image

Hvis jeg skulle vælge et ‘yndlingsemne’ inden for seksualitet, så skulle det være onani! Et emne, der ikke bliver talt meget om. Til gengæld har der været talt rigtig meget om ensomhed – vigtigt vigtigt emne – og i den forbindelse kom jeg i tanke om en veninde, der engang fortalte mig, at onani godt kunne få hende til at føle sig ensom. Det gav virkelig noget at tænke over.

Så jeg spurgte hende igen. Hvad var det nu egentlig lige, hun havde sagt:

“Mm… ja – jeg har nogle tanker omkring det, at man når man fantaserer kommer til at have mænd i hovedet, som man har elsket før – så ja lige efter mit sidste breakup forbandt jeg sex med ham, hvorfor det at onanere gjorde, at jeg kom i kontakt med den sorg og tit bare endte med at tude istedet. Det kan jeg stadig godt finde på, men det er heldigvis gået pænt meget over. Så ja – jeg tror man kommer ned i kroppen på en måde, hvor man virkelig er tro mod basale behov – såsom en man savner…” 

Jeg spurgte omkring mig:

“Må jeg lige spørge om noget: føler du dig nogensinde ensom, når du onanerer? Eller kunne ensomhed i en eller anden forstand være grund til, at du ikke onanerer mere, end du gør?”

En ung kvinde svarede:

“Det har jeg ikke tænkt over før. Men det har vel noget at gøre med det. Man onanerer vel netop/bla fordi der ingen andre er i nærheden når man har lyst til at blive rørt”

En anden kunne slet ikke identificere sig med ensomhed i forhold til onani:

“Nej det gør jeg aldrig, tværtimod er det noget jeg tænker som noget godt for mig selv – min egen massage til mig selv. Når jeg får regelmæssig sex onanerer jeg ikke, gør det fx aldrig når jeg er i et parforhold. 
Jeg har ikke behovet, det opstår kun hvis jeg ikke har fået sex i virkelig lang tid. Sjovt så forskellige vi er skruet sammen”

Og så var der hende, der er i et forhold og aldrig føler sig ensom – selvom det helt sikkert er muligt i et forhold! Så jeg gravede lidt og spurgte til, hvordan det var, før hun var i det her forhold. Og så skete der noget. Man kunne tydeligt se, at de minder lå begravet langt væk – af gode grunde.

“Ah jo, det er selvfølgelig rigtigt. Jo, da kunne jeg godt føle mig ensom, når der var tale om den slags…”

Hos en ung mand blev det straks mere konkret. I hvert fald hos den første, for han svarede nærmest med det samme – han må have tænkt over det før:

“Ja, men ikke i øjeblikket hvor man er igang. Det er altid bagefter når man sidder der helt alene…”

En anden ung mand svarede lidt af det sammen, men hev et andet vigtigt ord ind. Måske et mere præcist ord for, hvad man kan føle i forbindelse med onani:

“Nu er det meget lidt tid jeg har brugt på den slags det sidste års tid, som om der hele tiden har været noget andet. Men kan sagtens følge ensomhedsfølelsen. Mærker det måske mere som en tomhedsfølelse. Giver det mening?”

Jo tak, så vældig meget mening!

Og så var der der endnu en god kommentar fra en tredje ung mand, der lige vendte det hele på hovedet: “Jeg har mere prøvet, at jeg giver mig til at onanere, fordi jeg føler mig ensom.”

Så her bliver ensomhedsfølelsen årsag i stedet for omvendt. Jeg har ikke fået to svar, der var ens!

Et par andre mænd nævnte mere skylden over at onanere, når man er i et forhold. Ingen ensomhed – men det hænger til gengæld så vældig godt sammen med kvinden tidligere citeret: at et forhold netop holder ensomheden ude. Til gengæld er det så muligt at få dårlig samvittighed – hmm… interessant. Her var noget at rode videre i!

En ting er i hvert fald sikkert. Onani er et farligt emne for de fleste (jeg hinter ikke til dem ovenfor – de svarer på, hvad jeg spørger om). Et farligt emne, fordi man ligger der alene og rører ved de ‘allerfarligste steder’ på sin krop – og tænker på – ja, på hvem og hvad? Allerede der bliver det mere farligt for andre – en kæreste måske – at vide noget om. Et ukontrollabelt sted, hvor man ikke kan holde styr på den anden, fordi man ikke kan styre andres tanker. Men husk lige, hvem det handler om. Dig! Ikke kæresten.

Jeg ville gerne kunne skrive en hel masse fine ord, der slettede den her ensomhed, tomhed eller samvittighedskvalerne, men det er netop manglen på ord, der kan gøre onani til et tomt sted, så TAL OM DET ville være meget rart at kunne råbe ud, men jeg nøjes med at sende det ud som en opfordring.

swimcount

I stedet for at gå til lægen kan du nu teste, hvor god din sædkvalitet er DERHJEMME!

Hvem vil ikke gerne vide, “om det virker”? Det vil jeg i hvert fald gerne – altså, vide det om min kæreste.

Og ja, det her er en ‘reklame’. Jeg har ikke fået noget for at skrive den, men det er en ven, der er en af ophavsmændene bag, og det er en super god idé!

Navnet er SwimCount, og på samme link kan du købe testen – 50 Euro, så ved du straks mere om din fremtid! Jeg kan ikke fortælle jer, hvad jeg synes om det, for produktet lauches først i dag, og der skal skrabes penge ind til at få produktet ud til verden. Hvis du vil bidrage, kan du gøre det her på IndieGoGo – jeg har selv smidt penge af sted.

I får lige deres video, der fortæller, hvordan testen viser, hvor mange dygtige svømmere test-manden har.

Lad mig høre, hvad I synes.

fælde

Dygtige og modige Amalie Langballe skrev om Penisfælden i Information. Den gjorde helt sikkert indtryk. Måske mest, fordi jeg tænkte, at den slags da måtte være et overstået kapitel. Men nej, på selveste Nørrebro render der i hvert fald én mand rundt, som helt har misforstået alting – for “Pæne piger krydser ben”. Det var der så en ‘pæn pige’, der blev lidt for træt af at høre på, så endnu en dygtig og modig kvinde, Emilie Kellberg, supplerede Penisfælden med Jomfrufælden.

Jeg ville have skrevet noget om Penisfælden. Det skulle handle om, hvorvidt mine veninder kender den – altså Penisfælden. Hvor udbredt er den egentlig? For den er der helt sikkert, men jeg har ikke selv oplevet den – eller har jeg uden at vide det? og omkring mig har andre kvinder heller ikke?! Eller er Penisfælden så skamfuld, at man har fortrængt det eller gerne vil fortrænge det og derfor ikke har lyst til at finde det minde frem? For jeez og jo tak, jeg kan sagtens forestille mig skammen… den skam har vi vel alle været i, men det var så, fordi vi placerede os i den selv – velsagtens ren opdragelse.

Men først vil jeg da lige forklare, for dem der ikke har læst artiklen, at Penisfælden er den fælde, en kvinde – hos nogle (meget få) mænd – kan falde i, hvis hun for hurtigt går i seng med ham. Så er hun allerede besudlet (ja, med din egen sæd…?) og kan derfor ikke længere bruges som kæreste – eller pude eller ske, evt. som onaniprodukt i meget fuld tilstand…

I hvert fald kom der pludselig en ny fælde: Jomfrufælden. Den behøver vist ikke nærmere forklaring. Og pludselig stod vi der med et klasseeksempel på, hvordan man skal huske at angribe dem, der skal angribes og ikke dem, der i virkeligheden kæmper den samme kamp om end med omvendt fortegn.

I virkeligheden var Amalie sur på Hr. Nørrebro – nej, lad os da virkelig ikke kalde ham det – Hr. VigtigPik måske… Hr. So Century Before Last, Hr. Really?, Hr. DerSidderEnTissemyrePåDinCykelHovDetVarJoDigDerSadDer…

I virkeligheden var Amalie sur på Hr. __________, fordi han gravede i noget, hun måske har fået smidt i hovedet før. Sandsynligheden er, at Amalie blev helt paf over, at han virkelig sagde det. Han har ramt et virkelig ømt punkt, og hun har ikke kunnet forsvare sig. For er der ikke noget om det? Bliver piger ikke besudlede i en eller anden grad, når de spreder ben, som de har lyst? Er de ikke selv lidt skyld i det?

Dér fik jeg dig!

Enten tænkte du “jo, der er altså lidt om det”, og nu skammer du dig over at have tænkt jo, eller også tænker du “NEJ, ikke dig Karen – du må ikke sige sådan” …. eller også sprang du hurtigt frem i teksten for at konstatere, at der ikke var noget i det. Muligheden er også, at jeg ikke kunne køre den helt ud – det holder jeg ikke til – så du nåede slet ikke at falde i.

Men NEJ. Nej nej nej nej nej nej… Det er Amalies krop, og hun må gøre lige præcis det med den, hun har lyst til. Men det er selvfølgelig en klassiker at blive vred på de pæne piger, fordi der sidder en meget lille (enormt tynd og ærgerlig) stemme i det bageste af ens hoved og siger: “Han har jo ret, og du ved det godt, din billige tøs.” Men husk lige, hvad den stemme er: et levn fra fortiden! Intet andet. Et levn fra dengang kvindens krop vitterligt ikke var hendes egen (har en meget insisterende idé om, at der var masser af kvinder, der holdt på deres – nogle af dem måtte bøde alvorligt for det), og et levn, der til stadighed bliver brugt af sure, jaloux og ynkelige mænd og kvinder, der ikke kan forsvare sig på andre måder. For den her er virkelig effektiv… og har du først det uafvaskelige stempel i panden – rundetrunte, luder, tøjte, genbrugshul, billig, billig tøs, billg luder -fortsæt selv listen – så er du på den….

Ej, vel! Det er helt op til dig selv, om du er på den, men for sevlan det kræver en god gang selvværd at svare igen!

Og det bunder jo ud i noget helt andet. Der er sandsynligvis ikke blevet talt om sex derhjemme, sex er sssh og hush og måske ligefrem uf. Så når sssh og uf er tilgangen til sex, jamen, så må jeg da være en – vælg selv et ord – når jeg bruger min krop så flittigt. Jeg tror, mange sunde seksualiteter – især unge, spirende kvindeseksualiteter – er gået lidt lukt i rendestenen for aldrig at vende tilbage på grund af netop det. De var kun lige ‘gået i gang’, så blev de brutalt lukket ned – for ikke at lukke op før efter 40. Suk!

Men jo og ja, jeg er helt klar over det. Der er rigtig mange kvinder, der i en tidlig alder finder ud af, hvad deres krop kan bruges til. At den kan skaffe alt lige fra smøger til omsorg – eller noget der minder om. MEN DERFOR ER DET STADIGVÆK HENDES KROP OG HENDES RET !

Så godt for dig, Amalie, at du i det mindste forsøger at ryste den uretfærdige skam af dig. Også selvom du ender med at placere dig selv i den igen på turen hjem – det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt det er dig, der placerer dig der. Jeg tror ikke, jeg kender ret mange kvinder, der ikke har taget turen hjem efter nattesjov og tænkt – pis, hvor jeg hader høje hæle lige præcis nu, og hvad fanden er det sorte, jeg har siddende på hagen – åh, for helved’ mascara.

Men det bliver jo kun en dårlig tur, hvis man tog på den af alle de forkerte grunde. Så tænk lige over det. Og løft så ellers mascara-hagen højt, når du tager turen.

Jeg glemmer helt Emilie og hendes jomfrufælde. Jeg glemmer hende desværre nok, fordi jeg slet ikke kan identificere mig med hende. Hvilket vel nok udgør Emilies største problem. Alle går ud fra, at hun gerne vil ud af Jomfrufælden, hvilket også er et ærgerligt ord for noget, hun netop gerne vil have det godt i.

For hold da op med at forsøge at finde en, der kan befrie hende for den irriterende byrde!

Jeg forstår det nu alligevel godt, for det er mere reglen end undtagelsen, at jomfruer midt i 20′erne rigtig gerne vil af med den der ikke-eksisterende jomfruhinde (kønskrans skal den hedde), men måske kunne man lige spørge først….?

Hele min pointe med at skrive den her blog var, at det igen igen bliver så tydeligt, hvordan vi kommer til at skælde ud på de forkerte. Jeg er sikker på, at Amalie ikke mente noget ondt mod Emilie, da hun skrev, at pæne piger krydser ben, men Emilie følte sig ramt.

Det minder lidt om det evige dilemma, jeg får placeret mig i, når jeg f.eks poster og skælder ud på Covers billede af en alt for tynd pige til en artikel, der skal appelere til gymnasieelever. Pludselig får jeg skyld for at fremhæve ét skønhedsideal ved at undertrykke et andet. I virkeligheden mener jeg ikke, at det ene eller det andet er bedre – tænk, hvis vi alle lignede hinanden, og jeg er i virkeligheden sur på jeg-ved-ikke-hvem (vi har vel alle del i det), der har skabt et kvindeideal, som ligefrem tager livet af unge piger hvert år. Og det bliver virkelig absurd at have lyst til at bytte lår-størrelse med en anden kvinde, når hun så i en efterfølgende brandert fortæller, at hun ville ønske, at hendes krop kunne se mere ud ligesom min… og så er vi ellers tilbage ved: “Lær at elske, hvad du har!”

Pyh, jeg er bange for, at jeg startede en blog uden mål og med… og så er jeg rigtig god til at bruge ti fingre, så det går super hurtigt med at få skrevet alt, der løber ud af hovedet på mig.

For hvad vil jeg gerne, at du får med fra den her (lange) blog, kære læser?

Det startede med en nysgerrighed over, hvorvidt Amalie Langballes dilemma var et dilemma, hvis jeg spurgte rundt i min omgangskreds… den strandede ret hurtigt, måske i skam, måske i ‘der er FÅ af den slags fortidslevnsmænd tilbage’, måske i ‘jeg kan lugte den slags mænd på hundrede meters afstand’, måske i ‘ubevidst ved jeg, når det er tilfældet, og så er jeg smuttet alligevel’ – jeg ved det ikke!?

Så kom jomfrufælden og bragte et vigtigt emne på banen! “Hvorfor kan jeg ikke bare få lov at være jomfru, indtil jeg finder ham, jeg MÅ have!” – mellem mine ben forstås! (min fortolkning).

Gennem jomfrufælden kom det hele til at handle om, hvordan man uden at ville det, får ‘undertrykt’ en gruppe mennesker, som man slet ingen udeståender har med – og da jeg igen igen lige havde fået tæsk for at undertrykke den tynde kvinde med endnu et korstog pro den formede af slagsen – well.

Den her blog just goes on and on.

Så jeg vil slutte med Madeleine Albrights ord: “There’s a special place in hell for women who don’t help other women!”

bi

Jeg skriver for lange blogs (men jeg øver mig), så nu har jeg pillet den sidste del af denne blog ud, så I kan læse det her. Det handler om, hvordan man tackler/taler seksualitet med sin teenager… det starter så meget før teenage!

Herhjemme er problemet ofte, at ens teenager ofte ikke har lyst til at tale med mor og far om ‘den slags’.

Nej, men det er, fordi I starter for sent! Det er ok, at det er pinligt og akavet, men hvis man starter, før det akavede starter (for barnet), vil det slet ikke blive den svedfrempiskende pinlige seance om blomsterne og bierne, som nogle forældre beretter om.

Hun og han skal ikke først være 15 eller 14. Og da slet ikke 16! Det starter på dag 1! For vi kan sagtens tale om tissekonen og tissemanden, ligesom vi taler om tæerne og ansigtet. Det hele skal jo vaskes engang imellem.

Så i gang fra dag 1, så bliver der ikke den her pinlige “nu er det nu”!

Og helt ærligt… det er jo kun så enormt svært, fordi du ikke selv har styr på din egen seksualitet… ikke? Så måske skulle du starte dér… inden du laver børn!

Hilsen stride Karen fra stride sexserious

ÅMG

Hvornår skal man tage den der snak om sex med sit barn? Så tidligt som muligt. Inspireret af denne artikel fra Politiken – om Purity Balls in the US of Are you kidding me! Og det er så IKKE sådan, man skal gøre.

Ja! Virkeligheden ER kompleks, men det her er _____ i min verden. Far og datter som brudepar, indtil den rigtige brudgom kan tage over. For hun kan jo åbenbart ikke stå selv…

Og hvor er sønnerne? Og hvad sker der for at være SÅ naiv! Det eneste, man kæmper forgæves imod, så længe man er (forældre til en) teenager, er følelser og hormoner… så det skal jo gå galt!

Og det er da virkelig interessant, hvor mange af de her fædre, der vil have deres døtre med til PURITY BALL (I’m not kidding. That’s what they call it) for at undgå, at deres døtre laver samme fejl, som de selv gjorde… der må flere prikker til………….

Jamen, er det ikke hele pointen med at være teenager – at man laver tonsvis af fejl, så man kan lære en masse. Skulle man som forældre ikke hellere gøre vejen lidt mindre pinefuld ved at uddele nogle kondomer og sige “Skat, jeg er her, hvis det går galt. Du kommer bare! Og lad mig så lige fortælle dig lidt om, hvordan det der sex faktisk også bliver godt for dig!” Okay, den sidste del kan blive for meget for mange, men så den første det da.

Og så lade være med at tro, at man kan gøre noget som helst mod en af vores hidsigste drifter – for  kære Purity Ball(HEAD) Dad, selvom din datter opfører sig som et styk dejligt befriende aseksuelt væsen, så skal hendes hormoner nok gå i selvsving, når ham den nice-ass jock of a bonehead kommer hoppende forbi – og det kunne også være et stk kvinde-bonehead åh skam.

Men det kan jeg jo skrige op om, alt det jeg vil, for der er dæleme lang vej lidt for mange steder i USA. De havner alle sammen på dodsonandross.com, når det hele står dem over ørerne, og de ikke aner, hvad de skal stille op med en seksualitet på fuld march fremad.

Men det samme gælder herhjemme – på en helt anderledes, mindre middelalderlig måde. Her er problemet til gengæld, at ens teenager ofte ikke har lyst til at tale med mor og far om ‘den slags’. Nej, men det er, fordi I starter for sent! Det er ok, at det er pinligt og akavet, men hvis man starter, før det akavede starter (for barnet), vil det slet ikke blive den svedfrempiskende pinlige seance om blomsterne og bierne, som nogle forældre beretter om.

Hun og han skal ikke først være 15 eller 14. Og da slet ikke 16! Det starter på dag 1! For vi kan sagtens tale om tissekonen og tissemanden, ligesom vi taler om tæerne og ansigtet. Det hele skal jo vaskes engang imellem.

purity

Jeg fandt denne artikel i Politiken engang. Se billederne og fortæl mig, hvad du ser… et brudepar? WT*! Man er ikke gift med sin far, indtil man finder en anden mand at gifte sig med! Purity Ball – må jeg være fri! (Note to self: lær at lave en smiley, der brækker sig)

Da jeg for nogle år siden boede et halvt år i New York City, sad jeg en dag og arbejdede på en café (okay, det var en Starbucks) lige ved Penn Station. Jeg husker ikke hvordan, men jeg endte med at tale med to jakkesætsklædte forretningsmænd, der også viste sig at være fædre til hver deres teenagedatter.

En af mændene var brite og den anden amerikaner. Da briten fandt ud af, hvad jeg laver, blev han meget interesseret i at høre, hvad min mening var om ‘SNAKKEN’, som han mente, det var på tide, at han tog med sin datter. Hans kone – som også var datterens mor – var på ingen måde interesseret i at tage den snak, så da han mente, at det skulle gøres, måtte han jo selv gøre det (YEAH!!). Det talte vi meget om, og imens lyttede den amerikanske far så.

På et tidspunkt blev det så American Dad’s tur til at fortælle om sin datter. Det var meget enkelt: hun har lovet mig, at hun ikke går i seng med nogen, inden hun bliver gift.

Havde jeg spurgt en af mændene på billederne fra artiklen i Politiken, havde de helt sikkert sagt det samme, mens de kiggede mig stift ind i øjnene.

Om det var det faktum, at han sad og talte med to europæere, eller om han faktisk godt selv kunne høre, hvordan det lød, ved jeg ikke… men han kiggede ned i bordet, mens han sagde det. Hvilket ligesom blev invitationen til at tage emnet op.

Det sjove var, at mit indtryk blev, at han godt vidste, at det var lettere naivt af forældre generelt, men lige hans to piger (ja, der var også en yngre pige) ville det ikke blive noget problem med…

Jeg var til release på fantastiske Maja Gry‘s musik! Og hun havde inviteret norske Maia K. Siverts til at læse op. YES!

Jeg blev glædeligt overrasket, da det viste sig, at det, der skulle læses op, handlede om onani. Fantastisk. Et yndlingsemne her sammen med min yndlingsmusik! Mere YES. Så jeg spurgte, om jeg måtte låne det og vise det til jer. Så her er det:

“MELODI GRAND PRIX

I morgen skal jeg onanere. Da har jeg noe å glede meg til. I morgen skal jeg onanere, på stuegulvet, under månen som lyser, siden det er kveld og helg og mitt liv. Lørdagskveld. Lørdagskvelden er som balsam for sjelen.

Jeg har to bein.

Litt klassisk musikk blir bra, gjerne noe trist. Og et bilde på veggen. Og en sofa i hjørnet. Og en telefon som ringer (ring, ring). Og krigen som durer i bakgrunnen (pang, pang). Og vannkrana som drypper i bakgrunnen. Og negler som pirker. Og en skje melis som jeg kan drysse over kroppen idet jeg kommer. Da snør det over jordskjelvet. Stilig. (Jeg tror det heter performence.)

I dag er det fredag.

I dag er det lørdag. Stilig. Og så blir det stille. Det er lørdag. «Hei», sier jeg. «Hei, kjerring», sier lørdagen.

Jeg tar tretti sit-ups og stønner «det var det». Jeg skulle komme og jeg har kommet og alt er forbi. Kroppen er slapp som et stille vann, kanskje Lutvann. Det er stille i stua også, så stille at jeg får lyst til å dikte lyder. Knirk, voff. Og kanskje en stemme som sier «er det her du ligger og freser? Vil du ikke heller se en film?».

Månen kommer fram på himmelen. Det er skjebnen. Og så har jeg krampe i venstre fot, kanskje en begynnende epilepsi. Og så har jeg glemt å gjøre noe i hele dag, fordi jeg har gledet meg til kvelden, jeg har ikke engang snakket, eller tatt toget. Og så har jeg ingen venner. Og så snakker ikke månen, den har bare én egenskap, og det er å være hvit. Jeg tar meg til pannen. Det er bare tre år til jeg skal få min første bekymringsrynke. Og så ler jeg sakte. «For en dag!», sier jeg, reiser meg og finner en vask, spruter litt vann i ansiktet, lar vasken renne i tilfelle det kommer noen etter meg.

Trusa mi lukter godt, lukter hjemmekoselig.

Jeg titter ut av badet. Hallo? Jeg er sløv og hengslete, jeg går og legger meg i sofaen. «Nei», sier sofaen. Jeg står opp og ser på bildet på veggen, det forestiller en hund og et barn som gråter. «Realistisk», sier jeg. Jeg går bort til kjøkkenbenken og deler en tomat i to, jeg snur meg og ser i veggen. Jeg glemmer å se ut av vinduet. Jeg ser i veggen og det gir meg ingenting. «Ingenting – med krem og sukker på», sier jeg og er munter.

Jeg skrur på radioen. En jente har blitt voldtatt og en annen jente har vunnet melodi grand prix. «Jenter, altså», sier jeg. Jeg er fortsatt munter. Jeg spiser en halv tomat.

Jeg har vondt et sted. «Hvor da?», spør jeg, jeg er fortsatt munter. «Der!», sier jeg og peker på gulvet. Jeg må le. Så feil kan en ta. For jeg pekte ikke på meg selv. Jeg pekte på gulvet. Det var usaklig. «Nei, jeg har nok vondt i magen eller i albuen», sier jeg og tar litt på magen, tar litt på albuen, tar litt på øyebrynet. «Det er trist at det skal være slik», sier jeg. «Au», sier jeg. Jeg står stille og vet at inne i meg et sted, der vokser det et blåmerke. Ikke et barn. Kveldssola legger seg flat, smyger seg inn over stuegulvet. «Det er tiden», sier jeg, «den steker rommet i smør». Jeg gjesper og venter på mer.”

Så har Carlin Ross født, og der bliver lagt masser af nursing pics ud på facebook. Når I nu har set Carlin gravid, skal I da også lige se baby Grayson doing his thing: eating that is.

Grayson11

Så fin!

Grayson22

Meget blå øjne og meget koncentreret

Og så er det nu fantastisk, at amning simpelthen får livmoderen til at trække sig sammen. Praktisk, og det går da meget godt her:

Care11

Med baby – 3 uger inden termin

Care22

To uger efter fødsel

Care33

3 uger efter fødsel

Går det ikke meget hurtigt for Carlin, eller er det bare mig? Sejt gået… hun bliver 42 om lidt!

 

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen, Politiken

Jeg faldt lige over denne artikel i Politiken i går. Man kan tale længe om emnet, sexchikane, men det er svært at gøre noget ved, fordi mange simpelthen er vokset op med, at det er helt ok.

Det er svært at stoppe noget, som rigtig mange kvinder og mænd ikke ser som chikane – faktisk ikke ser som noget som helst andet end almindelig opførsel. Tager man det op, bliver det ofte overraskelse, der er den første reaktion. Med mindre det er direkte at gramse på andre… så er det for mit vedkommende ofte en fuld idiot, der ikke er til at tale med.

Og så skal man igen huske, at det skal gå begge veje – med den fulde idiot altså. Det er heller ikke alle mænd, der synes, det er sjovt at blive gramset på i byen af fulde kvinder.

Men tilbage til overraskelses-delen. For der er masser af forskellig chikane, som igen nemt kan gå begge veje. Det kunne være lidt for meget berøring – det behøver ikke være på “farlige” steder. Det kan være yderst ubehageligt.

Der, hvor jeg selv kan føle mig udsat for chikane, og hvor det bliver rigtig svært, er, når en mand vil gøre mig en tjeneste. “Jeg kan lige løfte den der for dig.” Og ja, nogle gange er det nødvendigt at få hjælp med et eller andet, men jeg ville godt nok sætte pris på, at der blev spurgt, i stedet for at den tunge genstand bare bliver taget ud af armene på mig og dermed efterlader mig som det virkelig svage køn.

Og her kommer det allerstørste problem. For det kan godt være, at det er et problem, at der ikke bliver spurgt, selvom det er for at være høflig og gentleman-like. Men det værste er, når jeg selv bliver helt befippet over ‘hjælpen’ og bare griner fjollet. For SÅ sker der i hvert fald ALDRIG noget på den front. Man kan sige fra på masser af fine måder… OG HOLD NU OP MED AT VÆRE BANGE FOR AT SÅRE DET DER MANDE-EGO! Dér har man et emne, hvor jeg tror, mange – alt for mange – kvinder simpelthen ikke har forstået, hvad de gør!

PS: Det skal siges, at der er masser af mænd, der spørger, inden de bare hjælper løs.

tast

Der sker rigtig meget her på sexserious for tiden. Bloggen og alt tilhørende bliver formodentlig købt op af Alor.dk, som lige nu er en rigtig fin webshop med sexlegetøj, men som skal være så meget mere end det. Enter sexserious!

Det er alt sammen meget spændende, og der bliver rigtig meget at lave. Derfor er jeg nu på jagt efter dygtige skrivere, der har lyst til at anmelde sexlegetøj… helt anonymt selvfølgelig! Der bliver også brug for andre (video)bloggere, så bring it on, hvis du har masser af ideer og gåpåmod der peger i sexserious-retning.

Skriv en besked via facebook eller skriv en kommentar til bloggen herunder – Husk at skrive din rigtige mail-adresse. Det er kun mig, der ser den.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: