Archives for the month of: May, 2014

alor-legat

Det er nogle seje folk, der sidder bag Alor.dk. De vil rigtig gerne gøre deres for at give danskerne mulighed for et bedre sexliv. Deres tilgang er at tilbyde god kvalitet i sexlegetøj, men dette har de netop udvidet med et legat. Alle studerende og nyuddannede sexologer kan søge Alor-legatet på 10.000 kr!

Sexserious er med i udvælgelsen af modtageren af det første legat. Det bliver virkelig godt at få lov at være med til at uddele 10.000 kr til en ildsjæl, der brænder for sexologien og de mange muligheder, der er på netop det område. 10.000 kr bliver et dejligt lille løft på en selvfinansieret uddannelse.

Sammen med de 10.000 kr. følger 5 anbefalede bøger, og jeg kan med glæde konstatere, at Betty Dodson‘s “Sex for One” er på listen. Jeg er virkelig glad for Alor.dk’s anerkendelse af, at hvis du vil være en god sexolog, så skal du læse… og læse… og læse. Du skal læse om mange emner fra mange vinkler, du skal være kritisk, og som det vigtigste skal du blive ved med at læse, for du skal blive ved med at lære også efter endt uddannelse. Og ja, så skal du også gøre dig dine egne erfaringer. Kombinationen af skriftligt materiale og egen erfaring er rigtig vigtig.

I forhold til selve ansøgningen vil der naturligvis blive lagt vægt på, at indstillingen til uddannelsen er seriøs og overvejet, og personligt vil jeg rigtig gerne høre om konkrete mål i forhold til, hvilken forskel ansøgeren selv gerne vil gøre. Der er så meget at tage fat på!

Jeg glæder mig til at læse ansøgninger i lange baner, og tak til Alor.dk for at oprette dette legat!

Læs mere om legatet, og hvordan du søger her.

mand:kvinde

Jeg tror, de fleste kvinder, der er til mænd, har prøvet det her på et tidspunkt: ”Hvorfor er han så enormt hurtigt ude af sengen? Vi har lige haft sex! Skal vi ikke lige afslutte det her på en ordentlig måde?” Der er en forklaring.

Jeg har lige læst Marianne Legatos ”Why Men Never Remember and Women Never Forget”. Den er også at finde på dansk, men oversættelsen er ikke specielt god (for nu at sige det pænt).

Titlen vidner om en ordentlig kønsomgang af en bog, men hun ved det godt, den kære Legato. Vi kan ikke deles sådan op, for vi er så helt forskellige uanset køn.

Faktum er, at kvinders kønshormon hedder østrogen, og mænds hedder testosteron, men kvinder producerer også testosteron og mænd østrogen – her er jeg simpelthen nødt til at indskyde, at forskning har vist, at fjerner man den østrogen, en mand indeholder, så forsvinder han libido – hans lyst til sex. Jojo.

Nå, men Legato fortæller blandt (rigtig) mange andre ting om, hvad det er der sker, når vi har haft sex.

Når man dyrker sex, får orgasmer, tungekysser og hvad alt, så udskiller ens hjerne stoffet ’oxytocin’. Man kalder også oxytocin for ’krammehormonet’, for det er et rigtigt hyggehormon. Det er den udskilte oxytocin, der gør, at nogle kvinder finder det enormt dejligt at nusse videre efter sex.

Grunden til, at alle mænd ikke er enige i det, er, at vores kønshormon har forskellig indvirkning på krammehormonet, oxytocin. Kvindens østrogen fremhæver effekten, hvorfor nogle kvinder bliver meget nusse-villige efter sex, men testosteron bremser derimod effekten, hvorfor nogle mænd i stedet bliver meget opmærksomme på, at de er sultne, eller at der er noget meget spændende i fjernsynet lige om lidt.

Så hvis han reagerer mindre kærligt efter sex, så er det ikke, fordi han er en følelsesforladt idiot, hans egen krop nyder bare ikke på samme måde effekten af oxytocinen, der udskilles efter sex.

PS:

Efter at have sendt denne blog ud, modtog jeg en del henvendelser fra kvinder, der takkede mig for at have opklaret for dem, hvorfor nogle mænd ikke er specielt (lad os kalde det) imødekommende efter sex.

Men jeg skulle nok have understreget en ting: Det her skal ikke forstås som en undskyldning for, at en mandlig kæreste kan opføre sig som en idiot efter sex…!? Nej nej nej.

Det her betyder heller ikke, at dit forhold så pludselig er sundt, fordi du nu kan forklare, hvorfor han ikke er mere nærværende. Det her gælder måske/måske ikke efter sex, hvor kvindens reaktion på udskillelse af oxytocin kan være noget anderledes end mandens. Det gælder ikke hver gang, han er afvisende. Slet slet ikke. Så hvis det er kommet til at lyde sådan, er det en fejl.

I den forbindelse vil jeg da gerne anbefale en lille bog, hvis du synes, at dine kærestemønstre er lidt øv. Hvis du for eksempel altid finder en kæreste, der er afvisende. Det er Hanne Hostrups “Kærestebilleder”. En letlæselig bog, der fint og overskueligt redegør for, hvad det er for nogle uheldige roller, man kan havne i som kæreste.

????????????????????????????????????

Skal man fortælle sine elever, at man foretrækker at finde kærester af samme køn som en selv? Eller er det at udstille en seksualitet, som er ligeså naturlig, som den at foretrække en af det modsatte køn?

Min veninde, Maria, arbejder som lærer. Hun er en rigtig dygtig lærer med god kontakt til børnene. Privat hører hun til i kassen, der står homoseksuel på. Irriterende kasse, men en kasse vi fokuserer meget på, når der er mulighed for at stoppe nogen ned i den.

Forleden havde Maria fået en ny elev, hun skulle tage sig af. Ud af det blå siger eleven: ”Der går rygter om, at du er lebbe.” Han fanger fuldstændig Maria på det forkerte ben, hvorfor Maria ender med at få sagt, at det da er nogle mærkelige rygter.

Og det var jo ikke sådan, det skulle være. Maria har fra dag ét på skolen vidst, at der ville være noget at forholde sig til her. Hun har udskudt at tage emnet op, for hvordan bliver reaktionerne?

Ligesom dengang hun sprang ud foran alle veninderne, er der en angst for, at den nye viden om hendes seksualitet vil skabe en distance, der bliver ødelæggende. Maria er idrætslærer. Hvordan vil pigerne nu reagere på, at hun skal være i omklædningsrummet, når de klæder om? Pigerne elsker at kramme Maria og tale fortroligt med hende. Forsvinder det?

En af Marias kollegaer mener, at emnet skulle være taget op for længst. Det ville være en kæmpe støtte for de elever, der mærker, at deres eget køn trækker mere end det modsatte.

Jeg forstår helt, hvor kollegaen vil hen. Men i min verden skaber det et dilemma, at vi skal udstille en seksualitet, som netop er helt naturlig. Gøre opmærksom på, at her er noget ’specielt’, som skal udstilles, så vi alle kan se Maria, der gør noget andet end flertallet. På den måde bliver emnet netop til noget specielt, og børn, der sidder med samme slags følelser, vil måske finde det for skræmmende at tage fat i.

Så hvordan gør vi det til det naturlige, det er? Hvordan bekræfter vi, at ja, Maria kan bedst lide at være kæreste med en anden kvinde? Det behøver vi ikke tale virkelig meget om, for det er som sagt 7 gange allerede en helt naturlig ting.

Er vi nået så langt, at det er en mulighed? Eller er vi her i 2014 stadigvæk nødt til at tage det op som et emne, hvor Maria skal udstilles som hørende til i den lidt farlige, homoseksuelle kasse.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: