bi

Jeg skriver for lange blogs (men jeg øver mig), så nu har jeg pillet den sidste del af denne blog ud, så I kan læse det her. Det handler om, hvordan man tackler/taler seksualitet med sin teenager… det starter så meget før teenage!

Herhjemme er problemet ofte, at ens teenager ofte ikke har lyst til at tale med mor og far om ‘den slags’.

Nej, men det er, fordi I starter for sent! Det er ok, at det er pinligt og akavet, men hvis man starter, før det akavede starter (for barnet), vil det slet ikke blive den svedfrempiskende pinlige seance om blomsterne og bierne, som nogle forældre beretter om.

Hun og han skal ikke først være 15 eller 14. Og da slet ikke 16! Det starter på dag 1! For vi kan sagtens tale om tissekonen og tissemanden, ligesom vi taler om tæerne og ansigtet. Det hele skal jo vaskes engang imellem.

Så i gang fra dag 1, så bliver der ikke den her pinlige “nu er det nu”!

Og helt ærligt… det er jo kun så enormt svært, fordi du ikke selv har styr på din egen seksualitet… ikke? Så måske skulle du starte dér… inden du laver børn!

Hilsen stride Karen fra stride sexserious

ÅMG

Hvornår skal man tage den der snak om sex med sit barn? Så tidligt som muligt. Inspireret af denne artikel fra Politiken – om Purity Balls in the US of Are you kidding me! Og det er så IKKE sådan, man skal gøre.

Ja! Virkeligheden ER kompleks, men det her er _____ i min verden. Far og datter som brudepar, indtil den rigtige brudgom kan tage over. For hun kan jo åbenbart ikke stå selv…

Og hvor er sønnerne? Og hvad sker der for at være SÅ naiv! Det eneste, man kæmper forgæves imod, så længe man er (forældre til en) teenager, er følelser og hormoner… så det skal jo gå galt!

Og det er da virkelig interessant, hvor mange af de her fædre, der vil have deres døtre med til PURITY BALL (I’m not kidding. That’s what they call it) for at undgå, at deres døtre laver samme fejl, som de selv gjorde… der må flere prikker til………….

Jamen, er det ikke hele pointen med at være teenager – at man laver tonsvis af fejl, så man kan lære en masse. Skulle man som forældre ikke hellere gøre vejen lidt mindre pinefuld ved at uddele nogle kondomer og sige “Skat, jeg er her, hvis det går galt. Du kommer bare! Og lad mig så lige fortælle dig lidt om, hvordan det der sex faktisk også bliver godt for dig!” Okay, den sidste del kan blive for meget for mange, men så den første det da.

Og så lade være med at tro, at man kan gøre noget som helst mod en af vores hidsigste drifter – for  kære Purity Ball(HEAD) Dad, selvom din datter opfører sig som et styk dejligt befriende aseksuelt væsen, så skal hendes hormoner nok gå i selvsving, når ham den nice-ass jock of a bonehead kommer hoppende forbi – og det kunne også være et stk kvinde-bonehead åh skam.

Men det kan jeg jo skrige op om, alt det jeg vil, for der er dæleme lang vej lidt for mange steder i USA. De havner alle sammen på dodsonandross.com, når det hele står dem over ørerne, og de ikke aner, hvad de skal stille op med en seksualitet på fuld march fremad.

Men det samme gælder herhjemme – på en helt anderledes, mindre middelalderlig måde. Her er problemet til gengæld, at ens teenager ofte ikke har lyst til at tale med mor og far om ‘den slags’. Nej, men det er, fordi I starter for sent! Det er ok, at det er pinligt og akavet, men hvis man starter, før det akavede starter (for barnet), vil det slet ikke blive den svedfrempiskende pinlige seance om blomsterne og bierne, som nogle forældre beretter om.

Hun og han skal ikke først være 15 eller 14. Og da slet ikke 16! Det starter på dag 1! For vi kan sagtens tale om tissekonen og tissemanden, ligesom vi taler om tæerne og ansigtet. Det hele skal jo vaskes engang imellem.

purity

Jeg fandt denne artikel i Politiken engang. Se billederne og fortæl mig, hvad du ser… et brudepar? WT*! Man er ikke gift med sin far, indtil man finder en anden mand at gifte sig med! Purity Ball – må jeg være fri! (Note to self: lær at lave en smiley, der brækker sig)

Da jeg for nogle år siden boede et halvt år i New York City, sad jeg en dag og arbejdede på en café (okay, det var en Starbucks) lige ved Penn Station. Jeg husker ikke hvordan, men jeg endte med at tale med to jakkesætsklædte forretningsmænd, der også viste sig at være fædre til hver deres teenagedatter.

En af mændene var brite og den anden amerikaner. Da briten fandt ud af, hvad jeg laver, blev han meget interesseret i at høre, hvad min mening var om ‘SNAKKEN’, som han mente, det var på tide, at han tog med sin datter. Hans kone – som også var datterens mor – var på ingen måde interesseret i at tage den snak, så da han mente, at det skulle gøres, måtte han jo selv gøre det (YEAH!!). Det talte vi meget om, og imens lyttede den amerikanske far så.

På et tidspunkt blev det så American Dad’s tur til at fortælle om sin datter. Det var meget enkelt: hun har lovet mig, at hun ikke går i seng med nogen, inden hun bliver gift.

Havde jeg spurgt en af mændene på billederne fra artiklen i Politiken, havde de helt sikkert sagt det samme, mens de kiggede mig stift ind i øjnene.

Om det var det faktum, at han sad og talte med to europæere, eller om han faktisk godt selv kunne høre, hvordan det lød, ved jeg ikke… men han kiggede ned i bordet, mens han sagde det. Hvilket ligesom blev invitationen til at tage emnet op.

Det sjove var, at mit indtryk blev, at han godt vidste, at det var lettere naivt af forældre generelt, men lige hans to piger (ja, der var også en yngre pige) ville det ikke blive noget problem med…

Jeg var til release på fantastiske Maja Gry‘s musik! Og hun havde inviteret norske Maia K. Siverts til at læse op. YES!

Jeg blev glædeligt overrasket, da det viste sig, at det, der skulle læses op, handlede om onani. Fantastisk. Et yndlingsemne her sammen med min yndlingsmusik! Mere YES. Så jeg spurgte, om jeg måtte låne det og vise det til jer. Så her er det:

“MELODI GRAND PRIX

I morgen skal jeg onanere. Da har jeg noe å glede meg til. I morgen skal jeg onanere, på stuegulvet, under månen som lyser, siden det er kveld og helg og mitt liv. Lørdagskveld. Lørdagskvelden er som balsam for sjelen.

Jeg har to bein.

Litt klassisk musikk blir bra, gjerne noe trist. Og et bilde på veggen. Og en sofa i hjørnet. Og en telefon som ringer (ring, ring). Og krigen som durer i bakgrunnen (pang, pang). Og vannkrana som drypper i bakgrunnen. Og negler som pirker. Og en skje melis som jeg kan drysse over kroppen idet jeg kommer. Da snør det over jordskjelvet. Stilig. (Jeg tror det heter performence.)

I dag er det fredag.

I dag er det lørdag. Stilig. Og så blir det stille. Det er lørdag. «Hei», sier jeg. «Hei, kjerring», sier lørdagen.

Jeg tar tretti sit-ups og stønner «det var det». Jeg skulle komme og jeg har kommet og alt er forbi. Kroppen er slapp som et stille vann, kanskje Lutvann. Det er stille i stua også, så stille at jeg får lyst til å dikte lyder. Knirk, voff. Og kanskje en stemme som sier «er det her du ligger og freser? Vil du ikke heller se en film?».

Månen kommer fram på himmelen. Det er skjebnen. Og så har jeg krampe i venstre fot, kanskje en begynnende epilepsi. Og så har jeg glemt å gjøre noe i hele dag, fordi jeg har gledet meg til kvelden, jeg har ikke engang snakket, eller tatt toget. Og så har jeg ingen venner. Og så snakker ikke månen, den har bare én egenskap, og det er å være hvit. Jeg tar meg til pannen. Det er bare tre år til jeg skal få min første bekymringsrynke. Og så ler jeg sakte. «For en dag!», sier jeg, reiser meg og finner en vask, spruter litt vann i ansiktet, lar vasken renne i tilfelle det kommer noen etter meg.

Trusa mi lukter godt, lukter hjemmekoselig.

Jeg titter ut av badet. Hallo? Jeg er sløv og hengslete, jeg går og legger meg i sofaen. «Nei», sier sofaen. Jeg står opp og ser på bildet på veggen, det forestiller en hund og et barn som gråter. «Realistisk», sier jeg. Jeg går bort til kjøkkenbenken og deler en tomat i to, jeg snur meg og ser i veggen. Jeg glemmer å se ut av vinduet. Jeg ser i veggen og det gir meg ingenting. «Ingenting – med krem og sukker på», sier jeg og er munter.

Jeg skrur på radioen. En jente har blitt voldtatt og en annen jente har vunnet melodi grand prix. «Jenter, altså», sier jeg. Jeg er fortsatt munter. Jeg spiser en halv tomat.

Jeg har vondt et sted. «Hvor da?», spør jeg, jeg er fortsatt munter. «Der!», sier jeg og peker på gulvet. Jeg må le. Så feil kan en ta. For jeg pekte ikke på meg selv. Jeg pekte på gulvet. Det var usaklig. «Nei, jeg har nok vondt i magen eller i albuen», sier jeg og tar litt på magen, tar litt på albuen, tar litt på øyebrynet. «Det er trist at det skal være slik», sier jeg. «Au», sier jeg. Jeg står stille og vet at inne i meg et sted, der vokser det et blåmerke. Ikke et barn. Kveldssola legger seg flat, smyger seg inn over stuegulvet. «Det er tiden», sier jeg, «den steker rommet i smør». Jeg gjesper og venter på mer.”

Så har Carlin Ross født, og der bliver lagt masser af nursing pics ud på facebook. Når I nu har set Carlin gravid, skal I da også lige se baby Grayson doing his thing: eating that is.

Grayson11

Så fin!

Grayson22

Meget blå øjne og meget koncentreret

Og så er det nu fantastisk, at amning simpelthen får livmoderen til at trække sig sammen. Praktisk, og det går da meget godt her:

Care11

Med baby – 3 uger inden termin

Care22

To uger efter fødsel

Care33

3 uger efter fødsel

Går det ikke meget hurtigt for Carlin, eller er det bare mig? Sejt gået… hun bliver 42 om lidt!

 

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen, Politiken

Jeg faldt lige over denne artikel i Politiken i går. Man kan tale længe om emnet, sexchikane, men det er svært at gøre noget ved, fordi mange simpelthen er vokset op med, at det er helt ok.

Det er svært at stoppe noget, som rigtig mange kvinder og mænd ikke ser som chikane – faktisk ikke ser som noget som helst andet end almindelig opførsel. Tager man det op, bliver det ofte overraskelse, der er den første reaktion. Med mindre det er direkte at gramse på andre… så er det for mit vedkommende ofte en fuld idiot, der ikke er til at tale med.

Og så skal man igen huske, at det skal gå begge veje – med den fulde idiot altså. Det er heller ikke alle mænd, der synes, det er sjovt at blive gramset på i byen af fulde kvinder.

Men tilbage til overraskelses-delen. For der er masser af forskellig chikane, som igen nemt kan gå begge veje. Det kunne være lidt for meget berøring – det behøver ikke være på “farlige” steder. Det kan være yderst ubehageligt.

Der, hvor jeg selv kan føle mig udsat for chikane, og hvor det bliver rigtig svært, er, når en mand vil gøre mig en tjeneste. “Jeg kan lige løfte den der for dig.” Og ja, nogle gange er det nødvendigt at få hjælp med et eller andet, men jeg ville godt nok sætte pris på, at der blev spurgt, i stedet for at den tunge genstand bare bliver taget ud af armene på mig og dermed efterlader mig som det virkelig svage køn.

Og her kommer det allerstørste problem. For det kan godt være, at det er et problem, at der ikke bliver spurgt, selvom det er for at være høflig og gentleman-like. Men det værste er, når jeg selv bliver helt befippet over ‘hjælpen’ og bare griner fjollet. For SÅ sker der i hvert fald ALDRIG noget på den front. Man kan sige fra på masser af fine måder… OG HOLD NU OP MED AT VÆRE BANGE FOR AT SÅRE DET DER MANDE-EGO! Dér har man et emne, hvor jeg tror, mange – alt for mange – kvinder simpelthen ikke har forstået, hvad de gør!

PS: Det skal siges, at der er masser af mænd, der spørger, inden de bare hjælper løs.

tast

Der sker rigtig meget her på sexserious for tiden. Bloggen og alt tilhørende bliver formodentlig købt op af Alor.dk, som lige nu er en rigtig fin webshop med sexlegetøj, men som skal være så meget mere end det. Enter sexserious!

Det er alt sammen meget spændende, og der bliver rigtig meget at lave. Derfor er jeg nu på jagt efter dygtige skrivere, der har lyst til at anmelde sexlegetøj… helt anonymt selvfølgelig! Der bliver også brug for andre (video)bloggere, så bring it on, hvis du har masser af ideer og gåpåmod der peger i sexserious-retning.

Skriv en besked via facebook eller skriv en kommentar til bloggen herunder – Husk at skrive din rigtige mail-adresse. Det er kun mig, der ser den.

tast

Der sker rigtig meget her på sexserious for tiden. Bloggen og alt tilhørende bliver formodentlig købt op af Alor.dk, som lige nu er en rigtig fin webshop med sexlegetøj, men som skal være så meget mere end det. Enter sexserious!

Det er alt sammen meget spændende, og der bliver rigtig meget at lave. Derfor er jeg nu på jagt efter dygtige skrivere, der har lyst til at anmelde sexlegetøj… helt anonymt selvfølgelig! Der bliver også brug for andre (video)bloggere, så bring it on, hvis du har masser af ideer og gåpåmod der peger i sexserious-retning.

Skriv en besked via facebook eller skriv en kommentar til bloggen herunder – Husk at skrive din rigtige mail-adresse. Det er kun mig, der ser den.

Og hvis du kender en, der kunne være interesseret, så send dem meget gerne et link til denne blog. Tak for det!

rigtige

Jeg så først med fra 4. afsnit, og da jeg så så 5. afsnit, måtte jeg se resten. Det er super feel-good-TV, og så var der en rigtig vigtig pointe, som simpelthen sender “rigtige mænd” direkte på sexserious-bloggen!

Livsstilsnørden i programmet, “Rigtige Mænd” på DR1, har fat i en af de helt rigtige motivationsfremmere, når det gælder mænd, der skal lægge deres livsstil om. Jacob Søndergaard, som livsstilsguruen hedder, beder nemlig de 5 håndværkere og deltagere i programmet om hver morgen at skrive ned, hvorvidt der har været såkaldt “telt” fra morgenstunden. Altså, om mændene er vågnet med rejsning som start på dagen.

Hvor er det vigtigt, at lige netop DEN oplysning er med i programmet. Der er INGEN undskyldning. Hvis din rejsning fungerer middelmådigt, eller slet ikke OG du er i dårlig form… så har du din forklaring lige der i alle cigaretterne, øllerne, den dårlige mad og den manglende motion. For det er såre simpelthen. Der bliver ingen rejsning, hvis kredsløbet er ned at skrabe bunden. Overvej lige, hvor god mekanik, der skal til en rejsning. Det er virkelig tryk på der.

Det, jeg egentlig ville sige, var, hvor skønt det er, at ‘den slags’ nu er med i sådan et program! For det er vigtigt! Det betyder rigtig meget velværemæssigt! Hurra for TELT-taler på DR1, kl prime time!

 

brat

En artikel om “den rigtige barbie” fik en sexserious-læser til at sende mig denne hjemmesiden, og den skal I da alle se. Det er nemlig en lille smule uhyggeligt med ‘den slags dukker’, så tak til kvinden bag hjemmesiden.

Jeg nævnte for nogen tid siden barbie-dukken med de menneskelige mål. Hun hedder Lammily – den første udgave i hvert fald – og der ligger nogle fine fun-facts her. Du kan blandt andet se, hvordan barbie ville se ud i menneskestørrelse…!?

Men hvad der er mere uhyggeligt end en klassisk barbiedukke: Bratz-barbiedukken… yikes!

Den ligner vitterligt noget, som en yderst porno-glad person har designet! Jeez, skulle det være børnevenligt?

Men så er det dejligt med tidligere nævnte hjemmeside, hvor en kvinde fra Tasmanien laver Bratz-make overs, hvilket ser sådan her ud:

brat2

Næ, hvor fint!

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: