formation

Jeg var til Beyonce-koncert i går. Jeg havde flere gange spurgt mig selv, hvordan hun skulle kunne indfri alle mine forventninger. På den anden side var der her et album, som virkelig ville kunne indfri netop det – og hvis hun så tog lidt med fra forrige album, ville jeg i hvert fald være glad. Det blev ikke helt sådan en koncert.

Jeg har lige læst Lucia Odoom’s anmeldelse af Beyonce’s koncert i går aftes i Parken. Jeg kunne også bare poste den,  for jeg er meget enig i det hun siger, men alligevel er jeg vist bare mere skuffet.

Beyonce er super overlegen, men hun var træt under sin make up, da hun kom på scenen, og flere gange var hendes dansetrin sløve. Det siger jeg, samtidig med at jeg er helt og aldeles klar over, at jeg slet ikke kan sætte mig ind i, HVOR hårdt det er at tage sådan en tour.

Men hun er professionel til fingerspidserne, og hun kan alle de grimasse-tricks, der skal til med det fantastisk smukke ansigt (og den figur) hun har at bruge.

 

Læs: anmeldelse af “Lemonade” – Beyonce the Fallen I

 

Ene stadionkoncerter!

Hvis ikke “Lemonade”-albummet kun havde ligget på musiktjenesten, Tidal, havde hun udsolgt dem alle! Det er jeg slet ikke i tvivl om. Måske er det også derfor, at hun ikke tør lave en “Formation”-tour, som tager udgangspunkt i “Lemonade”-albummet: der er for mange, der ikke har hørt det nok  –  for koncerten bød simpelthen på for få citroner og alt alt for meget sukker!

Ja, gu’ er jeg skuffet! Jeg sad der på min dyre plads og gik næsten i panik, da det gik op for mig, at jeg havde glemt lommetørklæder. Jeg havde regnet med en aften, hvor jeg ikke ville kunne andet end at tude over, hvor vild Beyonce Knowles er. Hvor vigtig Beyonce er for at få den afrikansk-amerikanske kvinde op fra slummen, ud af volden og ind i skolen!

 

Læs: anmeldelse af “Lemonade” – Beyonce the Fallen II

 

Hov, du glemte en hel masse numre, Yonce!

Som Lucia Odoom så præcist skriver det, “fik vi lynhurtigt foræret det forsonende fra ’Lemonade’, det klarede op frem for at tordne”. Mit yndlings-hadenummer på pladen er “All Night”. Øv, hvor jeg bliver helt krøllet af det nummer, og det var et af de få, der blev serveret i fuld udgave, og ja, for at bløde op i stedet for at tage hornene på og gå amok!

Et af mine fire (fem-seks-syv) favoritnumre på “Lemonade”-pladen: “Don’t Hurt Yourself”, var kortet ned – jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at det ville komme igen senere i fuld udgave (som i forvejen er for kort!). Det helt fantastiske “6 INCH” var slet ikke med!!??? Et nummer, jeg havde glædet mig til, pga det fuldstændig fantastiske vokal-stykke til sidst, hvor harmonierne går lige i brystet på en (hence lommetørklæderne).

Der blev lagt ud med “Formation”, og starten af koncerten tegnede i det hele taget godt med den nikkende koreografi fra “Formation”-nummeret, som på samme tid understreger forsøget på at løfte hagen op og så bare ser vildt cool ud.

Det skal desuden siges, at Hold Up var med kort, “Pray You Catch Me”, “Forward”, “Love Drought” og “Sandcastles” var ud over “6 Inch” slet ikke med… ?? Sandcastles er et forfærdeligt nummer ifølge mig, men de andre er dér, hvor lommetørklæderne var kommet i brug. For eksempel James Blake’s vokal i “Forward”, der seriøst giver gåsehud. Intet af det var med.

Til gengæld var der

 

ALT for mange gamle numre.

Jeg tog mig selv i flere gange at sige “nej!”, når endnu et gammelt nummer kom på.

Jeg synes, Beyonces første solo-album var fyldt med dårlige sange (ja, undskyld undskyld, men det synes jeg), så da hun brugte en hel omgang ballade på “Me, Myself and I” – som ville være en monoton ligegyldighedsballade, hvis det ikke var, fordi jeg godt forstår, hvad hun gerne vil sige med teksten – blev jeg igen virkelig træt!

Og så skulle vi høre Halo (som sidste nummer – ikke vældig originalt) og alle de der hits, som jeg aldrig har lyttet til, fordi jeg synes, de er så ligegyldige, når de kommer fra en kvinde, der har så meget mere at sige! Burde have så meget mere at sige. HAR så meget mere at sige på “Beyonce”-albummet og nu “Lemonade”.

Desuden var stortrommen så sindssygt høj, at den tog en del af hendes vokal på “Me, Myself and I”. (Jeg sad flere gange med fingrene for min ørepropper, så bas-vibrationerne i mit hoved kunne blive lidt mindre, så jeg faktisk kunne høre noget.)

 

Beyonce tilbage i sin skal

Jeg har et Lemonade-ønskescenarie, der ser helt anderledes ud: meget (meget) mindre arena, hele Lemonade-videoen med citater og alt. Alle numre i fuld længde, masser af videoklip mixet ind via storskærm (à la under koncerten – det aftog desværre i løbet af aftenen) og så alle de mange dansere til at fylde rollerne ud som kvinderne fra videoen… jaja, utopia.

Igen en hård omgang kritik af Beyonce… Jeg har en masse positive ting at sige om koncerten (scenografi, de mange dygtige dansere, tributen til PRINCE, som så til gengæld fik mig til at tude osv.), men de bliver konstant indhentet af: “Hvor blev Lemonade(n) af?”

For mig var koncerten en Beyonce, der ikke turde gå længere ind i “Lemonade”. Hun sagde selv, at “All Night” er hendes favoritnummer, og det understreger måske meget godt, at pladen gør avs. For selvfølgelig gør den det, men øv, Beyonce, at du på den måde vælger at trække dig ind i din gamle skal, som ja, den må man godt kalde kommerciel. Det må selvfølgelig være sindssygt hårdt at lægge sit følelses- og privatliv ud på Lemonade-måden (især, når det ikke er til at sige, ‘hvor på pladen’ Yonce er for tiden rent forholdsmæssigt), og måske er det endnu en grund til, at det kun ligger på Tidal.

Men damn, hvor havde det været vildt, hvis vi faktisk havde fået lov til at høre Lemonade – den udgave, der er fuld af citroner!

h_vnporno-ORI_1025829n

Oven på denne artikel om “porno delt uden samtykke” kom jeg i tanke om denne artikel. Et interview med Selma, der går i 6. klasse og er træt af de drenge, der ikke respekterer pigerne. Jeg bliver ved med at sige det: vi er ved at ødelægge en hel generations mulighed for et godt sexliv! Det kan man mene er ren overdrivelse. Jeg mener det dybt alvorligt. Det blev der denne tekst ud af.

Når jeg læser artiklen om Selma Palsbo Klarskovs oplevelser i folkeskolen, så tænker jeg først: hold op nogle seje unger, vi får lavet nu-til-dags. Mange af dem er gode til at stå ved sig selv, de kan sige fra, og de er ikke bange for alting. Sådan en er Selma, og det tager jeg virkelig hatten af for. For som hun selv siger, giver den slags udtalelser nok ikke flere point hos drengene i klassen… nej, heldigvis.

Der er mange spændende ting at tage fat i, når det gælder artiklen om Selma.

For det første: er det ved at dæmre for jer forældre, politikere og andre, der skal være med til at gøre noget? Skal vi snart se at gøre noget for seksualundervisningen og sende noget viden om porno i hovedet på de unge mennesker?

Den egentlige grund til, at jeg satte mig til tasterne:

Selmas egen seksualitet. Hvordan påvirker det her hende? Bliver hun vred på seksualitet og alt, der hører med? Bliver sex, porno og drenge alt for ofte sammenlignet med noget meget negativt? Noget nedladende og ikke mindst: noget, man ikke kan følge med i forhold til?

For hvad betyder det så? Hvis man skulle se på ikke bare Selma, men hendes årgang af piger, så kan man meget firkantet dele dem op i to, hvilket Selma også selv gør. Dem, der følger med: lader sig klappe i numsen og tage på brysterne. Dem, der tænker, at det er nok sådan, det er, og ih, hvor giver det dejligt megen opmærksomhed. Selv med en sundt spirende seksualitet og lysten til mere end bare opmærksomhed, reduceres disse piger til fnisende numseklappeklar dukker, der ikke har en chance, fordi deres seksualitet simpelthen ikke eksisterer. Tilbage til det senere.

I den anden grøft sidder Selma og alle de piger, der er øvede nok i at mærke, at det her ikke kan være rigtigt. Det er ikke ok. Det ser måske sjovt ud, men der er alligevel noget, der trækker i den anden retning. For nogle af de piger vil det være ren angst, men for andre af dem vil det simpelthen være følelsen af, at det her bare ikke er værdigt eller måske ligefrem: ikke ligeværdigt.

Så hvor placerer det Selma og gruppen af piger, der ikke ikke vil være med eller ikke tør? 

Bliver tilgangen til sex negativ? Allerde fra folkeskolen bliver sex noget, mænd vil have, som kvinder egentlig ikke er interesserede i? Vi taler altså her en seksualitet, der ikke engang er startet, inden den køres helt i sænk. Sendes direkte i de kasser, vi kender alt for godt. Det er da ikke retfærdigt!

Jeg forstår, at Selma rækker ud til forældrene. Personligt må jeg nok sige, at min tiltro til forældre generelt, når det gælder at tale porno med ungerne, er lille. Ikke bare pga. forældrenes egen blufærdighed og fordomme og mænd og kvinders seksualitet og desuden problemer med timing og terminologi, men fordi deres unger IKKE gider tale om “den slags” med mor og far! Oveni er der mange forældre, der stadigvæk går rundt med skyklapper på og en idé om, at porno-opførsel (kunne vi kalde det) bliver brugt af alle andres børn, men lige præcis IKKE deres.

Som jeg har sagt før, vil et samarbejde mellem skole, forældre og en UVILLIG 3. part (det kunne være Sex og Samfund) med eleven i midten være en – efter min mening – fantastisk vej frem. 

Men for nu at blive i noget, jeg ved noget om:

Min egentlige pointe her er, at vi mangler at tale om at lære sig selv at kende seksuelt! Hvor grænseoverskridende det end kan lyde for nogle mennesker, gælder den slags også folkeskolebørn! Og som det er nu: især folkeskolebørn.

Indtil for nylig kunne jeg ikke nævne ordet “onani” i seksualundervisningen af 7. klasses piger. De var simpelthen ved at kaste op! Vred sig på deres stole (for gik, gjorde de heller ikke). Det er heldigvis ved at ændre sig. Der sidder stadigvæk piger og er ved at “dø langsomt”, når det handler om onani, men en stor del af klassen er meget meget nysgerrig og vil gerne høre om emnet.

For drengene er det noget helt andet (behøver jeg vel ikke engang at gøre opmærksom på). Hvor pigerne må nøjes med at kalde det onani, har drengene deres helt egen ordbog over betegnelser for selvsamme, når man er af hankøn. Så alle ved, hvad vi taler om.

Her vil jeg gerne have forældrene til at lytte, for der ligger noget meget vigtigt i det her lille budskab. De fleste drenge onanerer på livet løs. Pigerne…! det første jeg altid skal, når jeg taler onani hos pigerne, er at aflive myten om, at onani som pige handler om at stikke en finger op i skeden. Bevares, det skal også prøves, men som jeg plejer at sige til pigerne: I skal se at få fokus vendt væk fra skeden, for hvis den for alvor var virkelig sjov, så ville ingen kvinde overleve at føde et barn. Og så starter vi ellers helt fra bunden!

Og hvorfor starter vi så helt og aldeles fra bunden, når det gælder pigerne?

Jeg har en idé om, at ingen forældre er i tvivl om, hvad der muligvis foregår, når sønnike bruger lang tid i badet. Til gengæld er det de færreste (for ikke at sige ingen) der tænker “den slags”, hvis datteren bruger lang tid i badet. Hvor sønnike allerede er et aktivt seksuelt væsen, fremkalder døtre ofte angst, når deres bryster begynder at gøre opmærksom på, at der sker en seksuel udvikling her – en seksuel udvikling, der ellers har været i gang længe.

Men bryster er nu engang ikke der, fokus bør være, når det handler om at blive et seksuelt væsen, og fordi de færreste forældre – for ikke at tale om de færreste skoler – sætter gang i det rette fokus, går jeg meget op i at tale med 7. klassespigerne om “det der onani”. For det er ikke for sjov! Hvis du nogensinde skal have stablet en seksualitet på benene, der kan mere end bare at placere dig i “objekt for andres tilfredsstillelse”-kategorien, så er det ekstremt vigtigt, at du ser at få gang i din egen fine seksualitet. Og det starter med læren om mig og min seksualitet, hvor du fysisk forsøger at skabe forbindelse mellem dit største seksuelle organ, din hjerne, og det underliv, der indeholder så mange skjulte redskaber.

Så vi skal også have pigerne ud under bruseren. Ikke kun for deres skyld, nej, ligeså meget for deres kommende partneres skyld.

Og nej, de fleste piger har ikke noget behov for bruseren… men det er da kun, fordi de ikke har noget som helst forhold til det, de har mellem benene, og det rejser sig ikke lige op og stirrer dem i ansigtet hver morgen!

Du skal kende din egen seksualitet, ellers ender du højst sandsynligt i førnævnte “objekt for andres tilfredsstillelse”-kategorien, og der stopper du meget hurtigt med at have lyst til sex igen! (Hvis du spørger mig, er netop det vores allerstørste hurdle, når det gælder manglende lyst til sex.)

Som det er nu: Piger, der lærer om sex med fokus på at tilfredsstille en partner i stedet for sig selv. De fleste drenge har derimod onaneret i hundrede år og en dag, så de er helt med på deres egen tilfredsstillelse. Derfor giver det også voldsomme frustrationer, når pige og dreng mødes – det er en anden snak.

Når der endelig er en seksuelt bevidst pige i klassen, så er hun “klam”! En virkelig interessant observation at gøre i arbejdet med 7. klasse. Som om hun i sin blomstrende seksualitet truer (nogle af) drengene, måske som noget de ikke kan leve op til? Så hun får igen “luder-stemplet”. Hun kan ikke kaldes en luder (endnu), for hun er nu engang jomfru, og jeg tror slet ikke, de unge drenge ved, hvad der sker inden i dem selv, men en trussel er hun, noget meget mystisk og fremmed, så hun kategoriseres som “klam”!

Igen er det ren uvidenhed, der skaber nogle meget uheldige situationer. Undervisning undervisning undervisning!

Jeg vil give Selma ret. Der er for mange drenge og mænd, der ser kvinder som sexbomber og ikke så meget andet. Som jeg ser det, har vi stadigvæk en kamp at kæmpe, når det gælder luderen og madonnaen. Det gælder ikke bare for mændene. Det gælder også kvinderne. Hold nu helt op, hvor bliver der talt grimt om hende og ham, man godt kunne kneppe efter metoden brug og smid væk, mens den mandlige/kvindelige madonna har plads på den høje piedestal, og her kommer pornovaner virkelig til kort, for hvordan elsker man, spørger den unge mand mig? “Hvad skal jeg gøre?”… for “hende her” hun er noget særligt, og hun skal aes rigtig meget på håret. Ærefrygten står i hans øjne. Måske dropper han det ligefrem, fordi det er så ærefrygtindgydende. Måske vælger han at smide hende over i luder-kategorien, for der er hun nemmere at håndtere, og det er nemt at få styr på andre ved at smide dem i luder-kategorien.

Som sagt er kvinderne ligeså slemme, og det her er ikke en tale mod alle mænd. Så langt fra. Det er en påmindelse om, at vi har lang vej. At vi blandt andet har lang vej, fordi vi ikke sender viden ud i hovedet på de her unge mennesker. (Der er ikke noget som en mand, der simpelthen ikke forstår sin egen uvidenhed. Ikke forstår, at det, han selv ser som en kompliment, er det mest nedladende, jeg længe har hørt. Og jeg kan ikke forklare ham det, for det er så indgroet i ham.)

Jeg kan skrive og skrive, og det samme kan alle de andre voksne, der dagligt arbejder med børn. Men når Selma modigt åbner munden, har vi bare at lytte!

A woman wearing a female gender symbol attends a protest against the gang rape of a 16-year-old girl in Rio de Janeiro, Brazil, Friday, May 27, 2016. The assault last Saturday came to light after several men joked about the attack online, posting graphic photos and videos of the unconscious, naked teen on Twitter. (AP Photo/Leo Correa)

Jeg husker stadigvæk de pink kjoler, som de indiske kvinder gik iført i kampen mod de mænd, der havde gruppevoldtaget en ung indisk pige i en bus – indtil hun døde af det. Nu var det nok. Der er for mange af de historier. Men kampen er lang! Nu er der endnu en historie fra Brasilien, som vi andre måske aldrig havde hørt om, var der ikke lavet en video at lægge op på de sociale medier.

Over 30 mænd er helt vanvittigt – men det skulle selvfølgelig også filmes! Gad vide, HVOR mørke de mørketal er globalt, når der er én, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve, enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve mand/mænd involveret.

Jeg tør slet ikke tænke på det. Men det er dén slags, der holdes #womendeliver for (mænd og kvinder sammen), og det kan ikke gå hurtigt nok. Men hvor er det godt, at der bliver råbt op – mere om det i medierne! Mere råben op!

For de siger her, at der anmeldes en voldtægt hvert 11. minut i Brasilien – ét land i verden – men så er der mørketallene – for hele verden.

voldt_gt_1026672a

3 drenge står anklaget for at have voldtaget en pige. For hende var det voldtægt. For drengene var det ikke. Så hvad skal dommen lyde? Og så læste jeg lige den her artikel.

Af en professor i jura synes jeg godt nok, at det er mildest talt sørgeligt først at påstå, at det danske retssystem ikke lider under et forældet kvindesyn for så at udtale:

“…det (har) en vis betydning, at bekendtskabet mellem pigen og de unge mænd indledes med en erotisk dans fra hendes side, hvorunder hun sætter sig på skødet af en af dem. Det kan være sjov og ballade fra hendes side uden noget ønske om samleje, men det er måske ikke så mærkeligt, at de unge mænd tror, at hun er interesseret i sex.”

UNDSKYLD, HVAD??!

Man skal tale pænt, men er du fuldstændig fra den, Eva Smith!!!?

Hvis en ung kvinde danser erotisk for nogle unge drenge og sætter sig på skødet af en af dem (giver en lapdance måske), så er det naturligt, at drengene tænker, at hun er interesseret i sex… nej, hvis man er ordentligt opdraget seksuelt, tænker man PÅ sex – ikke I sex. Erotisk dans og sex kan sagtens skilles ad. Hold op en kedelig verden, hvis de ikke kunne! OG DER ER S***** LANG VEJ FRA (ikke bevi(d)st) INTERESSE TIL “VI TAGER DEN LIGE HERUDE BAG BUSKEN – OG SÅ IGEN MED TO AF DINE VENNER”.

Hold nu helt kæft! Hvis jeg skulle have været interesseret i at dyrke sex med alle de mænd, jeg har sat mig på skødet af eller danset mere eller endnu mere erotisk dans med, så kunne jeg sågu da ikke have lavet andet end at dyrke sex, da jeg var først i 20’erne. Og jeg lavede pænt meget andet end at dyrke sex.

Jeg har helt bevidst ikke blandet mig i den her sag, for medierne er som sædvanlig ikke pålidelige, når det gælder så alvorlig en anklage som voldtægt virkelig er. Og igen hopper vi lige i sumpen ved at tro, at vi ved noget som helst om, hvad der skete den fatale aften!

Vi skal se at lukke en vis del, når det gælder den slags!

Og så er vi der f****** igen. For hvad er der gået helt galt her?

VI SKAL LÆRE VORES UNGE MÆND OG KVINDER, AT DER ER FORSKEL PÅ VILLIGE MENNESKER I EN PORNOFILM, HVOR DE (NÆSTEN) SYNES, DET ER FANTASTISK AT BLIVE KNEPPET HÅRDT NED I HALSEN OG MENNESKER, DER OGSÅ SER VILLIGE UD I DEN VIRKELIGE VERDEN. DET ER IKKE DET SAMME, OG MAN KAN IKKE KOMME IND OG PRALE AF ET IKKE-GENNEMFØRT SAMLEJE BAG EN BUSK OG SÅ SENDE VENNERNE UD AT PRØVE BAGEFTER. DET SKER OGSÅ I PORNO, MEN SÅDAN FUNGERER DEN DER VIRKELIGE VERDEN HELLER IKKE.

KAN DU ANKLAGE UNGE MÆND FOR VOLDTÆGT, NÅR DE BLIVER FYLDT MED “SEX 101 GENNEM PORNO”, NÅR PRÆSTATION OG SEXOPDRAGELSE AF DEN GRUMME SLAGS SENDER DEM HØJEST PÅ RANGSTIGEN, HVIS DE HAR KNALDET EN ELLER ANDEN? SKULLE VI SE AT LÆRE DEM, AT DET ER EN VOLDTÆGT!!!!?

ER DET HELE PORNOS SKYLD: NEJ FOR S****!

JEG ER SÅ FRUSTRERET OVER, AT VI IKKE TAGER DET HER MERE SERIØST. HVORDAN SKAL EN UNG PERSON AGERE, NÅR HUN/HAN LÆRER, AT DE SYGESTE TING – SOM JEG PERSONLIGT ALDRIG SELV VILLE KASTE MIG UD I – ER “SÅDAN MAN GØR” UDEN NOGEN SOM HELST VIDEN OVERHOVEDET.

KOM NU I GANG! JEG VED IKKE, HVAD JEG SKAL GØRE FOR AT FÅ JER TIL AT FORSTÅ: SEX FYLDER HELT VILDT MEGET – OM MAN VIL ELLER EJ – OG UDEN VIDEN TRÆKKER PORNOEN I EN FARLIG FARLIG RETNING!

OG FOR 26. MILLIARDENDE GANG: VI ER VED AT ØDELÆGGE EN HEL GENERATIONS CHANCE FOR ET RIGTIG GODT SEXLIV… NU SKULLE VI ELLERS LIGE TIL AT NÅ DERHEN, HVOR DET VAR EN MULIGHED!

Jeg ved ikke noget som helst om nogen af de her unge mennesker. Jeg aner ikke noget om, hvorvidt de ser porno eller andet. Men jeg ved én ting: vi kan gøre det meget bedre!

beyonce-lemonade

Der er mere at sige. Meget mere at sige… selvom alle falder i svime over “Lemonade”. Og for s****, det gør jeg også.

Jeg kan høre DON*T HURT YOURSELF på REPEAT! Det er så gennemført fedt, det nummer… 6 INCH jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa MEREEEEEEEEEEEEEE! Harmoniseringerne, der pumper ud til sidst! Manner, det er så fuldstændig godt!! Og FORMATION er jeg slet ikke færdig med endnu! Det er så sindssygt godt! Beyonce’s stemme lyder fænomenalt (ikke i Sand-jegkasterop-castles, nonono), og så har den dame jo en time som de færreste andre kan prale af… AAAAUUUUUUUUUU!!

………..

Men men men…

………..

Der er noget, der undrer mig. Du laver så mange talerør for alle slags kvinder – designere, poeten, Sexy Serena (ta’ den, TabloidSuckers), models, actresses, moms and so on.

Men hvor er de kvindelige instruktører, alle de kvindelige producere? Det undrede mig allerede under “Beyonce”, hvor der kun var én kvindelig instruktør – på Pretty Hurts? På “Lemonade” bruger du igen kun Melina Matsoukas. Ja, du har selv instrueret noget af det, men…

Og alle dine syngende/rappende features på numrene? De er mænd!? Velvalgte for hulen ja, men der var også kun syngende/rappende mænd på “Beyonce”? Og sangskriverne… er også mænd langt i overtal…?

Det vil sige dem, du arbejder tættest med er næsten hele vejen… mænd… ?

________

________

 

Jeg har det virkelig stramt med det evigt gentagede: I’m no average bitch. Hver eneste gang, du siger det, gør du alt for meget opmærksom på, at du mener, der er average bitches out there. At du er hævet over flere af de kvinder, du gerne vil hjælpe. Jeg forstår ikke, at du bliver ved med at hive det frem!?

………………

………………

 

“As I bounce to the next dick, boy” (3) “I ain’t fucking with nobody” (4) …but, you just said…?
– maybe you should! Lose control! Try it for once! It’s awesome and where the real good sex is at!

“Becky with the good hair” (4) – is she caucasian? Da jeg boede i New York, fattede jeg ikke, hvorfor african-american (aa) mænd altid skulle røre mit hår, når vi dansede – indtil jeg fik at vide, at man ikke altid må røre en (aa) kvindes hår og efterfølgende fik hele historien om (aa)kvindens hår. Det var det første, jeg tænkte på, da jeg hørte “Becky with the good hair”, men nej, jeg har ikke hørt alle youtube-klippene med Jay-Z, så gad vide, hvad han siger om Becky, og gad vide, hvad jeg kan blive kaldt for at sige det her…

“Middle finger up” (4) – det er virkelig barnligt, Yoncé!

“Freedom, freedom I can’t move

Freedom, cut me lose

Freedom, freedom where are you?

‘Cause I need freedom, too” (10)

jeg er med

“I break chains all by myself

Don’t let my freedom rot in hell” (10)

jeg er ikke længere med

…..

…..

Fortsættelse følger…

lem

You are serving lemonade for the black woman, but she don’t want it… she wants what you’re having.

I går skrev jeg: “F*********************ck, Yoncé” på Facebook. Da sad jeg midt i første halvdel af “Lemonade, The Visual Album”, Beyonces netop udsendte album.

Jeg var helt med. Det var et powerhouse af en omgang, det her nye visuelle album! Pyh, hvor var jeg med.

“In the tradition of men in my blood, you come home, and you lie to me.”

Yes, nu sker der noget! Nu skal vi for alvor høre galden, og så skal det være slut!!!!

Powerwoman, stå op for dig selv. Vær den kvinde, den feminist og det powerhouse, du kan være!

For det er okay. Jeg kan godt høre det igen. Jeg har hørt det igen og igen… den svigtede part, der bliver ved med at tage den svigtende tilbage.

Men nu har jeg hørt “Lemonade” færdig… og igen…

B-day-albummet fra 2006. Jeg kan sagtens finde en masse citater, for det handler allerede dengang om utroskab: Irreplaceable, Ring the Alam, Freakum Dress… og og og. Hele albummet handler om det.

Det er 10 år siden, Yoncé!

Nu handler det om det igen.

Og det var okay… især, når det kommer ud i den udgave! Wuuuh, jeg slugte det hele råt! Da du lader dig styrte ned fra en bygning, drukner i soveværelset fortællende sindssyge ting, smadrer en røvfuld biler på bedste Texas-vis.

“Just give my fat ass a big kiss, boy, tonight, I’m fucking up all your shit, boy!”

Jeg slugte det råt… i første omgang…

Men hun spørger stadigvæk: “Why can’t you see me?” Og jeg skulle jo have fattet det, da hun synger: “If you try that shit again, you gonna lose your wife.”

What? Er du ikke skredet?

Og hvorfor hedder et af numrene “Sorry”, når det handler om “Bye bye, boy” og “I ain’t sorry”, men nummeret hedder bare “Sorry”, og gennem hele nummeret siger Beyonce regelmæssigt “sorry” som baggrund for sig selv… INTET er tilfældigt, når det er Yoncé, der står bag!

Men så sker det endelig. Endelig fatter jeg, at vi er ikke på vej ud i det ultimative opgør… tværtimod. I “6 inch” beskriver Beyonce, hvad, jeg i første omgang tænkte, var en sviner til en mistress, hvilket nok nærmere er en røvfuld til patriarkatet. Men nummeret ender pludselig ud i et gentaget “Come back” udtalt med bedende, lidende, meget lille Beyonce-røst.

Og så går det ellers ned ad bakke.

Jeg ville så gerne sige, at du er modig, Yoncé! At du er modig at turde vise dig selv så skrøbelig og så fanget i det, mennesker har været fanget i gennem alle tider: kærlighed. At det er en stærk kvinde, der tør tage kampen op.

“You look nothing like your mother. You look everything like your mother.”

Ovenpå afsløringen med ordene “Come Back” bliver Blue Ivy (datteren) og farmand lige hevet ind over (fristende at bruge ordet “gidsel”)… der bliver talt til Mama Tina, og til den sorte kvinde, der er “slave to the back of his hand”. Men du må da have skrevet det til sig selv også… hører du ikke, hvad du selv siger.

Og her knækker filmen for mig. I første omgang, fordi jeg ikke kan holde ud at høre Beyonce synge country: “When trouble comes to town, and men like me come around, my daddy said shoot.” Det var det der med mændene i dit blod…

Country/bluegrass-genren, det er selvfølgelig et spørgsmål om smag. Jeg kan se, hvorfor hun gør det, men jeg havde foretrukket, at hun var blevet i New Orleans fra introen…

Filmen knækker helt, da teksten pludselig siger: “the only way to go is up” – og “you and me could move a mountain” og helt og aldeles da Jay-Z’s arm pludselig dukker op… for ja, det er sørme hans arm. Efter en hel masse ritualer og “Baptize me, now the reconciliation is possible. If we’re gonna heal, let it be glorious.”

Hun skjuler det hele i “Do you remember being born” og andre rituelle handlinger, som jeg ikke skal gøre mig klog på – men hun hører jo ikke selv efter: “There is a curse that will be broken.”

Hvad i hele hede hulen laver Jay-Z’s arm pludselig i billedet, hvis vi skal BRYDE DEN HER CURSE! Skulle vi ikke tale om respekt?

Beyonce har heller aldrig sunget så dårligt som på “Sandcastles”. “What is it about you that I can’t erase – when every promise don’t work out that way.” “Your heart was broken when I walked away. Show me your scar, and I won’t walk away.”

Jeg er fuldstændig lamslået! HVAD LAVER DU, Yoncé????

Og pludselig blev jeg indædt vred. Så helt vildt vred… på dig!

Jeg er helt med på, at jeg har den forkerte hudfarve til at sige det her:

Hvad bilder du dig ind at sidestille din latterlige, lille, ynkelige, personlige historie med citatet fra Malcolm X: “The most disrespected person in America is the Black woman, the most unprotected person in America is the Black woman. The most neglected person in America is the Black woman.” Hvor vover du at tale om unge, sorte kvinders rettigheder i samme video, hvor du lægger dig flat ned foran alt det, som du prøver at bilde os andre ind, at du kæmper imod?!?

Og så prøver du tilmed til sidst at spise os alle af, indfange os med kvalmende familiebilleder fra bryllupper og dejlige familiestunder.

“I see your daughters”. Står og synger foran alle de unge, sorte kvinder… om frihed: “a winner don’t quit on themselves”… hvad? Du har sågu da lige quittet big time. As big as it gets… still quitting after 10 fucking years!

Du er det nok største talerør mellem verden og den sorte kvinde på bunden af USA. En kvinde, der bor i alle USA’s stater – for ikke at tale i hele verden. Den kvinde, der stadigvæk er the most disrespected person in America.

Bevis for at du ikke har flyttet dig personligt – bevares, kunstnerisk ja! – de sidste 10 år, redder INGEN at sende ud i verden. Det er derimod direkte uansvarligt med den magt, du har! At du kan bilde dig selv ind, at “my torturer became my remedy” kan kun gøre skade. Hvad tænker du dog på, Yoncé!?

Lemon(aid): You’re serving Lemonade for the black woman, but she don’t want it. She wants what you’re having…

Jeg fik aldrig postet den her, men her kommer den…

Jeg skal love for, at de helt forfærdelige og på alle måder uacceptable handlinger i Köln og andre steder har sat gang i mange ting bare her i DK.

Information starter blandt andet en stor kampagne omkring voldtægt under #jegblevvoldtaget. Man skal virkelig være langt fra og godt igennem sådan en oplevelse for at poste noget som helst under sådan et hashtag. Men det er ikke en misbilligelse af projektet, der helt sikkert er meget vigtigt, da vi slet ikke kender/forstår/vil se omfanget af “den slags”.

Den eneste, der har sagt noget, hvor jeg tænkte “præcis”, er Haifaa Awad, der d. 16. januar i Information “advarer mod en tendens til at forsimple tidens sværeste politiske spørgsmål. Der findes ingen nemme svar”. Det kan kaldes et let købt udsagn, men hun har så ret.

Vi vil så gerne forklare og løse og redegøre for og analysere os frem til, men det er overhovedet ikke muligt, og så ender vi i stedet i hver sin fløj af “de er dumme”, “nej, de er dumme” med en midterdel, der bilder sig ind at kende sandheden eller løber forvirrede rundt i håb om at falde over selvsamme på vejen – hvornår har en klog person med en meget lang titel, der siger: “hold kæft, hvor er det svært, det her.”

EGENTLIG STARTEDE JEG DEN HER BLOG, fordi jeg sad og tænkte på, hvordan det er at være en del af den mandlige befolkning og igen og igen læse alt det her om mænd, der krænker kvinder. Jeg har en rigtig god fornemmelse af, hvordan det er som kvindelig læser!

Men hold da op, hvor ville jeg blive træt af gang på gang at blive reduceret til en “pik med vedhæng”. Der skal ingen tvivl herske om, at det er absolut muligt at udpege mænd, der passer ind i “pik med vedhæng”-beskrivelsen,

KØLN vs. Sunny Beach

Tryk her for: Idioter af rang
opslag fra 19. januar 2016

 

men hvor er historien fra manden på gulvet, der ikke vil stå i “pik med vedhæng”-gruppen, fordi der hører han ikke til.

Niddal El-Jabri får absolut sat sig selv udenfor gruppen med denne artikel om, at tryghed er noget, vi giver hinanden – måske mangler jeg bare en af det mandlige køn, der giver en seriøs opsang til sine medmandlige: kom nu op ad stolen! Vi etnisk og ikke-etnisk danske mænd er ikke og vil ikke være en del af “pik med vedhæng”-sekmentet, vores flygtningemænd er ikke en del af “pik med vedhæng”, og vi må famer få bredt ud i verden, at det er så meget sjovere at være mere end en pik med vedhæng!

Og ja, jeg er klar over, at en “pik med vedhæng”-mand er lidt af en kamæleon. Du tænker, at her har du en “krop med vedhæng”-mand, men pludselig står du med en “pik med vedhæng” – forvandlingen var vanvittigt hurtig. Stadigvæk – jeg kender så mange mænd, der ikke engang kan se over kanten til “pik med vedhæng”-karret. De kender slet ikke vejen derhen.

Vil verden venligst sende mig artikler fra mænd, der forsvarer sig og har startet store organisationer, der skal omvende “pik med vedhæng”-mænd til kamæleoner, der i takt med god viden får mindre og mindre lyst til at godkende forvandlingen, der kan trickes af alt fra korte kjoler og lange ben til store hjerner og små numser.

Ja, jeg ville være træt. Træt af igen igen at være reduceret til “pik og ingen hjerne”. Træt, træt, træt!

Og jo og ja, som Haifaa Awad siger: der findes ingen nemme svar, der findes kun nuancer.

Egentlig er det fejt at skrive en post om en fantastisk udstilling… som er slut! Men I skal lige se et par billeder af Yayoi Kusamas udstilling, der har været et kæmpe tilløbsstykke – ikke mindst i søndags på udstillingens sidste dag, hvor en veninde og jeg valgte at besøge stedet. Mange kø’er senere…….

Jeg vil ikke konstant stå og tage billeder, fordi der er noget, der rører mig. Desuden kan billeder findes her på nettet, og de er taget meget bedre.

… meeeeen man har et standpunkt, til… for så nåede vi disse pragteksemplarer af en ordentlig omgang fallos…

Have a seat:

 2016-01-24 14.58.092016-01-24 15.01.31

sko2

2016-01-24 15.01.132016-01-24 15.06.30

Det kunstnerisk selvudslettende og hyperseksualitet går hånd i hånd…

Det er godt nok en sørgelig historie, der ligger bag Yayoi Kusama. Det gennemgående tema er “selvudslettelse”, hvor hun på alle mulige måder forsøger at gå i ét med omgivelserne. Hvordan har det været at blive så berømt? Noget at leve på men aldrig tro på?

kusama3

Hun lever endnu. Er fra 1929 – ligesom Betty Dodson – og bor på et psykiatrisk hospital i Tokyo, hvor hun frivilligt indlagde sig i 1977. Hun er blevet der siden.

I starten tænkte jeg, at hun var blevet helt kuk af at male de mange mange og nogle af dem kæmpe store lærreder med prikker.

Kusama-red-dots

Det kan virke helt banalt og for let eller simpelt eller hvad ved jeg, men det er meget gribende, og da jeg stod foran det her hvide prikkede lærred, fik jeg simpelthen tårer i øjnene.

hvidt

Det ligner fuldstændig det, jeg stod foran i søndags. Yayoi Kusama har malet et lærred mørkt, så har hun malet et tyndt lag hvidt over, og så har hun (i timevis) skabt alle de små prikker. Så meget arbejde i et billede, der umiddelbart vil så lidt, men har så meget liv, og så skriger det af kunstnerens selvudslettelse! For mig var det det mest fantastiske af alle billederne. Hendes fantastiske væsen af ren kreativitet blandet med den selvudslettende tro på at være fuldstændig ubetydelig.

yayoi

Et lille afsluttende billede af en ung og en ældre Yayoi Kusama. Et ansigt stivnet i ét evigt udtryk.

Pornopanik-svar-billede

Pornoen er frigivet

Karen Sundtoft
Foredragsholder
interviewet i Politiken om
unges forbrug af porno

Kære mænd, som jeg har brugt så meget tid på at tale med de seneste år. I er helbredt! Forskning har set på sagerne … I skal se alt det porno, I har lyst til, for I har ingen potensproblemer, ingen orgasmiske problemer og heller ingen lyst-problemer, nej, for porno giver jer bare endnu mere lyst til at have sex med rigtige mennesker.

Jeg spurgte en af mine helbredte mænd, hvad han tænkte om sidstnævnte: “JA!” Sagde han: “Hvis man kunne få lov at gøre alt det, man ser i porno ved de rigtige mennesker, så….”

Politiken var ikke interesseret i, at jeg citerede undersøgelser i ”Porno er ved at ødelægge en generation af unge drenge”. Efterfølgende fik artiklen høvl for at være uden “gyldigt” eller ”videnskabeligt” indhold.

At jeg har stået midt i ungerne, det handler om, er ikke relevant. Heller ikke, at jeg har stået i flere hundrede unger.

Eller det vil sige: jeg fik kun høvl fra akademikere. Jeg fik til gengæld god respons fra forældre med børn i 3. klasse, der fik vist porno af klassekammerater, og god respons fra mennesker, der var kommet ud af et stort pornoforbrug eller kæmpede midt i det.

Den tidligere nævnte, pornohelbredte mand havde også læst ”Den nye pornopanik” og havde endnu en bemærkning: “Hvorfor er der kun fine, franske postkort og ingen billeder af en kvinde, der er ved at brække sig over, at hendes mund bliver brugt som en skede?” Nu tager vi den jo hele vejen op gennem historien – som man siger – og så når vi 2015 uden sæd i hele ansigtet? Skal vi skånes for det? Det kan jo ikke skade. Forskning har set på sagerne …

Det skal siges, at pornoafhængighed ikke er nævnt en eneste gang i Politiken-artiklen. Jeg kan godt læse (lidt, langsomt og ufokuseret, men dog læse) og er stødt på Nicole Prauses forskning andre steder end i “Den nye pornopanik”.

Jeg har desuden læst en britisk undersøgelse fra 2013, der viser, at der nok nærmere er tale om tvangshandlinger, når forbruget af porno eskalerer.

Tvangshandlinger er vel ikke ligeså slemme som en videnskabeligt korrekt afhængighed? Nej, men det har nu været irriterende for de nu helbredte mænd at smide det ene webkamera efter det andet i skraldespanden for at slippe væk fra den interaktive porno. Det har også været ekstremt at afvise aftaler for hellere at bruge tid på porno. Porno, som kæresten ellers var blevet lovet, der ikke blev mere af. Rasende blev hun. Igen. Og så lige den manglende udløsning eller den manglende erektion oveni, men så er det jo godt, at det bare er den nye pornopanik. Der er ikke noget i det. Forskning har set på sagerne …

Måske fornemmer du, at jeg føler mig en smule talt ned til, kære Lone. Jeg er naturligvis stor fan af forskning, men vi kan vel blive enige om, at porno er et forholdsvis nyt forskningsområde, så det, at tale i sandheder, er ikke på sin plads endnu?

Akademiker bliver jeg helt sikkert aldrig. Måske har jeg ikke hovedet til det, eller måske vil jeg ikke sætte mig selv i en position, hvor jeg ikke kan sidde med et nyt menneske uden allerede at kende sandheden, før vedkommende har åbnet munden …

 Pornopanik-billede

Pornoen er frigivet! havde også på et tidspunkt titlen “Frit spil til pik-spil”, men det turde jeg alligevel ikke at sende til Weekendavisen – eller hov, det gjorde jeg vist alligevel. For jeg havde lige læst Lone Franks artikel “Den store pornopanik”. Den skulle bare have heddet: “Forskning har set på sagerne, idioter!” Her har I imidlertid min lange version af et svar retur til Lone. Det blev lettere sarkastisk, og det fik jeg naturligvis ikke lov at udgive. Jeg har for jeres skyld markeret med kursiv, når jeg bruger vendinger fra artiklen.

Kære mænd, som jeg har brugt så meget tid på at tale med de seneste år. I er helbredt! Forskning siger, at alt er godt. I skal bare se alt det porno, I overhovedet har lyst til, for I har ingen potensproblemer, ingen orgasmiske problemer (her taler vi om udløsning, formoder jeg) og heller ingen lyst-problemer, nej, for porno giver jer bare endnu mere lyst til at have sex med rigtige mennesker.

At I er havnet på sider med børneporno eller dyresex har intet med det andet porno at gøre, for den overstimulerer jer ikke det mindste. Tværtimod. Det eneste, der er galt her, er jeres moralske skrupler, som udspringer af jeres religiøsitet og konservative tilgang til sex.

Jeg spurgte en af mine helbredte mænd, hvad han tænkte om, at man får mere lyst til at være sammen med rigtige mennesker, når man ser porno: “JA!” Sagde han: “Hvis man kunne få lov at gøre alt det, man ser i porno.”

Så tilføjede han: “Mit største problem var, at jeg ikke kunne tale med en kvinde uden at tænke på at gøre alt det, jeg så i porno. Og jeg er ikke den eneste, jeg kender, der har det problem.”

Han havde også en lille sidebemærkning: “Hvorfor er der kun fine, franske postkort og ingen billeder (i Weekendavisens artiklen forstås) af en kvinde, der er ved at brække sig over at hendes mund bliver brugt som en skede.” Nu tager vi den jo hele vejen op gennem historien – som man siger – og så skal vi ikke have det sidste med? Det kan jo ikke skade. Forskning har set på sagerne …

Som gammelkonservativ moralist og popsexolog, der vil gøre alt for at komme i fjernsynet, og som nikkede anerkendende, kære mænd, når I mente, der var et problem med jeres forbrug af porno, må jeg nu finde et nyt fag at drive en særdeles lukrativ terapeutisk industri af en forretning i. Og det lykkedes desuden heller ikke at komme i TV ovenpå pornoartiklen i Politiken. Jeg havde simpelthen forvildet mig til New York, da jeg skulle i Go’Morgen Danmark, så de satte en anden til det, og hun gav forældre i DK alle undskyldninger for ikke at tage sig af deres børns pornoforbrug. Men det er alt sammen ligegyldigt nu. Forskning har set på sagerne. Pornoen er frigivet.

Det skal dog lige nævnes, at pornoafhængighed ikke er nævnt en eneste gang i “Porno er ved at smadre en generation af unge drenge”, for selv om jeg ikke er akademiker, så kan jeg godt læse (lidt, langsomt og ufokuseret men dog læse), og jeg har læst mig til, at ved undersøgelser af P300-niveauet hos såkaldt “pornoafhængige mænd” blev der ikke fundet samme udsving som hos alkoholikere og stofmisbrugere.

Hov, det er da den samme undersøgelse, du har læst. Med hende der Nicole Prause – jeg beklager mangel på titel, men så kommer det her til at fylde for meget. Men altså, jeg har ikke læst hele undersøgelsen, det har jeg godt nok ikke. Jeg havde travlt med at stave mig videre igennem noget tekst om en anden undersøgelse (det var på engelsk, åh gru), som sagde, at en britisk undersøgelse fra 2013 viser, at et stort pornoforbrug nok nærmere må betegnes som en tvangshandling. Det giver enormt meget mening i forhold til min erfaring, der ellers er helt uden e-vi-dens. Tak til Forskning!

Tvangshandlinger er vel heller ikke ligeså slemme som en videnskabeligt korrekt afhængighed. Nej, det er rigtigt. Men det har nu været irriterende for alle de helbredte mænd med alle de webkameraer lige i skraldespanden igen og igen (ved brug af interaktiv porno forstås), de aflyste aftaler, den rasende kæreste, den manglende udløsning, den manglende erektion og sådan kunne jeg blive ved, men det er slut nu! For de er helt forkert på den. Det er bare den nye pornopanik. Alt er godt!

Helt ud af det blå – jeg er bare ikke god til at holde fokus – kommer jeg til at tænke på en artikel i Politiken, som blev bragt d. 26. november i år. Den hed: “Kreative unge er bedre end arrogante akademikere.”

Nå, tilbage til emnet.

Politiken var ikke interesseret i undersøgelser, da jeg præsenterede min erfaring med 7. klasse. De fortalte mig, at interessen lå i det, jeg kunne fortælle ud fra min egen erfaring. Jeg var helt med.

Efterfølgende fik jeg høvl for ikke at have lavet en artikel, der havde et “gyldigt”, “videnskabeligt” og hvad andet indhold.

At jeg har stået midt i ungerne, det handlede om, var ligesom ikke helt relevant. Heller ikke, om jeg så havde stået i flere hundrede unger.

Eller det vil sige: jeg fik kun høvl fra akademikere. Jeg fik til gengæld en masse respons fra mennesker, der kunne fortælle, at deres børn i 3. klasse fik vist porno af klassekammerater, og andre, der var kommet væk fra et stort pornoforbrug eller kæmpede midt i det og var glade for, at en eller anden sagde det højt.

Men nu ser jeg jo også per definition porno som et problem, og hverken genrens rivende udvikling eller dens potentialer for leg og livsglæde ser jeg nogen grund til at undersøge nærmere.

Jeg kan heller ikke huske, om jeg måske var gået forkert, da jeg var til Tabusalon om Feministporno. Goodyn Green fik mig ellers for første gang i mit liv til at overveje at lave en pornofilm (undskyld, mor og far, jeg er klar over, at det er forfærdeligt anstrengende, at jeg ikke bare blev akademiker ligesom min søster).

Jeg gjorde også noget så vildt som at se en hel pornofilm forleden… jeg har også skrevet en hel blog om det, men så kom der lige noget i vejen, så den blev ikke postet. Fokus!

Eller når nu sandheden skal frem, så havde jeg selvfølgelig allerede klikket mig vej et godt stykke ind i filmen, inden jeg trykkede play. Gud forbyde, at jeg skulle spilde tid på at se nogen komme af tøjet.

Jeg har ellers et minimalt forbrug af porno (for tiden). Men det var simpelthen så interessant, hvordan kvinderne havde det fantastisk sjovt med et sprog og en tilgang, der oftest tilskrives den mandlige rolle (jeg prøvede med et eksempel, men dér gik der censur i den – trods den nu helt ufarlige retorik). Jo vist, det er set før, at kvinder kører den mere mandlige stil, men det her fungerede. Lige der midt i det farlige mainstream-land på www.(slettet).com. Tre kvinder og én mand (på viagra). 33% af kvinderne fik en orgasme, og så har jeg irriterende nok lige glemt i skyndingen, hvor stor procentdelen var hos manden. Fokus!

Jeg skal ikke trætte jer mere med det, men jeg kan da afsløre, at jeg for en gangs skyld ikke fik mareridt. Ja, det har lidt været et problem tidligere, hvor jeg har set for meget porno, men nu var det også længe siden sidst.

For meget porno. Hvad er for meget? Nå nej, det er jo ikke for meget. Punktum. For det er kun depressive, vrede og angste mennesker, der ingen porno ser men kalder sig selv pornoafhængige, der har et problem – og altså ikke et problem med porno. Eller? Jeg er forvirret! Har jeg forstået det rigtigt?

Så Lone! Jeg ved ikke, om du måske fornemmer, at jeg føler mig en smule talt ned til. Jeg er selvfølgelig stor fan af Forskning, men jeg troede, at der skulle mere end én videnskabelig undersøgelse pr. emne til at gøre noget til sandhed. Det har jeg nok misforstået. Fokus!

Jeg kan helt sikkert ikke forstå, hvad du siger, hvis du fremlægger din phD for mig, men jeg elsker at gå i bare tæer – du ved, jordforbindelse. Og jeg ville helt sikkert blive meget klogere, hvis jeg brugte tid sammen med dig – med tolk. Jeg blev nu så glad, da jeg lærte, at intelligens er mange ting og mere end bøger.

Jeg har helt sikkert heller ikke en chance i en debat ansigt til ansigt med dig, hvor du kører den ene undersøgelse efter den anden af på mig.

Men vi kan da godt prøve.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: