Archives for the month of: January, 2016

Egentlig er det fejt at skrive en post om en fantastisk udstilling… som er slut! Men I skal lige se et par billeder af Yayoi Kusamas udstilling, der har været et kæmpe tilløbsstykke – ikke mindst i søndags på udstillingens sidste dag, hvor en veninde og jeg valgte at besøge stedet. Mange kø’er senere…….

Jeg vil ikke konstant stå og tage billeder, fordi der er noget, der rører mig. Desuden kan billeder findes her på nettet, og de er taget meget bedre.

… meeeeen man har et standpunkt, til… for så nåede vi disse pragteksemplarer af en ordentlig omgang fallos…

Have a seat:

 2016-01-24 14.58.092016-01-24 15.01.31

sko2

2016-01-24 15.01.132016-01-24 15.06.30

Det kunstnerisk selvudslettende og hyperseksualitet går hånd i hånd…

Det er godt nok en sørgelig historie, der ligger bag Yayoi Kusama. Det gennemgående tema er “selvudslettelse”, hvor hun på alle mulige måder forsøger at gå i ét med omgivelserne. Hvordan har det været at blive så berømt? Noget at leve på men aldrig tro på?

kusama3

Hun lever endnu. Er fra 1929 – ligesom Betty Dodson – og bor på et psykiatrisk hospital i Tokyo, hvor hun frivilligt indlagde sig i 1977. Hun er blevet der siden.

I starten tænkte jeg, at hun var blevet helt kuk af at male de mange mange og nogle af dem kæmpe store lærreder med prikker.

Kusama-red-dots

Det kan virke helt banalt og for let eller simpelt eller hvad ved jeg, men det er meget gribende, og da jeg stod foran det her hvide prikkede lærred, fik jeg simpelthen tårer i øjnene.

hvidt

Det ligner fuldstændig det, jeg stod foran i søndags. Yayoi Kusama har malet et lærred mørkt, så har hun malet et tyndt lag hvidt over, og så har hun (i timevis) skabt alle de små prikker. Så meget arbejde i et billede, der umiddelbart vil så lidt, men har så meget liv, og så skriger det af kunstnerens selvudslettelse! For mig var det det mest fantastiske af alle billederne. Hendes fantastiske væsen af ren kreativitet blandet med den selvudslettende tro på at være fuldstændig ubetydelig.

yayoi

Et lille afsluttende billede af en ung og en ældre Yayoi Kusama. Et ansigt stivnet i ét evigt udtryk.

Pornopanik-svar-billede

Pornoen er frigivet

Karen Sundtoft
Foredragsholder
interviewet i Politiken om
unges forbrug af porno

Kære mænd, som jeg har brugt så meget tid på at tale med de seneste år. I er helbredt! Forskning har set på sagerne … I skal se alt det porno, I har lyst til, for I har ingen potensproblemer, ingen orgasmiske problemer og heller ingen lyst-problemer, nej, for porno giver jer bare endnu mere lyst til at have sex med rigtige mennesker.

Jeg spurgte en af mine helbredte mænd, hvad han tænkte om sidstnævnte: “JA!” Sagde han: “Hvis man kunne få lov at gøre alt det, man ser i porno ved de rigtige mennesker, så….”

Politiken var ikke interesseret i, at jeg citerede undersøgelser i ”Porno er ved at ødelægge en generation af unge drenge”. Efterfølgende fik artiklen høvl for at være uden “gyldigt” eller ”videnskabeligt” indhold.

At jeg har stået midt i ungerne, det handler om, er ikke relevant. Heller ikke, at jeg har stået i flere hundrede unger.

Eller det vil sige: jeg fik kun høvl fra akademikere. Jeg fik til gengæld god respons fra forældre med børn i 3. klasse, der fik vist porno af klassekammerater, og god respons fra mennesker, der var kommet ud af et stort pornoforbrug eller kæmpede midt i det.

Den tidligere nævnte, pornohelbredte mand havde også læst ”Den nye pornopanik” og havde endnu en bemærkning: “Hvorfor er der kun fine, franske postkort og ingen billeder af en kvinde, der er ved at brække sig over, at hendes mund bliver brugt som en skede?” Nu tager vi den jo hele vejen op gennem historien – som man siger – og så når vi 2015 uden sæd i hele ansigtet? Skal vi skånes for det? Det kan jo ikke skade. Forskning har set på sagerne …

Det skal siges, at pornoafhængighed ikke er nævnt en eneste gang i Politiken-artiklen. Jeg kan godt læse (lidt, langsomt og ufokuseret, men dog læse) og er stødt på Nicole Prauses forskning andre steder end i “Den nye pornopanik”.

Jeg har desuden læst en britisk undersøgelse fra 2013, der viser, at der nok nærmere er tale om tvangshandlinger, når forbruget af porno eskalerer.

Tvangshandlinger er vel ikke ligeså slemme som en videnskabeligt korrekt afhængighed? Nej, men det har nu været irriterende for de nu helbredte mænd at smide det ene webkamera efter det andet i skraldespanden for at slippe væk fra den interaktive porno. Det har også været ekstremt at afvise aftaler for hellere at bruge tid på porno. Porno, som kæresten ellers var blevet lovet, der ikke blev mere af. Rasende blev hun. Igen. Og så lige den manglende udløsning eller den manglende erektion oveni, men så er det jo godt, at det bare er den nye pornopanik. Der er ikke noget i det. Forskning har set på sagerne …

Måske fornemmer du, at jeg føler mig en smule talt ned til, kære Lone. Jeg er naturligvis stor fan af forskning, men vi kan vel blive enige om, at porno er et forholdsvis nyt forskningsområde, så det, at tale i sandheder, er ikke på sin plads endnu?

Akademiker bliver jeg helt sikkert aldrig. Måske har jeg ikke hovedet til det, eller måske vil jeg ikke sætte mig selv i en position, hvor jeg ikke kan sidde med et nyt menneske uden allerede at kende sandheden, før vedkommende har åbnet munden …

 Pornopanik-billede

Pornoen er frigivet! havde også på et tidspunkt titlen “Frit spil til pik-spil”, men det turde jeg alligevel ikke at sende til Weekendavisen – eller hov, det gjorde jeg vist alligevel. For jeg havde lige læst Lone Franks artikel “Den store pornopanik”. Den skulle bare have heddet: “Forskning har set på sagerne, idioter!” Her har I imidlertid min lange version af et svar retur til Lone. Det blev lettere sarkastisk, og det fik jeg naturligvis ikke lov at udgive. Jeg har for jeres skyld markeret med kursiv, når jeg bruger vendinger fra artiklen.

Kære mænd, som jeg har brugt så meget tid på at tale med de seneste år. I er helbredt! Forskning siger, at alt er godt. I skal bare se alt det porno, I overhovedet har lyst til, for I har ingen potensproblemer, ingen orgasmiske problemer (her taler vi om udløsning, formoder jeg) og heller ingen lyst-problemer, nej, for porno giver jer bare endnu mere lyst til at have sex med rigtige mennesker.

At I er havnet på sider med børneporno eller dyresex har intet med det andet porno at gøre, for den overstimulerer jer ikke det mindste. Tværtimod. Det eneste, der er galt her, er jeres moralske skrupler, som udspringer af jeres religiøsitet og konservative tilgang til sex.

Jeg spurgte en af mine helbredte mænd, hvad han tænkte om, at man får mere lyst til at være sammen med rigtige mennesker, når man ser porno: “JA!” Sagde han: “Hvis man kunne få lov at gøre alt det, man ser i porno.”

Så tilføjede han: “Mit største problem var, at jeg ikke kunne tale med en kvinde uden at tænke på at gøre alt det, jeg så i porno. Og jeg er ikke den eneste, jeg kender, der har det problem.”

Han havde også en lille sidebemærkning: “Hvorfor er der kun fine, franske postkort og ingen billeder (i Weekendavisens artiklen forstås) af en kvinde, der er ved at brække sig over at hendes mund bliver brugt som en skede.” Nu tager vi den jo hele vejen op gennem historien – som man siger – og så skal vi ikke have det sidste med? Det kan jo ikke skade. Forskning har set på sagerne …

Som gammelkonservativ moralist og popsexolog, der vil gøre alt for at komme i fjernsynet, og som nikkede anerkendende, kære mænd, når I mente, der var et problem med jeres forbrug af porno, må jeg nu finde et nyt fag at drive en særdeles lukrativ terapeutisk industri af en forretning i. Og det lykkedes desuden heller ikke at komme i TV ovenpå pornoartiklen i Politiken. Jeg havde simpelthen forvildet mig til New York, da jeg skulle i Go’Morgen Danmark, så de satte en anden til det, og hun gav forældre i DK alle undskyldninger for ikke at tage sig af deres børns pornoforbrug. Men det er alt sammen ligegyldigt nu. Forskning har set på sagerne. Pornoen er frigivet.

Det skal dog lige nævnes, at pornoafhængighed ikke er nævnt en eneste gang i “Porno er ved at smadre en generation af unge drenge”, for selv om jeg ikke er akademiker, så kan jeg godt læse (lidt, langsomt og ufokuseret men dog læse), og jeg har læst mig til, at ved undersøgelser af P300-niveauet hos såkaldt “pornoafhængige mænd” blev der ikke fundet samme udsving som hos alkoholikere og stofmisbrugere.

Hov, det er da den samme undersøgelse, du har læst. Med hende der Nicole Prause – jeg beklager mangel på titel, men så kommer det her til at fylde for meget. Men altså, jeg har ikke læst hele undersøgelsen, det har jeg godt nok ikke. Jeg havde travlt med at stave mig videre igennem noget tekst om en anden undersøgelse (det var på engelsk, åh gru), som sagde, at en britisk undersøgelse fra 2013 viser, at et stort pornoforbrug nok nærmere må betegnes som en tvangshandling. Det giver enormt meget mening i forhold til min erfaring, der ellers er helt uden e-vi-dens. Tak til Forskning!

Tvangshandlinger er vel heller ikke ligeså slemme som en videnskabeligt korrekt afhængighed. Nej, det er rigtigt. Men det har nu været irriterende for alle de helbredte mænd med alle de webkameraer lige i skraldespanden igen og igen (ved brug af interaktiv porno forstås), de aflyste aftaler, den rasende kæreste, den manglende udløsning, den manglende erektion og sådan kunne jeg blive ved, men det er slut nu! For de er helt forkert på den. Det er bare den nye pornopanik. Alt er godt!

Helt ud af det blå – jeg er bare ikke god til at holde fokus – kommer jeg til at tænke på en artikel i Politiken, som blev bragt d. 26. november i år. Den hed: “Kreative unge er bedre end arrogante akademikere.”

Nå, tilbage til emnet.

Politiken var ikke interesseret i undersøgelser, da jeg præsenterede min erfaring med 7. klasse. De fortalte mig, at interessen lå i det, jeg kunne fortælle ud fra min egen erfaring. Jeg var helt med.

Efterfølgende fik jeg høvl for ikke at have lavet en artikel, der havde et “gyldigt”, “videnskabeligt” og hvad andet indhold.

At jeg har stået midt i ungerne, det handlede om, var ligesom ikke helt relevant. Heller ikke, om jeg så havde stået i flere hundrede unger.

Eller det vil sige: jeg fik kun høvl fra akademikere. Jeg fik til gengæld en masse respons fra mennesker, der kunne fortælle, at deres børn i 3. klasse fik vist porno af klassekammerater, og andre, der var kommet væk fra et stort pornoforbrug eller kæmpede midt i det og var glade for, at en eller anden sagde det højt.

Men nu ser jeg jo også per definition porno som et problem, og hverken genrens rivende udvikling eller dens potentialer for leg og livsglæde ser jeg nogen grund til at undersøge nærmere.

Jeg kan heller ikke huske, om jeg måske var gået forkert, da jeg var til Tabusalon om Feministporno. Goodyn Green fik mig ellers for første gang i mit liv til at overveje at lave en pornofilm (undskyld, mor og far, jeg er klar over, at det er forfærdeligt anstrengende, at jeg ikke bare blev akademiker ligesom min søster).

Jeg gjorde også noget så vildt som at se en hel pornofilm forleden… jeg har også skrevet en hel blog om det, men så kom der lige noget i vejen, så den blev ikke postet. Fokus!

Eller når nu sandheden skal frem, så havde jeg selvfølgelig allerede klikket mig vej et godt stykke ind i filmen, inden jeg trykkede play. Gud forbyde, at jeg skulle spilde tid på at se nogen komme af tøjet.

Jeg har ellers et minimalt forbrug af porno (for tiden). Men det var simpelthen så interessant, hvordan kvinderne havde det fantastisk sjovt med et sprog og en tilgang, der oftest tilskrives den mandlige rolle (jeg prøvede med et eksempel, men dér gik der censur i den – trods den nu helt ufarlige retorik). Jo vist, det er set før, at kvinder kører den mere mandlige stil, men det her fungerede. Lige der midt i det farlige mainstream-land på www.(slettet).com. Tre kvinder og én mand (på viagra). 33% af kvinderne fik en orgasme, og så har jeg irriterende nok lige glemt i skyndingen, hvor stor procentdelen var hos manden. Fokus!

Jeg skal ikke trætte jer mere med det, men jeg kan da afsløre, at jeg for en gangs skyld ikke fik mareridt. Ja, det har lidt været et problem tidligere, hvor jeg har set for meget porno, men nu var det også længe siden sidst.

For meget porno. Hvad er for meget? Nå nej, det er jo ikke for meget. Punktum. For det er kun depressive, vrede og angste mennesker, der ingen porno ser men kalder sig selv pornoafhængige, der har et problem – og altså ikke et problem med porno. Eller? Jeg er forvirret! Har jeg forstået det rigtigt?

Så Lone! Jeg ved ikke, om du måske fornemmer, at jeg føler mig en smule talt ned til. Jeg er selvfølgelig stor fan af Forskning, men jeg troede, at der skulle mere end én videnskabelig undersøgelse pr. emne til at gøre noget til sandhed. Det har jeg nok misforstået. Fokus!

Jeg kan helt sikkert ikke forstå, hvad du siger, hvis du fremlægger din phD for mig, men jeg elsker at gå i bare tæer – du ved, jordforbindelse. Og jeg ville helt sikkert blive meget klogere, hvis jeg brugte tid sammen med dig – med tolk. Jeg blev nu så glad, da jeg lærte, at intelligens er mange ting og mere end bøger.

Jeg har helt sikkert heller ikke en chance i en debat ansigt til ansigt med dig, hvor du kører den ene undersøgelse efter den anden af på mig.

Men vi kan da godt prøve.

porn

Jeg har hørt så mange porno-historier efterhånden, men de har alle været destruktive. Mon ikke, der findes et par personer derude, der har et forhold til porno, der kan kategoriseres som ikke-destruktivt? Men hey, jeg hører gerne rigtig mange flere af de mere tunge historier! Så bare kom med dem også.

Kære verden.

Det er vigtigt at have alle sider med, og nu har jeg hørt simpelthen så mange porno-historier, der har gjort ondt, at nu kunne det være spændende at høre, hvad der er af erfaring med porno som noget positivt. Og ja, jeg er klar over, at der er masser af grunde til at insistere på, at porno aldrig er positivt, men vi skal have alle sider med her.

Så SKRIV GERNE EN BESKED inde på facebook-siden, i kommentarfeltet her under, eller til karensundtoft@gmail.com.

På forhånd tak for det.

Blog
Farvel til manden, der som den første lærte mig, at det er muligt at være ligeglad med køn. At man kan vælge at tage et virkelig svært og flot ord til sig og være “androgyn”. En helt ny verden åbnede sig.

Så farvel og tak, Bowie! Måske finder du nu liv på Mars. Jeg vil fortsætte med at skråle med ‘hernedefra’.

vogue-australia-may-david-bowie-editorial-makeup-6a35eefdffc3c5d9168f7e344492645f-large-70524

.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: