Archives for the month of: December, 2013

nymphomaniac-poster-2

Jeg kan ikke sidde stille i 4 timer. Eller det kan jeg så åbenbart godt, Lars von Trier! Jeg forstår slet ikke, hvordan der gik 4 timer!

Jeg har kun set Dancer in the Dark – græd øjnene ud. Jeg har altid gerne villet se von Triers film, men enten har det været halv-hel-gyserfilm-serier, som min hjerne danner de vildeste mareridt over – kan være fascinerende, kan være downright deadly, eller også har det set så avanceret ud, at jeg har tænkt, at det forstår jeg nok ikke et eneste kuk af. Så var der også den med Kirsten Dunst, men i min verden hører hun ikke til i en von Trier-film, men mere i et miniskirt i en ungdomskvæler. På den anden side: jeg har ikke set Melancholia, så det kan jeg egentlig ikke udtale mig om.

Jeg går ikke meget i biografen. Jeg sidder alt for ofte og tjekker min tlf efter en (halv) time – er for eksempel ret overbevist om, at Ha’et i filmen Francis Ha er en hån til de publikummer, der var dumme nok til at bruge tid på den film.

Jeg ville gerne have set Antichrist, men jeg får mareridt, og da jeg hørte, at Charlotte Gainsbourg skærer sin klitoris af. Pyh, hvor blev jeg dårlig! Hello nightmare!

Men så kom Nymphomaniac! Som jeg har glædet mig til, siden jeg hørte titlen for mange måneder siden. Og pludselig ville jeg så gerne have set alle de andre film, så referencerne til skoven, hospitalet og og og havde givet mere mening.

Men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg kan jo starte med at fortælle, at jeg kom hjem og blev oprigtigt paf, da klokken faktisk var blevet 5 minutter over midnat. Den film havde virkelig varet i over 4 timer! Timerne mellem 19.15 og 00.05 d. 30. december 2013 er den hurtigste konsumering af tid, jeg nogensinde har oplevet!

Men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har drømt om filmen hele natten. Normalt går der nogle dage, inden det ligesom er sivet helt derind, hvor ens underbevidsthed tager fat. Faktisk har jeg tænkt på den film nonstop siden kl. 19.15 i går. Jeg faldt i søvn på den, og vågnede op til den.

Men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte.

debat_onani_805462y

Så er der ellers fuld fart på pornodebatten igen! Jeg er næsten helt enig med Joan Ørting i den her debat. Bortset fra dette vigtige punkt: GLEM NU at forsøge at afskaffe porno!

Porno er her for at blive! Glem alt om at sætte filtre op eller endnu mere utopisk: forbyde det. Det er ligeså naivt som at tro, at man kan forbyde prostitution.

I stedet skal vi lære noget mere om sex, seksualitet, følelser, selvværd og og og. Alle de fine ord skal vi have smidt i hovedet, fra vi er helt små, så vi – blandt meget andet – kan lære at se porno vel vidende, hvad det er, vi ser på.

Porno er underholdning. Det er ikke ’virkelig’ sex. Det er hårdt arbejde, som jeg seriøst nødigt selv ville påtage mig.

Som jeg plejer at sige til de unge mennesker, jeg møder: ”Det er lidt ligesom facebook: du skal forstå at bruge porno, ellers bruger porno dig!” De fleste trækker på smilebåndet, hvis de er fyldt 30, men jeg mener det helt alvorligt! Vi kender alle en facebook-zombie, for det er trods alt nemmere at sige højt, end at man ser porno flere gange hver dag og har mindre og mindre mod på at være sammen med sådan et ægte menneske. Der er så alt for trygt bag den skærm.

Man kan sagtens bruge porno på ’den gode måde’, men hvordan i alverden skal man nå ’den gode måde’, hvis ens viden om porno og sex, selvværd og seksualitet på det nærmeste er ikke-eksisterende? Det er mig ubegribeligt, at vi ikke skal lære om seksualitet ugentligt gennem hele vores skolegang.

Jeg havde på et tidspunkt en hel masse 7. klasses elever til seksualundervisning. En af drengene kom ind til ’timen’ og proklamerede: ”Du kan ikke lære mig noget!” Han så virkelig frustreret ud, da jeg lagde ud med at sige, at man intet kan lære om god sex ved at se porno.

Hvis vi skal blive bedre til at bruge porno, skal vi lære noget om al den gode sex først, og det skal vi lære fra 0. klasse. Det kan kun gå for langsomt!

porno-Grønvold

Jeg stødte på den her artikel i dag på Politiken og opdagede så, at en ven også havde sendt den til mig. For den handler om et af mine absolut yndlingsemner: PORNO. Men jeg kan ikke sige, at jeg er enig med forfatteren af artiklen.

”Hold da op for en omgang vås, Grønvold” var min første indskydelse, da jeg læste artiklen. Jeg giver dig ret i, at forbrugere af porno burde udnytte deres magt til at få niveauet på porno højere op, men hold nu op! Så længe vores viden om sex og seksualitet er så minimal, som den er, bliver porno aldrig godt for nogen at se på – og da slet ikke for teenagere! Og når nu du bruger dig selv og Kanal Kbh som eksempel, så kan jeg da supplere med, at jeg selv var en flittig publikummer til noget så sørgeligt som Kanal Kbh porno. Jeg var ung og tænkte ikke over, hvad jeg så, men da det endelig gik op for mig, at jeg efter et halvt år var blevet et styk porno-zombie med orgasmer reduceret til det bare ingenting, begyndte jeg at få øjnene op for, hvad det egentlig var, jeg var tilskuer til.
Jeg husker så tydeligt den første aften, det gik op for mig, hvad det egentlig var, jeg fyldte mit hoved med – og ikke mindst, hvad det var, der åbenbart stjal mine orgasmer.

Den aften var det en mørkhåret pige, der lå henover ryglænet på en stol/sofa, mens en mørkhåret mand tog hende bagfra. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan du, Grønvold, fremstiller det, som om liderligheden bare løber ud af skærmen, når man ser porno. I min verden er det stik modsatte tilfældet, hvorfor jeg næsten aldrig ser porno og meget sjældent finder noget, hvor jeg virkelig tænker, at det her er god underholdning og altså porno indeholdende vaskeægte liderlighed, der varer længere end et par flygtige sekunder.

“Pornostjernen, deler jeg, skuespil eller ej, en ufravigelig og dybt menneskelig egenskab med: Liderligheden.”

Hvad er det, du mener? At om hun faker det (skuespiller) eller ej, hende pornostjernen, så er I fælles om at være liderlige? Ufravigelig siger du?

Det var netop fraværet af liderlighed, der fik mig til at lægge vibratoren og faktisk opfatte, hvad det var de viste mig på min sidste aften med Kanal Kbh. Hun stønnede og stønnede, den kære pornomodel, men der var da vitterligt ingen liderlighed at spore i det. Måske var det manglen på liderlighed på skærmen, der slugte al min seksuelle energi og efterlod mig orgasmeløs? Jeg har heller aldrig syntes, det var videre frækt at se på en mand med en kæmpe pik, der skal kunne holde i flere timer ad gangen, hvorfor manden er helt krøllet sammen i ansigtet af at holde en udløsning tilbage.

Og jeg kan da på ingen måde identificere mig med hverken dine linkede til modeller eller profesionelle pornostjerner!? Til gengæld vil jeg gerne give dig ret i, Grønvold, at pornoverdenen på ingen måde har førstepladsen alene i forhold til at skabe forskruede forestillinger om, hvordan en menneskekrop skal se ud, men det er nu engang en hel del nemmere at se perfekt ud på et billede iført tøj (og photo shop) end på film nøgen – selvom det da kunne være et hit at få lov at se en uklippet udgave af en pornofilm. Dem findes der masser af – bare ikke på de sider, de fleste af os benytter.

Det kan godt være, at modeverdenen er værst når det gælder antal gram af det farlige fedt, men pornoverdenen er slem, når det gælder blandt andet størrelsen på kvindens indre kønslæber og mandens pik. Det er mindst ligeså slemt, hvis du spørger mig!

Jeg husker meget tydeligt en helt ung kvinde (en af mange), der skrev til mig, at alle fortalte hende, hvor smuk hun var, men hun vidste godt, at hun var grim, for der sad sådan to flapper hud nede mellem hendes ben. Det var så skamfuldt for hende. Jeg bliver ærlig talt lidt ramt, som jeg sidder her og skriver det.

Og mere ramt, når jeg tænker på de gange, unge kvinder har fortalt mig, hvordan det, der skulle have været en enaftensforestilling, blev til en grædende ung mand, der var sikker på, at han ikke kunne tilfredsstille nogen med den størrelse pik, han nu engang havde.

Grønvold, jeg er ret sikker på, at vi vil det samme, du og jeg, men jeg synes, det er naivt at have det syn på porno, du fremstiller her. Sådan ser god sex ikke ud. Ikke i min verden i hvert fald!

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: