formation

Jeg var til Beyonce-koncert i går. Jeg havde flere gange spurgt mig selv, hvordan hun skulle kunne indfri alle mine forventninger. På den anden side var der her et album, som virkelig ville kunne indfri netop det – og hvis hun så tog lidt med fra forrige album, ville jeg i hvert fald være glad. Det blev ikke helt sådan en koncert.

Jeg har lige læst Lucia Odoom’s anmeldelse af Beyonce’s koncert i går aftes i Parken. Jeg kunne også bare poste den,  for jeg er meget enig i det hun siger, men alligevel er jeg vist bare mere skuffet.

Beyonce er super overlegen, men hun var træt under sin make up, da hun kom på scenen, og flere gange var hendes dansetrin sløve. Det siger jeg, samtidig med at jeg er helt og aldeles klar over, at jeg slet ikke kan sætte mig ind i, HVOR hårdt det er at tage sådan en tour.

Men hun er professionel til fingerspidserne, og hun kan alle de grimasse-tricks, der skal til med det fantastisk smukke ansigt (og den figur) hun har at bruge.

 

Læs: anmeldelse af “Lemonade” – Beyonce the Fallen I

 

Ene stadionkoncerter!

Hvis ikke “Lemonade”-albummet kun havde ligget på musiktjenesten, Tidal, havde hun udsolgt dem alle! Det er jeg slet ikke i tvivl om. Måske er det også derfor, at hun ikke tør lave en “Formation”-tour, som tager udgangspunkt i “Lemonade”-albummet: der er for mange, der ikke har hørt det nok  –  for koncerten bød simpelthen på for få citroner og alt alt for meget sukker!

Ja, gu’ er jeg skuffet! Jeg sad der på min dyre plads og gik næsten i panik, da det gik op for mig, at jeg havde glemt lommetørklæder. Jeg havde regnet med en aften, hvor jeg ikke ville kunne andet end at tude over, hvor vild Beyonce Knowles er. Hvor vigtig Beyonce er for at få den afrikansk-amerikanske kvinde op fra slummen, ud af volden og ind i skolen!

 

Læs: anmeldelse af “Lemonade” – Beyonce the Fallen II

 

Hov, du glemte en hel masse numre, Yonce!

Som Lucia Odoom så præcist skriver det, “fik vi lynhurtigt foræret det forsonende fra ’Lemonade’, det klarede op frem for at tordne”. Mit yndlings-hadenummer på pladen er “All Night”. Øv, hvor jeg bliver helt krøllet af det nummer, og det var et af de få, der blev serveret i fuld udgave, og ja, for at bløde op i stedet for at tage hornene på og gå amok!

Et af mine fire (fem-seks-syv) favoritnumre på “Lemonade”-pladen: “Don’t Hurt Yourself”, var kortet ned – jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at det ville komme igen senere i fuld udgave (som i forvejen er for kort!). Det helt fantastiske “6 INCH” var slet ikke med!!??? Et nummer, jeg havde glædet mig til, pga det fuldstændig fantastiske vokal-stykke til sidst, hvor harmonierne går lige i brystet på en (hence lommetørklæderne).

Der blev lagt ud med “Formation”, og starten af koncerten tegnede i det hele taget godt med den nikkende koreografi fra “Formation”-nummeret, som på samme tid understreger forsøget på at løfte hagen op og så bare ser vildt cool ud.

Det skal desuden siges, at Hold Up var med kort, “Pray You Catch Me”, “Forward”, “Love Drought” og “Sandcastles” var ud over “6 Inch” slet ikke med… ?? Sandcastles er et forfærdeligt nummer ifølge mig, men de andre er dér, hvor lommetørklæderne var kommet i brug. For eksempel James Blake’s vokal i “Forward”, der seriøst giver gåsehud. Intet af det var med.

Til gengæld var der

 

ALT for mange gamle numre.

Jeg tog mig selv i flere gange at sige “nej!”, når endnu et gammelt nummer kom på.

Jeg synes, Beyonces første solo-album var fyldt med dårlige sange (ja, undskyld undskyld, men det synes jeg), så da hun brugte en hel omgang ballade på “Me, Myself and I” – som ville være en monoton ligegyldighedsballade, hvis det ikke var, fordi jeg godt forstår, hvad hun gerne vil sige med teksten – blev jeg igen virkelig træt!

Og så skulle vi høre Halo (som sidste nummer – ikke vældig originalt) og alle de der hits, som jeg aldrig har lyttet til, fordi jeg synes, de er så ligegyldige, når de kommer fra en kvinde, der har så meget mere at sige! Burde have så meget mere at sige. HAR så meget mere at sige på “Beyonce”-albummet og nu “Lemonade”.

Desuden var stortrommen så sindssygt høj, at den tog en del af hendes vokal på “Me, Myself and I”. (Jeg sad flere gange med fingrene for min ørepropper, så bas-vibrationerne i mit hoved kunne blive lidt mindre, så jeg faktisk kunne høre noget.)

 

Beyonce tilbage i sin skal

Jeg har et Lemonade-ønskescenarie, der ser helt anderledes ud: meget (meget) mindre arena, hele Lemonade-videoen med citater og alt. Alle numre i fuld længde, masser af videoklip mixet ind via storskærm (à la under koncerten – det aftog desværre i løbet af aftenen) og så alle de mange dansere til at fylde rollerne ud som kvinderne fra videoen… jaja, utopia.

Igen en hård omgang kritik af Beyonce… Jeg har en masse positive ting at sige om koncerten (scenografi, de mange dygtige dansere, tributen til PRINCE, som så til gengæld fik mig til at tude osv.), men de bliver konstant indhentet af: “Hvor blev Lemonade(n) af?”

For mig var koncerten en Beyonce, der ikke turde gå længere ind i “Lemonade”. Hun sagde selv, at “All Night” er hendes favoritnummer, og det understreger måske meget godt, at pladen gør avs. For selvfølgelig gør den det, men øv, Beyonce, at du på den måde vælger at trække dig ind i din gamle skal, som ja, den må man godt kalde kommerciel. Det må selvfølgelig være sindssygt hårdt at lægge sit følelses- og privatliv ud på Lemonade-måden (især, når det ikke er til at sige, ‘hvor på pladen’ Yonce er for tiden rent forholdsmæssigt), og måske er det endnu en grund til, at det kun ligger på Tidal.

Men damn, hvor havde det været vildt, hvis vi faktisk havde fået lov til at høre Lemonade – den udgave, der er fuld af citroner!