Det er altid nemt at tale grimt om andre. Det kan føles nærmest nødvendigt, når ens selvfølelse taler med, og den, det går ud over, er en konkurrent til klassens flotte fyr. Jeg var på café og måtte tage mig selv i at lytte til to gymnasiepigers snak – og bashing!

Det startede med, at jeg bemærkede dem, fordi de havde det sjovt og grinede højt. Skønt, når man selv sidder fast i arbejde (som var det, jeg burde lave lige nu!).

Men jeg blev fanget, da grinene endte og blev afløst af ren bashing. Af kvinder fra to kvinder.

“Hun er fucking grim!”

“Hans kæreste bliver fucking jaloux, men jeg er da ligeglad.”

Det handler kun om andre kvinder. Det handler meget lidt om de fyre, de to unge kvinder (så vidt jeg forstod) gerne vil være sammen med. I den her samtale har der ikke været noget negativ snak om de mænd. De er ret fantastiske. Men andre kvinder omkring de her mænd: fucking dit og fucking dat af negative fraser.

Er vi virkelig ikke nået længere?

Øv.

Jeg citerer igen Madeleine Albright: “There’s a special place in hell for women who don’t help each other.”

Og jaja, de går i gymnasiet…

Samtykke er lidt ligesom kondomer. Man har alle de rigtige intentioner, men alt for ofte ender man med ikke at få det brugt.

Jeg er hverken psykolog, sexolog eller noget som helst andet. Jeg har intet overhovedet videnskabeligt grundlag for at skrive, hvad jeg skriver. Jeg har ikke engang fulgt særlig godt med, og jeg er super bagud i at komme med mit besyv. På trods af ovenstående vil jeg have lov til at dele min mening. Du skal have lov til at lade være med at læse den.

Jeg forstår ikke, hvordan man kan lovgive om samtykke ved sex? Så kærestepar skal også samtykke, hver gang de skal have sex? Og ægtepar? For her sker der også overgreb!

Jeg ser bare ikke den 16-årige pige, der er sammen med årgangens flotteste fyr, sige højt, at hun pludselig ikke samtykker? Hører du den 16-årige dreng, der er fuldstændig ude af sig selv over at skulle have sex, spørge? Og skal fyren ikke også have lov at samtykke? Nej, han har altid lyst til sex. Det glemmer jeg hele tiden.

Åååh, jeg synes, det er frustrerende, at vi ikke starter det rigtige sted. LÆR NU DE UNGER NOGET OM SEX OG SAMTYKKE, SÅ DE IKKE ER NØDT TIL AT SPØRGE OM SEX OG SAMTYKKE!

Samtykke er lidt ligesom kondomer. Man har alle de rigtige intentioner, men alt for ofte ender man med ikke at få det brugt.

Jeg har lige booket foredrag for foråret. SKØNT! I den forbindelse kom jeg i tanke om den her anbefaling fra Højskolebladet og rektor på Idrætshøjskolen i Aarhus, Henrik Løvschall. TAK for den!

Tryk på billedet for at se anbefalingen i Højskolebladet… og der er flere anbefalinger, hvis I skulle være nysgerrige. Skriv en kommentar; jeg sender dem gerne ud!

Jeg er hverken psykolog, sexolog eller noget som helst andet. Jeg har intet overhovedet videnskabeligt grundlag for at skrive, hvad jeg skriver. Jeg har ikke engang fulgt særlig godt med, og jeg er super bagud i at komme med mit besyv. På trods af ovenstående vil jeg have lov til at dele min mening. Du skal have lov til at lade være med at læse den.

Jeg synes, #metoo er vigtig. Rigtig vigtig. Det er den, fordi der er en hel kultur her at ændre. En kultur, hvor mænd praler, og kvinder holder kæft og (måske) stiger lidt i graderne.

Der ligger også en anden problematik her: omkring mænd, der kun har ét sted at sende frustrerede følelser ud. Gennem pikken. De har aldrig lært andet, og de har aldrig fået lov til andet. Du kan sende så og så mange følelser ud ved at slå på noget (eller nogen), men så er der alle de følelser, der kræver et andet menneske. (Hvorfor onani er godt, men det kan bare ikke det samme.)

Jeg er (næsten) sikker på, at (sex)misbrugeren er en uddøende race i den vanvittige Weinstein-udgave, men fænomenet er over alt. For sex giver plads. Især i hovedet. Der bliver lige ryddet op et kort øjeblik.

Men men men, det er selvfølgelig ikke en undskyldning for noget som helst! Langt de fleste mænd har ikke behov for at behandle kvinder nedladende, og de kan udtrykke sig på andre måder end gennem en udløsning, så KOM NU! #metoo er et styk tiltrængt wake up call! Grib den!

Det er selvfølgelig helt forståeligt, at ens reaktion er at blive bange og tænke, at der er noget helt galt.

Blod i udløsningen eller blod fra skeden behøver ikke at være spor farligt.

Den gode regel er lige at slå koldt vand i blodet (!) og huske, at det er noget meget sart hud, vi har at gøre med mellem benene. Det er meget tynd, fin hud – det, vi kalder slimhinder – hvilket selvfølgelig betyder, at der lidt nemmere bliver små rifter.

Husk, at jeg ikke er læge, men det er stadigvæk en god regel at slå koldt vand i blodet.

EKSEMPEL:

Jeg har selv prøvet det en enkelt gang. Min kæreste blev – forståeligt nok – bekymret, da hans udløsning var blodig, men i stedet for straks at ringe til lægen, ventede vi, og næste udløsning var helt uden blod. Det samme var den næste og så videre. Ingen grund til panik.

Det er derimod en helt anden sag, hvis der er blod i udløsningen igen. Så er det nødvendigt lige at ringe til sin læge.

Jeg har skrevet det før, men nu kommer det igen.

DET ER FORBUDT AT VASKE SIG MELLEM BENENE MED SÆBE!

Og det gælder ikke kun kvinder. Det gælder selvfølgelig også mænd.

Sæbe er alt for skrappe sager at vaske den fine hud mellem benene med. Der skal bruges intimsæbe eller bare skylles med lunkent vand. Vi bruger i det hele taget alt for meget sæbe på vores hud!

Jeg bruger selv intimsæben på billedet. Min erfaring er, at ikke al intimsæbe er lige behagelig, så – som med alt andet – skal du være kritisk med, hvad du bruger, og om det faktisk holder, hvad det lover. Der skal for eksempel (selvfølgelig) aldrig være parfume i intimsæbe…?!

intimsæbe

MÆND: husk, at det her også gælder jer. Man trækker ikke forhuden tilbage og vasker hovedet på pikken med sæbe. Nonono. Det er selvfølgelig fristende, fordi de fleste går rundt med en ærgerlig idé om, at vi lugter dårligt mellem benene. Men når du bruger almindelig sæbe, vasker du de gode bakterier væk, og det giver plads til de grumme bakterier, og det er dem, der giver LUGTGENER! Så få lige fakta på plads, for sæbe gør ikke noget godt for dig, når huden er så fin.

pol

Jeg har så svært ved at få læst den her artikel, selv om Dalia Zahle siger noget enormt vigtigt. Jeg begynder at hoppe rundt på min stol og kan slet ikke rumme den indebrændthed, der opstår. SKAL VI SNART LÆRE DE HER UNGE MENNESKER NOGET, DE KAN BRUGE TIL NOGET!?

Jeg havde en hel masse unge mænd til et oplæg forleden – ugen før det havde jeg en lille gruppe af unge kvinder og mænd. Det var og er altid fantastisk. Fantastisk, hvordan emnet sex kan fange de her unge mennesker og engang imellem skabe et rum, hvor vi bare TALER om det her. For det er ikke farligt! For jeg synes ikke, det er farligt, og jeg lægger ud. Og de tror på det, slapper en lille smule mere af i det, for hende der bliver jo hverken akavet eller rød i hovedet. Og for dælen ja, det er relevant for os alle sammen! Jeg bliver høj som ikke hundrede kilo kokain kunne sende mig af sted på af det. 

Men bag efter står jeg med den der følelse: okay, de lærte helt sikkert noget, men nogle af dem blev også skræmt fra vid og sans og har pludselig endnu flere spørgsmål, for det, jeg siger, og det, de hører, er IKKE det samme! Det ser jeg gang på gang. Så er det overhovedet godt for dem, at jeg kommer halvanden times tid og går i selvsving i det her FANTASTISKE EMNE! Jeg bliver helt ærligt enormt meget i tvivl!?

PS: Uge 6 er en sovepude, en dårlig undskyldning, slet ikke nok – ikke et ondt ord om Sex og Samfund. De er helt sikkert med på, at der er lang vej…

formation

Jeg var til Beyonce-koncert i går. Jeg havde flere gange spurgt mig selv, hvordan hun skulle kunne indfri alle mine forventninger. På den anden side var der her et album, som virkelig ville kunne indfri netop det – og hvis hun så tog lidt med fra forrige album, ville jeg i hvert fald være glad. Det blev ikke helt sådan en koncert.

Jeg har lige læst Lucia Odoom’s anmeldelse af Beyonce’s koncert i går aftes i Parken. Jeg kunne også bare poste den,  for jeg er meget enig i det hun siger, men alligevel er jeg vist bare mere skuffet.

Beyonce er super overlegen, men hun var træt under sin make up, da hun kom på scenen, og flere gange var hendes dansetrin sløve. Det siger jeg, samtidig med at jeg er helt og aldeles klar over, at jeg slet ikke kan sætte mig ind i, HVOR hårdt det er at tage sådan en tour.

Men hun er professionel til fingerspidserne, og hun kan alle de grimasse-tricks, der skal til med det fantastisk smukke ansigt (og den figur) hun har at bruge.

 

Læs: anmeldelse af “Lemonade” – Beyonce the Fallen I

 

Ene stadionkoncerter!

Hvis ikke “Lemonade”-albummet kun havde ligget på musiktjenesten, Tidal, havde hun udsolgt dem alle! Det er jeg slet ikke i tvivl om. Måske er det også derfor, at hun ikke tør lave en “Formation”-tour, som tager udgangspunkt i “Lemonade”-albummet: der er for mange, der ikke har hørt det nok  –  for koncerten bød simpelthen på for få citroner og alt alt for meget sukker!

Ja, gu’ er jeg skuffet! Jeg sad der på min dyre plads og gik næsten i panik, da det gik op for mig, at jeg havde glemt lommetørklæder. Jeg havde regnet med en aften, hvor jeg ikke ville kunne andet end at tude over, hvor vild Beyonce Knowles er. Hvor vigtig Beyonce er for at få den afrikansk-amerikanske kvinde op fra slummen, ud af volden og ind i skolen!

 

Læs: anmeldelse af “Lemonade” – Beyonce the Fallen II

 

Hov, du glemte en hel masse numre, Yonce!

Som Lucia Odoom så præcist skriver det, “fik vi lynhurtigt foræret det forsonende fra ’Lemonade’, det klarede op frem for at tordne”. Mit yndlings-hadenummer på pladen er “All Night”. Øv, hvor jeg bliver helt krøllet af det nummer, og det var et af de få, der blev serveret i fuld udgave, og ja, for at bløde op i stedet for at tage hornene på og gå amok!

Et af mine fire (fem-seks-syv) favoritnumre på “Lemonade”-pladen: “Don’t Hurt Yourself”, var kortet ned – jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at det ville komme igen senere i fuld udgave (som i forvejen er for kort!). Det helt fantastiske “6 INCH” var slet ikke med!!??? Et nummer, jeg havde glædet mig til, pga det fuldstændig fantastiske vokal-stykke til sidst, hvor harmonierne går lige i brystet på en (hence lommetørklæderne).

Der blev lagt ud med “Formation”, og starten af koncerten tegnede i det hele taget godt med den nikkende koreografi fra “Formation”-nummeret, som på samme tid understreger forsøget på at løfte hagen op og så bare ser vildt cool ud.

Det skal desuden siges, at Hold Up var med kort, “Pray You Catch Me”, “Forward”, “Love Drought” og “Sandcastles” var ud over “6 Inch” slet ikke med… ?? Sandcastles er et forfærdeligt nummer ifølge mig, men de andre er dér, hvor lommetørklæderne var kommet i brug. For eksempel James Blake’s vokal i “Forward”, der seriøst giver gåsehud. Intet af det var med.

Til gengæld var der

 

ALT for mange gamle numre.

Jeg tog mig selv i flere gange at sige “nej!”, når endnu et gammelt nummer kom på.

Jeg synes, Beyonces første solo-album var fyldt med dårlige sange (ja, undskyld undskyld, men det synes jeg), så da hun brugte en hel omgang ballade på “Me, Myself and I” – som ville være en monoton ligegyldighedsballade, hvis det ikke var, fordi jeg godt forstår, hvad hun gerne vil sige med teksten – blev jeg igen virkelig træt!

Og så skulle vi høre Halo (som sidste nummer – ikke vældig originalt) og alle de der hits, som jeg aldrig har lyttet til, fordi jeg synes, de er så ligegyldige, når de kommer fra en kvinde, der har så meget mere at sige! Burde have så meget mere at sige. HAR så meget mere at sige på “Beyonce”-albummet og nu “Lemonade”.

Desuden var stortrommen så sindssygt høj, at den tog en del af hendes vokal på “Me, Myself and I”. (Jeg sad flere gange med fingrene for min ørepropper, så bas-vibrationerne i mit hoved kunne blive lidt mindre, så jeg faktisk kunne høre noget.)

 

Beyonce tilbage i sin skal

Jeg har et Lemonade-ønskescenarie, der ser helt anderledes ud: meget (meget) mindre arena, hele Lemonade-videoen med citater og alt. Alle numre i fuld længde, masser af videoklip mixet ind via storskærm (à la under koncerten – det aftog desværre i løbet af aftenen) og så alle de mange dansere til at fylde rollerne ud som kvinderne fra videoen… jaja, utopia.

Igen en hård omgang kritik af Beyonce… Jeg har en masse positive ting at sige om koncerten (scenografi, de mange dygtige dansere, tributen til PRINCE, som så til gengæld fik mig til at tude osv.), men de bliver konstant indhentet af: “Hvor blev Lemonade(n) af?”

For mig var koncerten en Beyonce, der ikke turde gå længere ind i “Lemonade”. Hun sagde selv, at “All Night” er hendes favoritnummer, og det understreger måske meget godt, at pladen gør avs. For selvfølgelig gør den det, men øv, Beyonce, at du på den måde vælger at trække dig ind i din gamle skal, som ja, den må man godt kalde kommerciel. Det må selvfølgelig være sindssygt hårdt at lægge sit følelses- og privatliv ud på Lemonade-måden (især, når det ikke er til at sige, ‘hvor på pladen’ Yonce er for tiden rent forholdsmæssigt), og måske er det endnu en grund til, at det kun ligger på Tidal.

Men damn, hvor havde det været vildt, hvis vi faktisk havde fået lov til at høre Lemonade – den udgave, der er fuld af citroner!

h_vnporno-ORI_1025829n

Oven på denne artikel om “porno delt uden samtykke” kom jeg i tanke om denne artikel. Et interview med Selma, der går i 6. klasse og er træt af de drenge, der ikke respekterer pigerne. Jeg bliver ved med at sige det: vi er ved at ødelægge en hel generations mulighed for et godt sexliv! Det kan man mene er ren overdrivelse. Jeg mener det dybt alvorligt. Det blev der denne tekst ud af.

Når jeg læser artiklen om Selma Palsbo Klarskovs oplevelser i folkeskolen, så tænker jeg først: hold op nogle seje unger, vi får lavet nu-til-dags. Mange af dem er gode til at stå ved sig selv, de kan sige fra, og de er ikke bange for alting. Sådan en er Selma, og det tager jeg virkelig hatten af for. For som hun selv siger, giver den slags udtalelser nok ikke flere point hos drengene i klassen… nej, heldigvis.

Der er mange spændende ting at tage fat i, når det gælder artiklen om Selma.

For det første: er det ved at dæmre for jer forældre, politikere og andre, der skal være med til at gøre noget? Skal vi snart se at gøre noget for seksualundervisningen og sende noget viden om porno i hovedet på de unge mennesker?

Den egentlige grund til, at jeg satte mig til tasterne:

Selmas egen seksualitet. Hvordan påvirker det her hende? Bliver hun vred på seksualitet og alt, der hører med? Bliver sex, porno og drenge alt for ofte sammenlignet med noget meget negativt? Noget nedladende og ikke mindst: noget, man ikke kan følge med i forhold til?

For hvad betyder det så? Hvis man skulle se på ikke bare Selma, men hendes årgang af piger, så kan man meget firkantet dele dem op i to, hvilket Selma også selv gør. Dem, der følger med: lader sig klappe i numsen og tage på brysterne. Dem, der tænker, at det er nok sådan, det er, og ih, hvor giver det dejligt megen opmærksomhed. Selv med en sundt spirende seksualitet og lysten til mere end bare opmærksomhed, reduceres disse piger til fnisende numseklappeklar dukker, der ikke har en chance, fordi deres seksualitet simpelthen ikke eksisterer. Tilbage til det senere.

I den anden grøft sidder Selma og alle de piger, der er øvede nok i at mærke, at det her ikke kan være rigtigt. Det er ikke ok. Det ser måske sjovt ud, men der er alligevel noget, der trækker i den anden retning. For nogle af de piger vil det være ren angst, men for andre af dem vil det simpelthen være følelsen af, at det her bare ikke er værdigt eller måske ligefrem: ikke ligeværdigt.

Så hvor placerer det Selma og gruppen af piger, der ikke ikke vil være med eller ikke tør? 

Bliver tilgangen til sex negativ? Allerde fra folkeskolen bliver sex noget, mænd vil have, som kvinder egentlig ikke er interesserede i? Vi taler altså her en seksualitet, der ikke engang er startet, inden den køres helt i sænk. Sendes direkte i de kasser, vi kender alt for godt. Det er da ikke retfærdigt!

Jeg forstår, at Selma rækker ud til forældrene. Personligt må jeg nok sige, at min tiltro til forældre generelt, når det gælder at tale porno med ungerne, er lille. Ikke bare pga. forældrenes egen blufærdighed og fordomme og mænd og kvinders seksualitet og desuden problemer med timing og terminologi, men fordi deres unger IKKE gider tale om “den slags” med mor og far! Oveni er der mange forældre, der stadigvæk går rundt med skyklapper på og en idé om, at porno-opførsel (kunne vi kalde det) bliver brugt af alle andres børn, men lige præcis IKKE deres.

Som jeg har sagt før, vil et samarbejde mellem skole, forældre og en UVILLIG 3. part (det kunne være Sex og Samfund) med eleven i midten være en – efter min mening – fantastisk vej frem. 

Men for nu at blive i noget, jeg ved noget om:

Min egentlige pointe her er, at vi mangler at tale om at lære sig selv at kende seksuelt! Hvor grænseoverskridende det end kan lyde for nogle mennesker, gælder den slags også folkeskolebørn! Og som det er nu: især folkeskolebørn.

Indtil for nylig kunne jeg ikke nævne ordet “onani” i seksualundervisningen af 7. klasses piger. De var simpelthen ved at kaste op! Vred sig på deres stole (for gik, gjorde de heller ikke). Det er heldigvis ved at ændre sig. Der sidder stadigvæk piger og er ved at “dø langsomt”, når det handler om onani, men en stor del af klassen er meget meget nysgerrig og vil gerne høre om emnet.

For drengene er det noget helt andet (behøver jeg vel ikke engang at gøre opmærksom på). Hvor pigerne må nøjes med at kalde det onani, har drengene deres helt egen ordbog over betegnelser for selvsamme, når man er af hankøn. Så alle ved, hvad vi taler om.

Her vil jeg gerne have forældrene til at lytte, for der ligger noget meget vigtigt i det her lille budskab. De fleste drenge onanerer på livet løs. Pigerne…! det første jeg altid skal, når jeg taler onani hos pigerne, er at aflive myten om, at onani som pige handler om at stikke en finger op i skeden. Bevares, det skal også prøves, men som jeg plejer at sige til pigerne: I skal se at få fokus vendt væk fra skeden, for hvis den for alvor var virkelig sjov, så ville ingen kvinde overleve at føde et barn. Og så starter vi ellers helt fra bunden!

Og hvorfor starter vi så helt og aldeles fra bunden, når det gælder pigerne?

Jeg har en idé om, at ingen forældre er i tvivl om, hvad der muligvis foregår, når sønnike bruger lang tid i badet. Til gengæld er det de færreste (for ikke at sige ingen) der tænker “den slags”, hvis datteren bruger lang tid i badet. Hvor sønnike allerede er et aktivt seksuelt væsen, fremkalder døtre ofte angst, når deres bryster begynder at gøre opmærksom på, at der sker en seksuel udvikling her – en seksuel udvikling, der ellers har været i gang længe.

Men bryster er nu engang ikke der, fokus bør være, når det handler om at blive et seksuelt væsen, og fordi de færreste forældre – for ikke at tale om de færreste skoler – sætter gang i det rette fokus, går jeg meget op i at tale med 7. klassespigerne om “det der onani”. For det er ikke for sjov! Hvis du nogensinde skal have stablet en seksualitet på benene, der kan mere end bare at placere dig i “objekt for andres tilfredsstillelse”-kategorien, så er det ekstremt vigtigt, at du ser at få gang i din egen fine seksualitet. Og det starter med læren om mig og min seksualitet, hvor du fysisk forsøger at skabe forbindelse mellem dit største seksuelle organ, din hjerne, og det underliv, der indeholder så mange skjulte redskaber.

Så vi skal også have pigerne ud under bruseren. Ikke kun for deres skyld, nej, ligeså meget for deres kommende partneres skyld.

Og nej, de fleste piger har ikke noget behov for bruseren… men det er da kun, fordi de ikke har noget som helst forhold til det, de har mellem benene, og det rejser sig ikke lige op og stirrer dem i ansigtet hver morgen!

Du skal kende din egen seksualitet, ellers ender du højst sandsynligt i førnævnte “objekt for andres tilfredsstillelse”-kategorien, og der stopper du meget hurtigt med at have lyst til sex igen! (Hvis du spørger mig, er netop det vores allerstørste hurdle, når det gælder manglende lyst til sex.)

Som det er nu: Piger, der lærer om sex med fokus på at tilfredsstille en partner i stedet for sig selv. De fleste drenge har derimod onaneret i hundrede år og en dag, så de er helt med på deres egen tilfredsstillelse. Derfor giver det også voldsomme frustrationer, når pige og dreng mødes – det er en anden snak.

Når der endelig er en seksuelt bevidst pige i klassen, så er hun “klam”! En virkelig interessant observation at gøre i arbejdet med 7. klasse. Som om hun i sin blomstrende seksualitet truer (nogle af) drengene, måske som noget de ikke kan leve op til? Så hun får igen “luder-stemplet”. Hun kan ikke kaldes en luder (endnu), for hun er nu engang jomfru, og jeg tror slet ikke, de unge drenge ved, hvad der sker inden i dem selv, men en trussel er hun, noget meget mystisk og fremmed, så hun kategoriseres som “klam”!

Igen er det ren uvidenhed, der skaber nogle meget uheldige situationer. Undervisning undervisning undervisning!

Jeg vil give Selma ret. Der er for mange drenge og mænd, der ser kvinder som sexbomber og ikke så meget andet. Som jeg ser det, har vi stadigvæk en kamp at kæmpe, når det gælder luderen og madonnaen. Det gælder ikke bare for mændene. Det gælder også kvinderne. Hold nu helt op, hvor bliver der talt grimt om hende og ham, man godt kunne kneppe efter metoden brug og smid væk, mens den mandlige/kvindelige madonna har plads på den høje piedestal, og her kommer pornovaner virkelig til kort, for hvordan elsker man, spørger den unge mand mig? “Hvad skal jeg gøre?”… for “hende her” hun er noget særligt, og hun skal aes rigtig meget på håret. Ærefrygten står i hans øjne. Måske dropper han det ligefrem, fordi det er så ærefrygtindgydende. Måske vælger han at smide hende over i luder-kategorien, for der er hun nemmere at håndtere, og det er nemt at få styr på andre ved at smide dem i luder-kategorien.

Som sagt er kvinderne ligeså slemme, og det her er ikke en tale mod alle mænd. Så langt fra. Det er en påmindelse om, at vi har lang vej. At vi blandt andet har lang vej, fordi vi ikke sender viden ud i hovedet på de her unge mennesker. (Der er ikke noget som en mand, der simpelthen ikke forstår sin egen uvidenhed. Ikke forstår, at det, han selv ser som en kompliment, er det mest nedladende, jeg længe har hørt. Og jeg kan ikke forklare ham det, for det er så indgroet i ham.)

Jeg kan skrive og skrive, og det samme kan alle de andre voksne, der dagligt arbejder med børn. Men når Selma modigt åbner munden, har vi bare at lytte!

A woman wearing a female gender symbol attends a protest against the gang rape of a 16-year-old girl in Rio de Janeiro, Brazil, Friday, May 27, 2016. The assault last Saturday came to light after several men joked about the attack online, posting graphic photos and videos of the unconscious, naked teen on Twitter. (AP Photo/Leo Correa)

Jeg husker stadigvæk de pink kjoler, som de indiske kvinder gik iført i kampen mod de mænd, der havde gruppevoldtaget en ung indisk pige i en bus – indtil hun døde af det. Nu var det nok. Der er for mange af de historier. Men kampen er lang! Nu er der endnu en historie fra Brasilien, som vi andre måske aldrig havde hørt om, var der ikke lavet en video at lægge op på de sociale medier.

Over 30 mænd er helt vanvittigt – men det skulle selvfølgelig også filmes! Gad vide, HVOR mørke de mørketal er globalt, når der er én, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve, enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve mand/mænd involveret.

Jeg tør slet ikke tænke på det. Men det er dén slags, der holdes #womendeliver for (mænd og kvinder sammen), og det kan ikke gå hurtigt nok. Men hvor er det godt, at der bliver råbt op – mere om det i medierne! Mere råben op!

For de siger her, at der anmeldes en voldtægt hvert 11. minut i Brasilien – ét land i verden – men så er der mørketallene – for hele verden.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: