at tale om, for oralsex kan blive en plage, når det måske handler om dårlig samvittighed eller andet.
Alt det ved jeg ikke nok om, så det er rene gætterier. Passer det ikke på jer, springer I det bare over.

MASSER af glidecreme og rigtig grundig opvarmning med fokus på dig, dig og dig er første skridt. Og det er ikke nok, at I forsøger én gang. I skal forsøge alle de gange I orker, men du skal kunne give dig hen og slappe af, for ellers vil du spænde. Du skal altså kunne være modtager uden at tænke for meget på ham. I kan sagtens gøre noget begge veje, men formålet er, at du skal være varm.

Hvis det ikke fungerer er næste skridt at købe en dildo (simpelthen, som er ‘lille’ nok til, at du kan føre den op i skeden). Det kan I gøre til en del af legen, eller du kan gøre det selv. Det er op til dig.

Det optimale ville være mange dildoer i mange størrelser, som I kunne ekperimentere med, og som du kunne forsøge en ad gangen for simpelthen at udvide dig selv lidt forneden. Der er intet farligt i det – du skal immervæk kunne føde et barn gennem skeden.
I kunne evt. undersøge, om der findes den slags dildo-sæt, som bliver større i størrelsen, for hvis det slet ikke går med opvarmning og masser af glidecreme, er du nok nødt til at bruge noget andet for at skabe lidt mere plads.
Men som jeg også talte om til foredraget, er vores hjerne vores største forhindring. Så sørg lige for at have styr på, hvad der foregår på den mentale front. Det skaber nemlig spændinger.
Svar retur:
Du har ret i såå mange af de ting du skriver, og det er bare rart at høre, at jeg ikke er alene om de tanker.

Spørgsmål:

Er partnerens krop vigtig ved sex?

Husk lige én ting. I er to, der dyrker sex. Det er ikke kun dig, der har noget på spil. Din sexpartner er også nøgen og sårbar i det her, så du er ikke den eneste, der overvejer, om den anden synes, det hele er godt nok. Husk altid det. Også hvis du har fundet hende/ham, som du tænker er vanvittigt tilfreds med sin krop, så ro på. Sandsynligheden, for at du finder en sexpartner, der bare er super afslappet fra første gang, I dyrker sex, er meget lille! Hvis personen er yderst tilfreds med sin muskelmasse, så er vulvaen/pikken måske pludselig den kropsdel, det skal gå ud over – den kropsdel, der ikke er helt god nok. Så er den del pludselig ikke god nok for den ellers så perfekte person. Hvis krop og kønsdele er godt nok, så er det personens præstation, der står for tur og bliver kritiseret af personen selv. Vi er så præstationsfokuserede, at det er svært at møde et menneske, som bare synes, at det hele er “godt nok”. Ikke perfekt (for hvad skal vi dog bruge perfekt til? Kedeligt, kedeligt), men GODT NOK. Så derfor kunne vi måske alle sammen slappe lidt af i, at selv den, der ser perfekt ud, også har sine ting at kæmpe med. Tænk, hvis vi kunne tale om det og så slappe af i stedet for at forsøge at være perfekte!

Skulle du ske at støde ind i et menneske, der slapper af i sig selv og sin krop, så vil den person heller ikke dømme dig, for det har det med at være sådan, at ER DU HÅRD MOD ANDRE, ER DU HÅRD MOD DIG SELV. Så hvis du kan slappe af i din egen krop, vil du også være meget mere tolerant over for din partners krop.

Og husk, kroppen er bare det værktøj, du dyrker sex med. Sex handler om at være tæt på et andet menneske og smelte sammen for en stund. Det kan man bedst, hvis man dropper at tænke så meget på, hvordan man ser ud. Men det er nemmere sagt end gjort!

Sex er fedt, når man slapper af og faktisk har lyst til at dyrke sex. Der bliver dyrket virkelig meget nej-jeg-må-ikke-ligge-sådan-for-den-vinkel-er-ikke-pæn-sex og jeg-har-egentlig-ikke-lyst-men-jeg-burde-have-lyst-sex. Det er ærgerligt, for der får sex slet ikke lov at komme til sin ret. Desuden bliver der dyrket alt for meget porno-sex, fordi de fleste af os har en idé om, at det er sådan, man skal gøre, og mange tænder også rigtig meget på det,  fordi det er tændende for mange, men også fordi de aldrig har fået lov at lære selv, hvad der egentlig var den helt store tænd-kilde.

Undersøgelser fra England og Sverige viser, at vi siger, at porno ikke påvirker os, og at porno ikke er rigtig sex, men bagefter går vi hjem og tænker, at vi alligevel skal øve os i at dyrke sex netop på porno-måden. Øv bøv. Husk, at i porno er man nødt til at tænke i kameravinkler og lyssætning osv. Der skal tages hensyn til nogle helt andre ting, og der bliver råbt og skreget under sex. Når du bruger så meget energi på at råbe og skrige, tager du alt for meget energi væk fra den sex, du dyrker, og fra en måske kommende orgasme. Lidt ærgerligt.

Ud af hovedet, ned i kroppen, find ind til det du tænder på og sved og vær forpustet og helt pjusket og nyd det. Det er derhen, jeg synes, man skal forsøge at komme. Det mest attraktive i verden er en person, der finder ned i sin krop, glemmer alt om at præstere og bare er i det sammen med dig. Vi dyrker sex sammen, vi har begge ansvaret for, at det bliver godt, og vi kan faktisk godt grine sammen af det, hvis kommoden alligevel er for høj…

Når jeg holde foredrag og beder de deltagende om at stille spørgsmål (skrevet anonymt), får jeg rigtig mange: hvordan holder man længere spørgsmål.

Jeg glemte at sige, at rigtig mange kvinder er trætte af, at det altid bliver udlagt, som om det er meget bedre, hvis fyren kan holde rigtig længe. Sådan har alle kvinder (partnere i det hele taget) det ikke. Mange kvinder synes, at sex kan blive trukket alt for langt ud, så man går død i det undervejs.

Spørgsmål:

Hvorfor er det et tabu at være jomfru?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Det handler vel igen om, at det hele handler om at kunne præstere, og hvis man er jomfru kan man ingenting, hvorimod den, der har dyrket sex fem gange, kan det hele? Nej, vel. Du kan være ligeså anspændt den femte som den første gang, hvis ingen af de forrige gange har været med fokus på dig, og du kan være lige så afslappet, som en, der har dyrket en masse sex, hvis du virkelig har lyst, og I har varmet godt op sammen.

Der er masser af fyre, der fantaserer om jomfruer og det at være den første. Der er også masser af kvinder, der fantaserer om at tage en ung mand/kvindes ‘mødom’. Og ja, så er der det modsatte, fordi der nødvendigvis skal tages lidt mere hensyn den første gang (eller den anden eller femte). Så du skal nok finde en at prøve sex første gang sammen med.

Der render desværre masser af unge mennesker rundt og tror, at de er den eneste, der “ikke har gjort det endnu”. Og jeg kender for mange så-drak-jeg-mig-fuld-og-fik-det-overstået-historier, og de er heller ikke gode.

Igen er der også noget med, hvilke historier man får fortalt sig selv. Om man tænker, at alle andre synes, det er pinligt, at man aldrig har dyrket sex. Det gør de ikke. Der kan være overraskelse osv, men de fleste mennesker er virkelig forstående i forhold til, at den slags emner er svære. Dem, der gør grin, kan man kun have ondt af.

Så jeg forstår godt, at du tænker, det er et kæmpe tabu. Hvis du selv er jomfru, er det måske det, der holder dig fra at gøre noget som helst. Men det er desværre altid meget værre i vores hoveder, end det er i virkeligheden. Og du kan jo vælge at fortælle én fortrolig det, og så én til. Når man siger tingene højt, kommer der luft omkring alt det farlige, og så har det farlige det med ikke at fylde helt så meget. Og du vil blive overrasket over, at beskeden kan modtages helt anderledes, end du havde forestillet dig. Måske med overraskelse, men også med forståelse. Du skal nok få dyrket sex, for du har hele livet til det.

Spørgsmål:

Tror du, at kvinders tendenser til at fake orgasmer påvirker mange mænd til at tro, de er bedre i sengen, end de er? Og at kvinder derfor får færre orgasmer/dårligere sex i sidste ende?

Det med at fake orgasmer er sådan en ærgerlig, dårlig cirkel at komme ind i. Som jeg sagde under foredraget, så forstår jeg godt, at man gerne vil være hjælper og få sin kæreste til at komme. Men man skal huske, hvem der har orgasmen, og at det er hendes orgasme, ikke din. Og at alt pres fra en partner sætter sig fast i hjernen, og så bliver der bare lukket ned, for ingen kan holde til at skulle præstere orgasmer for en andens skyld, og selv hvis man gerne selv vil, så er pres bare en dræber!!

Men tilbage til emnet. Jeg forstår også godt, at kvinder kan finde på at fake. Ærgerligt er det, men det er jo netop, fordi presset bliver for stort. Når I har været i gang, i hvad der føles som hundrede år, så er det ikke sjovt at måtte sige, at der altså ikke kommer til at ske noget – og så ender hun måske med at fake det. Men det er og bliver en ond cirkel, for nu skal du blive ved med at fake hver gang, eller hvad? Der er kvinder, der gør det i årevis. Tag hellere en snak og lær noget om, at der ikke er noget i vejen. Det er presset fra kæresten, der simpelthen sætter stop for alt, der skulle være en orgasme. Brug mig og den her tekst til at få gang i den snak, for det er svært, jeg ved det godt. Men du er nødt til at være afslappet og tryg, og du er nødt til at eje din egen orgasme. Din orgasme er din, og du kan ikke tvinge den frem. Og ja, det der onani er vejen frem. Men husk, at onani skal have tid. Man begynder ikke bare fra den ene dag til den anden, og når man begynder, er man ikke ekspert fra den ene dag til den anden. Sådan er det bare. Alting, der skal være godt, tager tid.

Men jo, det er da et problem, at han tror, det han gør, virker. Og så igen, for måske virker det. Måske ville det virke, hvis der ikke var alt det pres for at få den orgasme frem… han(hun) kan gøre alt det rigtige, men er modtagerens hoved ikke med – pga presset, så er der ikke noget at gøre.

Som landsdækkende TV-kanal følger der et stort ansvar med, når der sendes programmer om sarte, tabubelagte emner ud i æteren. Et rigtig stort ansvar. Blandt andet ansvaret for ikke at overbevise en 15-årig pige, om at hun er helt forkert sat sammen mellem benene!

 

Jeg er simpelthen nødt til at skrive noget mere om programmet “Udenfor: Intimkirurgi”.

 

Jeg forstår ikke, at man kan lave et program om intimkirurgi, når ens baggrundsviden (for mig at se) er så lille. Jeg synes, det er direkte uansvarligt.

 

Der var ingen anden trøst at hente for frustrerede kvinder end “du skal lære at elske dig selv”. Denne ene replik skulle forhindre unge kvinder i at få skåret deres indre kønslæber mindre – eller hvordan? Det burde være indlysende, at du ikke ændrer på den slags selvbillede gennem 39 minutters fjernsyn. Så nemt er det ikke.

 

Blandt de interviewede i programmet var der to kvinder, der havde fået skåret i deres kønslæber.

 

Den ene kvinde var meget sympatisk omkring, at hun ville ønske, hun havde elsket sig selv mere før indgrebet. Hun ville ønske, at hun var taget på en date, selvom hun ikke turde (af frygt for, at daten skulle ende med at se hende mellem benene). Så nemt er det aldrig. ”Jeg ville ønske” er ikke specielt effektivt over for den unge kvinde, der nu sidder derhjemme og ikke tør date.

 

Den anden kvinde havde fået formindsket sine kønslæber, men den ene kønslæbe var ikke groet rigtigt sammen efter operationen. Kvinden har formentligt dannet ekstra (følelsesløst) arvæv, men hun var glad for at have fået foretaget indgrebet. Hun ville ovenikøbet gøre det hele igen, hvis det skulle være. Havde de programansvarlige overhovedet interviewet denne kvinde inden? Kendte de allerede hendes holdning? Vidste de, at hun ville være bannerfører for at få opereret kønslæberne mindre? Vidste de, at denne kvinde ikke ville være til nogen hjælp overhovedet ift. at få kvinder til at gå uden om intimkirurgi og i stedet acceptere deres helt-som-de-skal-være kønslæber? Var det ikke hele meningen med at søsætte et sådant program? Som en kvinde på gaden sagde, handlede det om mangel på penge, når hendes veninder ikke var blevet opereret.

 

Nu var sidstnævnte (fejl)opererede kvinde anonym, så jeg vil tillade mig at komme med en lille analyse: jeg vil gætte på, at denne kvinde ikke har helt styr på sin egen seksualitet. Jeg vil også gætte på, at hun ikke får de orgasmer, hun kunne få. Og jeg vil gætte på, at det har været sådan både før og efter operationen af hendes kønslæber. Derfor ved hun ikke, hvad hun går glip af. Hun ved heller ikke, hvad arvæv betyder et så følsomt sted.

Jeg er klar over, at alt dette er gætterier! Jeg er også klar over, at der findes andre intimkirurgisk opererede kvinder, som er tilfredse og seksuelt aktive som før. Men er denne kvinde en god repræsentant i sådan et program? Ja, det havde hun vel været, havde den anden fløj også været repræsenteret. Den fløj, der elsker eller har lært at elske sine kønslæber.

Når vi taler intimkirurgi og i det hele taget mange dele af sex og seksualitet, skal du ikke ud på gaden og høre, hvad ‘folk’ mener – som det flere gange bliver gjort i programmet. I hvert fald skal du have noget tung faglig viden til at udligne. En ung kvinde fortæller om en pigeaften, hvor der blev talt om kønslæber, og hun vidste slet ikke, at der var et “facit” på, hvordan kønslæber skal se ud. Nej, men det ved hun nu, for hun har højst sandsynlig ikke anden viden til at veje imod.

At få tilfældige til at tegne et underliv (værten vil have dem til at tegne en vulva, men hun kalder det et underliv) kan man tænke, er meget sjovt. Der bliver tegnet det ene bud på en vulva efter det andet – uden et eneste sæt indre kønslæber, man faktisk kan se. Og ingen kommenterer det efterfølgende. Vulvaer uden synlige kønslæber er én udgave af en vulva. Langt de fleste udgaver har synlige eller meget synlige kønslæber. Det ville jeg da gerne, var blevet berørt.

Vulvaen er – for god ordens skyld – det, du ser, når en kvinde lægger sig ned på ryggen, spreder benene og giver dig lov til at kigge ind mellem hendes ben.

Intimkirurgi/kønslæber er blandt alle os almindelige mennesker et så vidensfattigt emne, at du er nødt til at have mennesker, der ved, hvad de taler om, til at udtale sig om det. Jeg ville fx meget gerne have hørt meget mere fra den offentligt ansatte gynækolog og rigtig meget mindre fra den privat ansatte plastikkirurg. Hvad har I tænkt på, NRK?

 

Hos den offentligt ansatte gynækolog har de programansvarlige brugt tid på – i denne forbindelse – helt irrelevante ting, som et medicinsk gynækologisk indgreb. En sådan operation og et plastikkirurgisk indgreb kan ikke sammenlignes, så hvorfor hører vi ikke hellere mere på gynækologens erfaringer? Der er derimod masser af skærmtid til plastikkirurgen.

 

På landsdækkende TV står en mand, der tjener store summer penge på at skære i raske menneskekroppe. Han får lov at sige ja til spørgsmål som: kan du operere dig til et bedre selvbillede? Og han får lov at gøre det uden modsvar. Værten siger ikke et kvæk, for – som vi virkelig fik etableret – var hun slet ikke i stand til at lave sådan et program. Hun var alt for påvirket selv. Men det er åbenbart godt TV – eller hvad?

 

Og som min mand så rigtigt påpegede: det er sådan et rigtigt SoMe-program. Det handler slet ikke om den 15-årige, der har ondt i livet og lader det gå ud over sine kønslæber. Det handler om værten selv. Værten er konstant på skærmen. Det er hende og hendes usikkerhed, vi hører om konstant. Og kære vært, jeg er ikke efter dig. Jeg har ingen lyst til at nedgøre dig, men det kommer desværre til at gå ud over dig, at jeg mener, at det her program er direkte uansvarligt over for den 15-årige og alle os andre for den sags skyld.

 

Men tilbage til plastikkirurgen. Han taler om “lidt for meget” kønslæbe. Hvorfor ikke kalde det “lidt mere” hos nogle end hos andre? Der er ikke ’for meget’ kønslæbe! Lad os nu øve os i at tale om tingene, så de ikke fra starten er negative! (Meget svært med det her program.)

 

Igen tilbage til plastikkirurgen, som gerne vil fremstå som en meget sympatisk mand. Det er tydeligt, at værten – som lader sig undersøge af plastikkirurgen – har små kønslæber, men plastikkirurgen formår at problematisere et lille stykke kønslæbe, der potentielt ville kunne ske at stikke ‘udenfor’. Som han siger, ville nogle trække på skuldrene over det lille stykke kønslæbe, men “jeg lytter til dig”. Og skovler penge ind på dårlig selvfølelse! Jeg synes, det er direkte kvalmende og uansvarligt TV, for igen er der intet modsvar.

 

Værten introducerer nogle gode spørgsmål og problemer i starten af udsendelsen, men ser man hele udsendelsen, bliver man svært skuffet. Værten og holdet bag formår ikke at svare på et eneste af de emner de præsenterer. Det her handler ikke om rottehaler eller ikke rottehaler. Det her handler om kønslæber eller ikke kønslæber – og altså dit sexliv. Jeg kunne begynde at fortælle om alle de kvinder, der er gået fra et sexliv fyldt med orgasmer til et orgasmeløst liv, fordi de ikke ville have deres ”enorme” kønslæber længere. Det er rigtig meget følelse at skære væk, når du formindsker kønslæberne.

Jeg kunne også hive fat i den offentligt ansatte gynækolog igen, der får sagt, at operationer af kønslæberne både kan give smerteproblematikker og arvævsdannelse – den slags vil du vel ikke risikere dernede, hvor alt er så følsomt af en grund. Gynækologen siger også, at skærer du for meget kønslæbe væk, giver det “store problemer”. Er det bare mig, eller skal en journalist ikke være nysgerrig på, hvilke “store problemer”, der er tale om? Jamen, kan det blive dårligere journalistik?

 

Jeg sad hele programmet og ventede på, at nu måtte der da komme en sexologisk faglig person og hjælpe – når nu vi ikke skulle høre om kvinder, der er glade for deres kønslæber og aldrig ville skære i dem.

 

Og det kom der også. Hun fik nok to minutter. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad de har skåret væk af det, hun sagde. Pointen med ikke at kalde det skamlæber er fin, men du kan ikke sammenligne et ansigt og en vulva i forhold til forskellighed fra menneske til menneske. Det ene område er simpelthen alt for tabubelagt, og derfor kan forskelligheden føles markant værre, når det handler om det, du har mellem benene.

 

Under hele denne samtale kommer det igen til kun at handle om værten for programmet i stedet for den 15-årige, der ser med og i sit hoved har de helt forkerte kønslæber – men hun har ingen at tale med det om, fordi det er for svært. Der er endda stor sandsynlighed for, at hun ikke aner, at det er hendes kønslæber, hun er vred på. Hun har konstateret, at der “hænger” noget mellem hendes ben, og ja, det kan se mystisk ud, når man er uden nok viden og desuden forsøger at se det med lys fra loftet, stående med en fod oppe på toilettet og ingen mulighed for rigtig at kunne se, hvad der sker mellem ens ben.

 

Sexologen mener, at værten skal normalisere sine kønslæber. Og det skal hun gøre ved at kigge i en bog med billeder af vulvaer. Sexologen og værten kigger på billeder. Sexologen kalder værtens kønslæber nydelige, og siger, at hun er ”helt normal”.

 

Men så står vi der igen. Hvad med gruppen af kvinder, der ikke kan normalisere deres kønslæber, fordi deres kønslæber ligger uden for normen? Så må man være virkelig forkert eller hvad? Og det kræver ikke mange tanker at komme frem til, at en 15-årig, der har set sig gal på sine kønslæber helt sikkert for længst har placeret sig selv i gruppen af kvinder med kønslæber, der ligger (langt) uden for normalen. For hvem skal fortælle hende andet?

 

Men det handler om værtens kønslæber. Og det er hende, der kommer ned ad trappen og synes, samtalen med sexologen har været ”opløftende”. Jeg tror, den 15-årige er begyndt at tælle sine sparepenge og regne på, hvor mange aviser, der skal ud, inden hun kan blive opereret.

 

Jeg har sagt det så mange gange, at det ikke kan tælles, og jeg siger det igen: Skal vi snart lære noget om sex og seksualitet? Skal vi snart tage det alvorligt?

 

Min største anke mod det her program er og bliver:

Hvor er alle de kvinder, der elsker deres indre kønslæber – store som små. Alle de kvinder, der får orgasme på orgasme, hvilket kønslæberne også er en del af. Hvor er de henne i det her program?

 

Og hvorfor får vi ingen viden om, hvad kønslæber og alt andet i kvindens underliv kan, og hvorfor man skal undgå at operere på en rask krop?

 

Emnet var intimkirurgi. Men for mig er det direkte uansvarligt over for den unge kvinde eller pige – der sidder og føler sig “grim og klam”, fordi hun ikke ved, at hendes kønslæber er lige som de skal være – at vi ikke starter, hvor vi er nødt til at starte i vores sexvidensløse samfund: hvorfor har vi kønslæber, hvordan ser de ud, og hvilke tusind overvejelser skal du gøre dig, inden du skærer i dem?

 

 

***

***

***

 

 

Jeg har lige set “Indenfor: Intimkirurgi” fra NRK på DR. Jeg har været nødt til at slette flere dele af den her tekst, fordi jeg blev så vred over, hvordan man kan lave sådan et program. KOM NU!

Tænk at give en kirurg så meget taletid.

Jeg har en idé om, hvad du følte, efter at kirurgen undersøgte dig, kære vært: Du følte dig forkert og ikke god nok! Fordi det var det, du hørte. Jeg hørte derimod, at du har fine, små kønslæber – og jeg har set rigtig mange kønslæber! Der er INTET at komme efter hos dig i forhold til ‘idealet’!

Læs om din vulva: blandt andet kønslæberne

Tænk at lade den kirurg sige på NRK, at man kan opereres til et bedre selvbillede. Og tænk, at de sluger den.

Tænk at værten lader sig undersøge af en mand, der tjener store summer (i Norge) på at FJERNE kønslæber.

Tænk at lave et program om INTIMKIRURGI UDEN at nævne ord som ORGASME og FØLSOMHED I KØNSLÆBERNE, og hvordan de to ting hænger sammen. NEJ NEJ NEJ NEJ!

Har I ingen sexkyndige mennesker i Norge, eller har de programansvarlige bare ikke kunnet finde dem. Værten (og co.) har vel ikke engang ledt, for værten ved ikke, hvad hun taler om, for det er der aldrig nogen, der har lært hende. Du kan ikke engang bebrejde værten… eller ALLE DE MENNESKER, der har været med til at lave det program. VI VED IKKE EN S***!

For du må meget undskylde, kære norske sexolog, der fik ca. 2 minutter til sidst, men at du konstaterer, at værten har fine kønslæber, sender hende kun over i den “rigtige” kategori. Alle de andre, der ser programmet, der ikke engang har turdet kigge på deres kønslæber selv, føler stadigvæk, at de sidder i den “forkerte” gruppe af UFINE kønslæber.

I kunne ligeså godt have lavet et skærmbillede, der en halv time viste ordene: “Du er forkert. Se nu at få skåret de kønslæber af.”

SKAL VI SNART LÆRE NOGET OM SEX OG SEKSUALITET?

Hvor mange gange har jeg mon skrevet de ord?

Du er nødt til at fortælle mig, hvad du får ud af at tage et billede af den is, du lige har købt. Du er nødt til at fortælle mig det, så jeg kan forstå det. For jeg er meget langt bagud lige dér!

Der har lige stået tre unge mennesker og taget billeder af deres netop indkøbte is. I går var det en bil, hvori passageren havde travlt med at tage billeder af sig selv med en arm ud ad vinduet. Forleden var det en selfie midt på Elmegade. Så bliver det pludselig også farligt.

Og når så billedet er taget, skal der også bruges tid på at poste det. Eller hvad? For jeg har netop lært, at billederne gerne skal passe sammen, så måske sørger man for at tage mange billeder og poster dem så først senere, når man kan se, hvad der passer sammen. Eller hvad?

Så kan man selvfølgelig gøre det, når man er alene. Eller hvad? For det tager også tid, når billedet er taget og så først skal postes. Især, hvis det skal passe ind. Så er det selvfølgelig heldigt, hvis man gør det alene, eller hvis ens venner også har travlt med det samme, så ingen skal stå og kede sig.

Jeg skulle engang i teatret og fik en kop kaffe først. En mor sad med sin datter. Moren brugte lang tid på at tage et billede af datteren og hendes kakao. Bagefter brugte hun resten af tiden, indtil det var teatertid, på at poste det her billede. Datteren så ikke specielt forstyrret ud over det. Hun brokkede sig ikke. Det var fristende at tænke, at hun var vant til det.

Jeg var engang til en koncert, hvor en far og hans datter var med. Faren sad lige ved siden af mig. Han sad og kiggede i sin telefon under hele koncerten. Fra start til slut. Hans datter dansede rundt foran musikerne. Hun dansede vildere og vildere, mens hun kiggede på sin far. Til sidst stod hun helt oppe hos musikerne, men det hjalp bare ikke. Far havde måske en ny date/et nyt job/en instagram-profil, der var vigtigere. Det ved jeg ikke. Men jeg blev vanvittig ked af det på pigens vegne.

Er det gammeldags, overdrevet eller noget helt tredje at blive provokeret af det?

Jeg forstår det bare ikke.

De tre unge mennesker, der lige har stået ude foran vinduet, hvor jeg sidder, er gået. De hyggede sig med at tage billederne. Grinede meget. Måske er det det, det kan? Måske handler det som sædvanlig om at føle sig som en del af noget. Måske kan de godt holde op med det, når de bliver forældre. Måske kan de ikke. Lige meget hvad forstår jeg det stadigvæk ikke. Jeg forstår det slet ikke. Overhovedet.

Det er altid nemt at tale grimt om andre. Det kan føles nærmest nødvendigt, når ens selvfølelse taler med, og den, det går ud over, er en konkurrent til klassens flotte fyr. Jeg var på café og måtte tage mig selv i at lytte til to gymnasiepigers snak – og bashing!

Det startede med, at jeg bemærkede dem, fordi de havde det sjovt og grinede højt. Skønt, når man selv sidder fast i arbejde (som var det, jeg burde lave lige nu!).

Men jeg blev fanget, da grinene endte og blev afløst af ren bashing. Af kvinder fra to kvinder.

“Hun er fucking grim!”

“Hans kæreste bliver fucking jaloux, men jeg er da ligeglad.”

Det handler kun om andre kvinder. Det handler meget lidt om de fyre, de to unge kvinder (så vidt jeg forstod) gerne vil være sammen med. I den her samtale har der ikke været noget negativ snak om de mænd. De er ret fantastiske. Men andre kvinder omkring de her mænd: fucking dit og fucking dat af negative fraser.

Er vi virkelig ikke nået længere?

Øv.

Jeg citerer igen Madeleine Albright: “There’s a special place in hell for women who don’t help each other.”

Og jaja, de går i gymnasiet…

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: