Archives for the month of: March, 2013

Jeg har et eller andet med det der omskæring! Jeg bliver helt blå i hovedet over det… tak til overlæge Morten Frisch, der gør noget ved det… og har fået 38 andre læger til at underskrive, at det er på tide at gøre noget… Der blev den her blog ud af, at jeg igen blev blå i hovedet:

Det kan godt være, at man ”kun” registrerer alvorlige skader på grund af omskæring hos 2-3% af de mænd, der jo så har mistet deres forhud (altså, det der stykke hud, der indeholder mange flere nerveender end pikhovedet selv… er du klar over, hvor meget følelse, der skæres væk?… uden barnets tilladelse… vi taler om den der hud, der får mænd til at gibbe, når den bliver trukket tilbage… den hud!)… Er det bare mig, eller er det ikke en alvorlig skade, når han aldrig kan få udløsning af, at kæresten giver ham et blowjob, fordi der simpelthen ikke er følelse nok i hans pikhoved, der ikke har været beskyttet af forhuden… direkte impotens kan også være en (psykisk) konsekvens!!… eller at glidecreme er nødt til at være med overalt, med mindre kæresten virkelig er selvsmørende – og det er ingen altid!… måske kommer han nogle gange slet ikke, fordi der ikke er friktion nok… så når han så kommer, er det, fordi han har kørt kaninsex og fokuseret hundrede procent på sig selv, hvilket hun ikke just fik meget ud af… og glem alt om kondomer! De ryger af ligeså hurtigt igen! Han kan jo ikke mærke noget… NEJ NEJ, det er ikke alle omskårne mænd, der oplever alt det… men hvis de bare oplever én af generne, er det så ikke en alvorlig skade fra et unødvendigt indgreb? JA, JEG SPØRGER BARE!!

Min fælles-onani-blog fra sidste tirsdag, blev ikke nogen succes. Det kan jeg selvfølgelig slet ikke forstå.

Det blev foreslået, at det måske var, fordi det der med at onanere sammen, lyder lidt for hippie-rundkreds-agtigt. Øv! Det var da i hvert fald slet ikke meningen. I min verden er der intet hippie over onani… og når det gælder det at onanere sammen, så er det ment som noget, man eventuelt kan gøre med kæresten, for det ER altså enormt hyggeligt… men det kræver selvfølgelig, at man selv har det godt med at onanere, og jeg kan sagtens se, at det kan virke grænseoverskridende, når man nu engang er nødt til at slippe kontrollen og give sig hen… men kan I ikke allerede fornemme, hvor sundt det er!?

Da jeg jo er oplært af Betty Dodson herself, tænker nogle måske, at jeg regelmæssigt holder gruppe-sessions derhjemme, hvor jeg inviterer alle veninderne, som så sidder i en cirkel og onanerer løs.

Det ville da sikkert blive hyggeligt, men det gør jeg ikke. Det gør Betty. Med stor succes. Kvinder kommer fra hele verden for at opleve det. Sidst var der en kvinde fra Israel med, og en af New Yorks store entreprenører var til stede… det er ikke kun kvinder, der normalt sidder i lotusstilling dagen lang og siger um, der deltager… faktisk er det slet ikke ”sådan nogen”… det er ganske almindelige kvinder, der har opdaget, at forholdet til deres eget biologiske køn er ikke-eksisterende, og at måske behøver det ikke være sådan! Hvis man læser nogle af beretningerne fra kvinder, der har været til Betty’s Bodysex Sessions… så er der ikke meget at tage fejl af!

Så det eneste, jeg foreslår, er, at man giver det en chance. Det kan nemt blive en ny dimenssion af den sædvanlige måde at dyrke sex… som jo ofte er den, man (host kvinder host) går død i. Jeg siger det bare.

At turde vise hinanden noget så intimt og privat kan kun skabe et tættere bånd. Og så er det bare sundt at slippe kontrollen engang imellem!

Jeg har ofte foreslået ”fællesonani” til venner og bekendte. Altså, at man i stedet for at dyrke det sædvanlige sex, onanerer sammen. Forslaget bliver ofte modtaget med: ”Naaaaa….” eller ”Nej, nej, nej, det kan jeg ikke få mig selv til!” eller noget om at skræmme livet af den anden…

Men hvorfor egentlig? Det er okay, når din partner rører ved dig… men det er ikke okay, når du selv gør det…? Det giver jo faktisk ingen mening overhovedet!

Jeg tænker lidt, at det er en eller anden lettere forskruet holdning til, hvad man må og ikke må… blandet med det der irriterende romantiske billede af, at det rigtige at gøre er at give hinanden nydelse… hvorfor onani er bandlyst i flere forhold… suk!

Og så tænker jeg, at det ikke mindst er en ubevidst holdning til, at onani er SYNDIGT! så det kan man da i hvert fald ikke gøre overfor et andet menneske… heller ikke en partner!

Sikke noget vås!

I tror det er løgn, hvor megen SKAM jeg støder på, når jeg taler med alle mulige forskellige mennesker. Vi tænker ikke selv på det som skam, men hvis jeg så nævner ordet, får jeg ofte tavshed og en kværnende hjerne retur, for det havde vedkommende da ikke lige tænkt over. Vi tror skam er uddateret, men det vil jeg så absolut ikke mene…

Hvor mange af jer ligger og har det lidt dårligt efter at have onaneret… sådan en lidt mærkelig nagende følelse af at have gjort noget forkert. Måske er det gået væk for længst, men hvis du husker tilbage, er der stor sandsynlighed for, at du kender den der nagen.

Men venner, skærsilden er aflyst, og jeg er sikker på, at man får en jomfru pr. gang onani, når man kommer i himlen! Jeg ved så ikke lige, hvad jeg skulle med alle de unge jomfru-mænd, men det var da det mindste problem…

Det jeg kom fra…

Fællesonani er bare enormt hyggeligt og virkelig frækt.

Det er for det første en yderst effektiv måde at få vist hinanden, hvad der fungerer bedst. Det er nu engang meget svært at røre helt rigtigt ved hinanden, når man jo ikke kan mærke noget selv, så det er guld værd at få en lille lektion, og samtidig giver det en ny måde at dyrke sex.

Man kan for eksempel placere sig i hver sin ende af sengen og så bare se hinanden onanere… indtil den ene må give op og kaster sig over den anden. Eller måske lader man være med at kaste sig over hinanden, fordi fællesonani er enormt hyggeligt bare sådan… og sex er nu engang så meget andet end den sædvanlige penetrations-trædemølle! Variation.. dét er godt!

Pave FranskDet er vel på sin plads at sige tillykke. Tillykke! Især tillykke med at være en del af et af de sidste steder i Vesten, der fejrer alderdommen. Hvor er det skønt! Og at din mærkesag så er kampen mod social ulighed, og din yndlingsfilm er Babettes Gæstebud. I’m all there!

Men kære Frans! Det lyder til, at du er en rar mand… jeg havde bare sådan håbet, at du også var en mand, hvor ordene “konservative værdier” måske fyldte lidt mindre… især, når det gjaldt emnerne: homoseksualitet, prævention og kunstig befrugtning… for ikke at tale om damer i Vatikanet… at du måske tænkte: 2013, lad os lige se, om vi ikke kan få endnu flere venner ude i verden!

For ved du hvad, Frans? De allermest seksuelt undertrykte mennesker jeg kender, de er katolikker! Okay, jeg kender ikke så mange afghanske kvinder, og det kører som bekendt heller ikke skide godt i Indien… men jeg skal love dig for, at jeg kan fortælle nogle ærgerligt unødvendige historier om katolske vesterlændinge af begge køn. Og helt ærligt, Frans! Du står jo selv midt i et lysende klart eksempel på det, jeg vil mene, er konsekvenserne af seksuel undertrykkelse. Jeres utilgivelige multi-skandaler, hvor I har vendt ikke kinden men det blinde øje til gang på gang… for hulen, Frans! Kan du ikke se det? Det er alt sammen forbundet… og koger ned til, at du skal se at favne seksualitet, som den uomgængelige del af ethvert menneske det er!

Min far plejer at sige, at hvis der findes en Gud, så har han nogle meget krumme tæer med alt det, han skal lægge navn til. Jeg havde lidt håbet, at du ville komme og rette hans tæer ud… vil du det?

Kærlig hilsen Karen

Det er svært ikke at få det dårligt med sig selv og sin størrelse, hvis man er mand og ser porno…

Der er nu engang mange mænd og kvinder, der ser porno. Men jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst så en almindelig størrelse pik i en pornofilm… gad vide, om jeg nogensinde har set sådan en? Eller for den sags skyld bare en halvstor.

Det er den ene repræsentant for elefantklanen efter den anden, der bliver vist på skærmen. Hvis jeg var ung og mand, ville jeg da sandelig blive ramt af en voldsom gang præstationsangst, hvis jeg troede, at jeg skulle fremtrylle sådan en kødhammer for at kunne tilfredsstille nogen som helst… og så i det kanintempo… i timevis. Jeez… jeg bliver helt svedt!

Men så er det jo heldigt, at det hverken er kødhammer eller kanintempo, der skaber god sex. God sex – vil jeg mene – bliver skabt ved at vide, hvad der virker hos hinanden (og det lærer man kun, hvis man viser hinanden, hvad der virker… alt det der gætteleg tager jo simpelthen så lang tid)… og når man så ved, hvad der virker: at man tilfører variation – ja, dér var et godt ord.

Porno indeholder generelt bare ingen variation overhovedet. Det er til gengæld nemt at vide, hvor langt man skal spole for at komme hen til den del, man faktisk gerne vil se, for de gør det stort set altid i samme rækkefølge… det er sørme da praktisk!

Et andet problem er vores billede af, hvordan man skal have sex. Det skal man ved, at manden stikker sin tissemand ind i kvindens tissekone. Det lærte man allerede, da man sad i en sandkasse, og sådan bliver vi ved med at insistere på at beskrive det at have sex.

Penetrationssex… er ikke den ultimative måde at have sex… for kvinder. For det første er det de færreste kvinder, der får en orgasme bare ved penetrationssex. Med mindre der er en eller anden form for stimulation af klitoris, sker der ikke så meget for de fleste kvinder – for det er jo forbudt at fake…

Altså er pikken ikke det vigtigste redskab, da det er de færreste mænd, der kan præstere en seriøs G-punkts-krummerik*! Hans pik må altså vige førstepladsen… for hans hænder… hvis han vil overtage stimulationsarbejdet engang imellem, that is, og jeg kan afsløre, at det kræver ikke en bestemt størrelse hænder at stimulere en klitoris. Og så vil jeg da lige gøre mig uvenner med samtlige peniser i verden (undtagen krummerikkerne) og sige, at en pik kan erstattes af en dildo… hænder kan bare overhovedet slet ikke erstattes… men jojo, we love our fleshdildo – som Carlin Ross kalder den – og undskyld til alle dem, det fornærmer at bruge sådan et ord om pikken.

(*En G-punkts-krummerik er mit navn for en pik, der krummer så meget op eller ned eller til siden, at den faktisk kan stimulere kvindens G-punkt. Krummer hans pik nedad, kan han stimulere hendes G-punkt, når han har sex med hende bagfra. Krummer den opad, er missionæren ideel… osv. And there you thought having a cock like that was a bad thing! Her kommer lige et af Bettys-eksempler, men det er en omskåret pik, så der kommer også lige et billede af en ‘hel’ pik)

curvedup

Penis4

Det, jeg gerne vil frem til, er, at det ville være enormt rart, hvis mænd engang imellem ville glemme alt om deres opmærksomhedskrævende pikke. Jeg er ked af det, drenge… men jeg ville vælge hænder over pik any day! Hænder er bare… ej, men altså! Jeg kan slet ikke begynde at lovprise mænd nok, når de har hænderne skruet ordentligt på… og hvis de så også lige har gjort sig umage med at forstå, hvordan jeg fungerer… ej, men jamen jo altså for den da ih! Og hvis deres tunge og læber også virker… I rest my case!! (Pyh, er der pludselig lidt varmt herinde…)

Og ja, det var et hint til alle mænd… se nu at få læst nogle flere af mine blogge, som den her om oralsex for eksempel eller den her om ikke at være bange for oralsex – eller den her for at starte fra starten.

Jeg spurgte som sagt nogle mænd, hvad de mente, jeg skulle skrive i en pikstørrelsesblog, og en af dem sagde meget kort og præcist: ”Mit eneste råd er, at I piger skal rose pikken. Vi bliver så glade…” Jada! Ros hinanden for hulen! Det er så rart… Ros pikken og ros vulvaen. Det er skæppeskønt at få at vide, at den anden sætter pris på noget bestemt… og mænd sætter nu engang ekstra meget pris på, at man synes om deres præmiepik… men jeg skal hilse at sige, at det gør vi, der har en vulva, også! Så frem med de verbale roser!

Jeg ville gerne have haft et link til pikomaten i den her blog… men hvad blev der dog af den? Kussomaten, synes jeg, er et hit… selvom der helt sikkert mangler nogle af de flotteste kønslæber… men de har desværre ofte for travlt med at gemme sig. Det samme ville helt sikkert være tilfældet for pikomat-billederne. Det er bare ikke ham, der mener, at hans pik er for lille, der synes, det er et hit at hoppe ind bag et vindomblæst forhæng og få fotograferet kronjuvelerne. Og der er jo også lige det, at pikke bare aldrig har ”den rigtige” størrelse. Så er der koldt, så er der varmt, så er man lige lidt hyggelig i det…

Jeg ville også gerne have haft en mand til at skrive den her blog… eller noget af den, men det lykkedes ikke. Det er et på alle måder ømt område. Så jeg vil bare sige én sidste ting – bede dig om at øve på én sidste ting… for din egen skyld:

Se at få det vendt om, så det er dig, der kontrollerer din pik og ikke din pik, der kontrollerer dig! Det tænder vi andre meget mere på! Og så husk, at du har hænder.

Jeg fik en rigtig fin mail fra en fyr, der spurgte, om ikke jeg ville skrive en blog om det der med størrelse… altså, pikstørrelse, hvis nogen på nogen måde skulle være i tvivl.

Han spurgte faktisk, hvad størrelse betyder for kvinder og fortsatte: ”nogen siger det betyder ikke noget men hvad tænker de inde i hovedet, og betyder det noget i sidste ende?”

Så jeg besluttede, at jeg da lige skulle finde ud af noget mere om det der størrelse.

Som det første kontaktede jeg Betty (Dodson), som sendte mig diverse info og sluttede: ”As they say, it’s not the size of the fish, but the motion of the ocean!” I agree…!

Det første jeg læste ud fra Betty’s tilsendte info var, at mænd er konkurrencemennesker, og det er de sørme også, når det gælder at tilfredsstille kvinder (surprise). Og efter så og så mange ture i omklædningsrummet er der ikke tvivl om, at emnet for skam eller stolthed sidder lige præcis der mellem benene på ham (mere surprise).

Hvilket fik mig til at tænke på en vens kommentar, da jeg spurgte ham til pikstørrelse: Hvordan turene i gymnastiksalens omklædningsrum virkelig vidnede om stor forskel i udseende forneden… og hvordan man da ikke kunne lade være med at spekulere på, om ens egen pik gik under ”normal”, hvad udseendet gjaldt…?

En anden fyr fortalte mig engang, at der er to slags pikke. Der er en kødpik og en blodpik… og at kødpikken ofte er gennemsnitligt ret stor i slap tilstand og så til gengæld ikke gennemgår samme forvandling til stiv, som… blodpikken, der bliver helt ”lille” i slap tilstand og til gengæld ti-dobles (eller noget), når den bliver stiv.

Jeg ved ikke, om det er noget værre nonsens, men i mit hoved gav det egentlig meget god mening, og så bliver det jo pludselig meget farligt at sammenligne i omklædningsrummet!

Nå, men Betty’s info indeholdt også gennemsnitstallene for pikstørrelse. Emmervæk gennemsnitstal fra mere end 40 undersøgelser fra hele verden:

Størrelsen på en såkaldt almindelig størrelse pik ligger mellem 11 og 19 cm i stiv tilstand. Man skal altså under 11 cm (faktisk under 10,16 cm) for at kunne kalde sin pik lille. Og husk, at vi taler i stiv udgave!

På samme måde skal du over 19 cm for at du kan kalde din pik mere end almindeligt stor. De fleste pikke ligger mellem små 14 og små 16 cm i stiv udgave.

Og det var så tallene… som jeg overvejede, om jeg overhovedet skulle have med, for der er da virkelig INGEN, der kan se, om din pik er 12 eller 16 cm lang… og jeg vil lige bidrage med en ret væsentlig ting:

Det dårligste sex jeg har haft, har jeg haft med storpikkede mænd, der havde overbevist sig selv om, at deres størrelse var alt, der skulle til. De behøvede ikke mere, når de kunne fremvise den størrelse… og det, kammerat, er så misforstået, som det kan blive!

Til gengæld har jeg også hørt historier fra unge kvinder om unge mænd, der er brudt grædende sammen, fordi de ikke mente, de kunne præstere noget med deres (helt normale) størrelse pik. Hvor forfærdeligt, hvis det er sådan, man skal have det med sig selv…

Pyh, jeg får ondt helt ind i sjælen over den slags unødvendigheder!

For kære bekymrede mand:

It’s all in your head, honey!

Dit største problem er, hvor meget det betyder for dig…!! Så du kan ligeså godt begynde nu, for ellers kommer du aldrig til at tro på, at hun ikke synes, det betyder noget… for det betyder så meget for dig, at du umuligt kan tro på det…

… og så må jeg lige understrege min version af verdens største kliche: man forelsker sig i manden… ikke hans (størrelse) pik!

Den skriver alle mine veninder gerne under på!

Det her var første del. Næste blog kommer med ros, vinkler, aflivning af myter og porno!

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: