Archives for category: Kommentar til nyhed lige nu

Som landsdækkende TV-kanal følger der et stort ansvar med, når der sendes programmer om sarte, tabubelagte emner ud i æteren. Et rigtig stort ansvar. Blandt andet ansvaret for ikke at overbevise en 15-årig pige om, at hun er helt forkert sat sammen mellem benene!

 

Jeg er simpelthen nødt til at skrive noget mere om programmet “Udenfor: Intimkirurgi”.

 

Jeg forstår ikke, at man kan lave et program om intimkirurgi, når ens baggrundsviden (for mig at se) er så lille. Jeg synes, det er direkte uansvarligt.

 

Der var ingen anden trøst at hente for frustrerede kvinder end “du skal lære at elske dig selv”. Denne ene replik skulle forhindre unge kvinder i at få skåret deres indre kønslæber mindre – eller hvordan? Det burde være indlysende, at du ikke ændrer på den slags selvbillede gennem 39 minutters fjernsyn. Så nemt er det ikke.

 

Blandt de interviewede i programmet var der to kvinder, der havde fået skåret i deres kønslæber.

 

Den ene kvinde var meget sympatisk omkring, at hun ville ønske, hun havde elsket sig selv mere før indgrebet. Hun ville ønske, at hun var taget på en date, selvom hun ikke turde (af frygt for, at daten skulle ende med at se hende mellem benene). Så nemt er det aldrig. ”Jeg ville ønske” er ikke specielt effektivt over for den unge kvinde, der nu sidder derhjemme og ikke tør date.

 

Den anden kvinde havde fået formindsket sine kønslæber, men den ene kønslæbe var ikke groet rigtigt sammen efter operationen. Kvinden har formentligt dannet ekstra (følelsesløst) arvæv, men hun var glad for at have fået foretaget indgrebet. Hun ville ovenikøbet gøre det hele igen, hvis det skulle være. Havde de programansvarlige overhovedet interviewet denne kvinde inden? Kendte de allerede hendes holdning? Vidste de, at hun ville være bannerfører for at få opereret kønslæberne mindre? Vidste de, at denne kvinde ikke ville være til nogen hjælp overhovedet ift. at få kvinder til at gå uden om intimkirurgi og i stedet acceptere deres helt-som-de-skal-være kønslæber? Var det ikke hele meningen med at søsætte et sådant program? Som en kvinde på gaden sagde, handlede det om mangel på penge, når hendes veninder ikke var blevet opereret.

 

Nu var sidstnævnte (fejl)opererede kvinde anonym, så jeg vil tillade mig at komme med en lille analyse: jeg vil gætte på, at denne kvinde ikke har helt styr på sin egen seksualitet. Jeg vil også gætte på, at hun ikke får de orgasmer, hun kunne få. Og jeg vil gætte på, at det har været sådan både før og efter operationen af hendes kønslæber. Derfor ved hun ikke, hvad hun går glip af. Hun ved heller ikke, hvad arvæv betyder et så følsomt sted.

Jeg er klar over, at alt dette er gætterier! Jeg er også klar over, at der findes andre intimkirurgisk opererede kvinder, som er tilfredse og seksuelt aktive som før. Men er denne kvinde en god repræsentant i sådan et program? Ja, det havde hun vel været, havde den anden fløj også været repræsenteret. Den fløj, der elsker eller har lært at elske sine kønslæber.

Når vi taler intimkirurgi og i det hele taget mange dele af sex og seksualitet, skal du ikke ud på gaden og høre, hvad ‘folk’ mener – som det flere gange bliver gjort i programmet. I hvert fald skal du have noget tung faglig viden til at udligne. En ung kvinde fortæller om en pigeaften, hvor der blev talt om kønslæber, og hun vidste slet ikke, at der var et “facit” på, hvordan kønslæber skal se ud. Nej, men det ved hun nu, for hun har højst sandsynlig ikke anden viden til at veje imod.

At få tilfældige til at tegne et underliv (værten vil have dem til at tegne en vulva, men hun kalder det et underliv) kan man tænke, er meget sjovt. Der bliver tegnet det ene bud på en vulva efter det andet – uden et eneste sæt indre kønslæber, man faktisk kan se. Og ingen kommenterer det efterfølgende. Vulvaer uden synlige kønslæber er én udgave af en vulva. Langt de fleste udgaver har synlige eller meget synlige kønslæber. Det ville jeg da gerne, var blevet berørt.

Vulvaen er – for god ordens skyld – det, du ser, når en kvinde lægger sig ned på ryggen, spreder benene og giver dig lov til at kigge ind mellem hendes ben.

Intimkirurgi/kønslæber er blandt alle os almindelige mennesker et så vidensfattigt emne, at du er nødt til at have mennesker, der ved, hvad de taler om, til at udtale sig om det. Jeg ville fx meget gerne have hørt meget mere fra den offentligt ansatte gynækolog og rigtig meget mindre fra den privat ansatte plastikkirurg. Hvad har I tænkt på, NRK?

 

Hos den offentligt ansatte gynækolog har de programansvarlige brugt tid på – i denne forbindelse – helt irrelevante ting, som et medicinsk gynækologisk indgreb. En sådan operation og et plastikkirurgisk indgreb kan ikke sammenlignes, så hvorfor hører vi ikke hellere mere på gynækologens erfaringer? Der er derimod masser af skærmtid til plastikkirurgen.

 

På landsdækkende TV står en mand, der tjener store summer penge på at skære i raske menneskekroppe. Han får lov at sige ja til spørgsmål som: kan du operere dig til et bedre selvbillede? Og han får lov at gøre det uden modsvar. Værten siger ikke et kvæk, for – som vi virkelig fik etableret – var hun slet ikke i stand til at lave sådan et program. Hun var alt for påvirket selv. Men det er åbenbart godt TV – eller hvad?

 

Og som min mand så rigtigt påpegede: det er sådan et rigtigt SoMe-program. Det handler slet ikke om den 15-årige, der har ondt i livet og lader det gå ud over sine kønslæber. Det handler om værten selv. Værten er konstant på skærmen. Det er hende og hendes usikkerhed, vi hører om konstant. Og kære vært, jeg er ikke efter dig. Jeg har ingen lyst til at nedgøre dig, men det kommer desværre til at gå ud over dig, at jeg mener, at det her program er direkte uansvarligt over for den 15-årige og alle os andre for den sags skyld.

 

Men tilbage til plastikkirurgen. Han taler om “lidt for meget” kønslæbe. Hvorfor ikke kalde det “lidt mere” hos nogle end hos andre? Der er ikke ’for meget’ kønslæbe! Lad os nu øve os i at tale om tingene, så de ikke fra starten er negative! (Meget svært med det her program.)

 

Igen tilbage til plastikkirurgen, som gerne vil fremstå som en meget sympatisk mand. Det er tydeligt, at værten – som lader sig undersøge af plastikkirurgen – har små kønslæber, men plastikkirurgen formår at problematisere et lille stykke kønslæbe, der potentielt ville kunne ske at stikke ‘udenfor’. Som han siger, ville nogle trække på skuldrene over det lille stykke kønslæbe, men “jeg lytter til dig”. Og skovler penge ind på dårlig selvfølelse! Jeg synes, det er direkte kvalmende og uansvarligt TV, for igen er der intet modsvar.

 

Værten introducerer nogle gode spørgsmål og problemer i starten af udsendelsen, men ser man hele udsendelsen, bliver man svært skuffet. Værten og holdet bag formår ikke at svare på et eneste af de emner de præsenterer. Det her handler ikke om rottehaler eller ikke rottehaler. Det her handler om kønslæber eller ikke kønslæber – og altså dit sexliv. Jeg kunne begynde at fortælle om alle de kvinder, der er gået fra et sexliv fyldt med orgasmer til et orgasmeløst liv, fordi de ikke ville have deres ”enorme” kønslæber længere. Det er rigtig meget følelse at skære væk, når du formindsker kønslæberne.

Jeg kunne også hive fat i den offentligt ansatte gynækolog igen, der får sagt, at operationer af kønslæberne både kan give smerteproblematikker og arvævsdannelse – den slags vil du vel ikke risikere dernede, hvor alt er så følsomt af en grund. Gynækologen siger også, at skærer du for meget kønslæbe væk, giver det “store problemer”. Er det bare mig, eller skal en journalist ikke være nysgerrig på, hvilke “store problemer”, der er tale om? Jamen, kan det blive dårligere journalistik?

 

Jeg sad hele programmet og ventede på, at nu måtte der da komme en sexologisk faglig person og hjælpe – når nu vi ikke skulle høre om kvinder, der er glade for deres kønslæber og aldrig ville skære i dem.

 

Og det kom der også. Hun fik nok to minutter. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad de har skåret væk af det, hun sagde. Pointen med ikke at kalde det skamlæber er fin, men du kan ikke sammenligne et ansigt og en vulva i forhold til forskellighed fra menneske til menneske. Det ene område er simpelthen alt for tabubelagt, og derfor kan forskelligheden føles markant værre, når handler om det, du har mellem benene.

 

Under hele denne samtale kommer det igen til kun at handle om værten for programmet i stedet for den 15-årige, der ser med og i sit hoved har de helt forkerte kønslæber – men hun har ingen at tale med det om, fordi det er for svært. Der er endda stor sandsynlighed for, at hun ikke aner, at det er hendes kønslæber, hun er vred på. Hun har konstateret, at der “hænger” noget mellem hendes ben, og ja, det ser mystisk ud, når man er uden nok viden og desuden står op og forsøger at se det med lys fra loftet. Den er jeg helt med på.

 

Sexologen mener, at værten skal normalisere sine kønslæber. Og det skal hun gøre ved at kigge i en bog med billeder af vulvaer. Sexologen og værten kigger på billeder. Sexologen kalder værtens kønslæber nydelige, og siger, at hun er ”helt normal”.

 

Men så står vi der igen. Hvad med gruppen af kvinder, der ikke kan normalisere deres kønslæber, fordi deres kønslæber ligger uden for normen? Så må man være virkelig forkert eller hvad? Og det kræver ikke mange tanker at komme frem til, at en 15-årig, der har set sig gal på sine kønslæber helt sikkert for længst har placeret sig selv i gruppen af kvinder med kønslæber, der ligger (langt) uden for normalen. For hvem skal fortælle hende andet?

 

Men det handler om værtens kønslæber. Og det er hende, der kommer ned ad trappen og synes, samtalen med sexologen har været ”opløftende”. Jeg tror, den 15-årige er begyndt at tælle sine sparepenge og regne på, hvor mange aviser, der skal ud, inden hun kan blive opereret.

 

Jeg har sagt det så mange gange, at det ikke kan tælles, og jeg siger det igen: Skal vi snart lære noget om sex og seksualitet? Skal vi snart tage det alvorligt?

 

Min største anke mod det her program er og bliver:

Hvor er alle de kvinder, der elsker deres indre kønslæber – store som små. Alle de kvinder, der får orgasme på orgasme, hvilket kønslæberne også er en del af. Hvor er de henne i det her program?

 

Og hvorfor får vi ingen viden om, hvad kønslæber og alt andet i kvindens underliv kan, og hvorfor man skal undgå at operere på en rask krop?

 

Emnet var intimkirurgi. Men for mig er det direkte uansvarligt over for den unge kvinde eller pige – der sidder og føler sig grim og klam, fordi hun ikke ved, at hendes kønslæber er lige som de skal være – at vi ikke starter, hvor vi er nødt til at starte i vores sexvidensløse samfund: hvorfor har vi kønslæber, hvordan ser de ud, og hvilke tusind overvejelser skal du gøre dig, inden du skærer i dem?

 

 

***

***

***

 

 

Jeg har lige set “Indenfor: Intimkirurgi” fra NRK på DR. Jeg har været nødt til at slette flere dele af den her tekst, fordi jeg blev så vred over, hvordan man kan lave sådan et program. KOM NU!

Tænk at give en kirurg så meget taletid.

Jeg har en idé om, hvad du følte, efter at kirurgen undersøgte dig, kære vært: Du følte dig forkert og ikke god nok! Fordi det var det, du hørte. Jeg hørte derimod, at du har fine, små kønslæber – og jeg har set rigtig mange kønslæber! Der er INTET at komme efter hos dig i forhold til ‘idealet’!

Læs om din vulva: blandt andet kønslæberne

Tænk at lade den kirurg sige på NRK, at man kan opereres til et bedre selvbillede. Og tænk, at de sluger den.

Tænk at værten lader sig undersøge af en mand, der tjener store summer (i Norge) på at FJERNE kønslæber.

Tænk at lave et program om INTIMKIRURGI UDEN at nævne ord som ORGASME og FØLSOMHED I KØNSLÆBERNE, og hvordan de to ting hænger sammen. NEJ NEJ NEJ NEJ!

Har I ingen sexkyndige mennesker i Norge, eller har de programansvarlige bare ikke kunnet finde dem. Værten (og co.) har vel ikke engang ledt, for værten ved ikke, hvad hun taler om, for det er der aldrig nogen, der har lært hende. Du kan ikke engang bebrejde værten… eller ALLE DE MENNESKER, der har været med til at lave det program. VI VED IKKE EN S***!

For du må meget undskylde, kære norske sexolog, der fik ca. 2 minutter til sidst, men at du konstaterer, at værten har fine kønslæber, sender hende kun over i den “rigtige” kategori. Alle de andre, der ser programmet, der ikke engang har turdet kigge på deres kønslæber selv, føler stadigvæk, at de sidder i den “forkerte” gruppe af UFINE kønslæber.

I kunne ligeså godt have lavet et skærmbillede, der en halv time viste ordene: “Du er forkert. Se nu at få skåret de kønslæber af.”

SKAL VI SNART LÆRE NOGET OM SEX OG SEKSUALITET?

Hvor mange gange har jeg mon skrevet de ord?

Samtykke er lidt ligesom kondomer. Man har alle de rigtige intentioner, men alt for ofte ender man med ikke at få det brugt.

Jeg er hverken psykolog, sexolog eller noget som helst andet. Jeg har intet overhovedet videnskabeligt grundlag for at skrive, hvad jeg skriver. Jeg har ikke engang fulgt særlig godt med, og jeg er super bagud i at komme med mit besyv. På trods af ovenstående vil jeg have lov til at dele min mening. Du skal have lov til at lade være med at læse den.

Jeg forstår ikke, hvordan man kan lovgive om samtykke ved sex? Så kærestepar skal også samtykke, hver gang de skal have sex? Og ægtepar? For her sker der også overgreb!

Jeg ser bare ikke den 16-årige pige, der er sammen med årgangens flotteste fyr, sige højt, at hun pludselig ikke samtykker? Hører du den 16-årige dreng, der er fuldstændig ude af sig selv over at skulle have sex, spørge? Og skal fyren ikke også have lov at samtykke? Nej, han har altid lyst til sex. Det glemmer jeg hele tiden.

Åååh, jeg synes, det er frustrerende, at vi ikke starter det rigtige sted. LÆR NU DE UNGER NOGET OM SEX OG SAMTYKKE, SÅ DE IKKE ER NØDT TIL AT SPØRGE OM SEX OG SAMTYKKE!

Samtykke er lidt ligesom kondomer. Man har alle de rigtige intentioner, men alt for ofte ender man med ikke at få det brugt.

Jeg har lige booket foredrag for foråret. SKØNT! I den forbindelse kom jeg i tanke om den her anbefaling fra Højskolebladet og rektor på Idrætshøjskolen i Aarhus, Henrik Løvschall. TAK for den!

Tryk på billedet for at se anbefalingen i Højskolebladet… og der er flere anbefalinger, hvis I skulle være nysgerrige. Skriv en kommentar; jeg sender dem gerne ud!

pol

Jeg har så svært ved at få læst den her artikel, selv om Dalia Zahle siger noget enormt vigtigt. Jeg begynder at hoppe rundt på min stol og kan slet ikke rumme den indebrændthed, der opstår. SKAL VI SNART LÆRE DE HER UNGE MENNESKER NOGET, DE KAN BRUGE TIL NOGET!?

Jeg havde en hel masse unge mænd til et oplæg forleden – ugen før det havde jeg en lille gruppe af unge kvinder og mænd. Det var og er altid fantastisk. Fantastisk, hvordan emnet sex kan fange de her unge mennesker og engang imellem skabe et rum, hvor vi bare TALER om det her. For det er ikke farligt! For jeg synes ikke, det er farligt, og jeg lægger ud. Og de tror på det, slapper en lille smule mere af i det, for hende der bliver jo hverken akavet eller rød i hovedet. Og for dælen ja, det er relevant for os alle sammen! Jeg bliver høj som ikke hundrede kilo kokain kunne sende mig af sted på af det. 

Men bag efter står jeg med den der følelse: okay, de lærte helt sikkert noget, men nogle af dem blev også skræmt fra vid og sans og har pludselig endnu flere spørgsmål, for det, jeg siger, og det, de hører, er IKKE det samme! Det ser jeg gang på gang. Så er det overhovedet godt for dem, at jeg kommer halvanden times tid og går i selvsving i det her FANTASTISKE EMNE! Jeg bliver helt ærligt enormt meget i tvivl!?

PS: Uge 6 er en sovepude, en dårlig undskyldning, slet ikke nok – ikke et ondt ord om Sex og Samfund. De er helt sikkert med på, at der er lang vej…

formation

Jeg var til Beyonce-koncert i går. Jeg havde flere gange spurgt mig selv, hvordan hun skulle kunne indfri alle mine forventninger. På den anden side var der her et album, som virkelig ville kunne indfri netop det – og hvis hun så tog lidt med fra forrige album, ville jeg i hvert fald være glad. Det blev ikke helt sådan en koncert.

Jeg har lige læst Lucia Odoom’s anmeldelse af Beyonce’s koncert i går aftes i Parken. Jeg kunne også bare poste den,  for jeg er meget enig i det hun siger, men alligevel er jeg vist bare mere skuffet.

Beyonce er super overlegen, men hun var træt under sin make up, da hun kom på scenen, og flere gange var hendes dansetrin sløve. Det siger jeg, samtidig med at jeg er helt og aldeles klar over, at jeg slet ikke kan sætte mig ind i, HVOR hårdt det er at tage sådan en tour.

Men hun er professionel til fingerspidserne, og hun kan alle de grimasse-tricks, der skal til med det fantastisk smukke ansigt (og den figur) hun har at bruge.

 

Læs: anmeldelse af “Lemonade” – Beyonce the Fallen I

 

Ene stadionkoncerter!

Hvis ikke “Lemonade”-albummet kun havde ligget på musiktjenesten, Tidal, havde hun udsolgt dem alle! Det er jeg slet ikke i tvivl om. Måske er det også derfor, at hun ikke tør lave en “Formation”-tour, som tager udgangspunkt i “Lemonade”-albummet: der er for mange, der ikke har hørt det nok  –  for koncerten bød simpelthen på for få citroner og alt alt for meget sukker!

Ja, gu’ er jeg skuffet! Jeg sad der på min dyre plads og gik næsten i panik, da det gik op for mig, at jeg havde glemt lommetørklæder. Jeg havde regnet med en aften, hvor jeg ikke ville kunne andet end at tude over, hvor vild Beyonce Knowles er. Hvor vigtig Beyonce er for at få den afrikansk-amerikanske kvinde op fra slummen, ud af volden og ind i skolen!

 

Læs: anmeldelse af “Lemonade” – Beyonce the Fallen II

 

Hov, du glemte en hel masse numre, Yonce!

Som Lucia Odoom så præcist skriver det, “fik vi lynhurtigt foræret det forsonende fra ’Lemonade’, det klarede op frem for at tordne”. Mit yndlings-hadenummer på pladen er “All Night”. Øv, hvor jeg bliver helt krøllet af det nummer, og det var et af de få, der blev serveret i fuld udgave, og ja, for at bløde op i stedet for at tage hornene på og gå amok!

Et af mine fire (fem-seks-syv) favoritnumre på “Lemonade”-pladen: “Don’t Hurt Yourself”, var kortet ned – jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at det ville komme igen senere i fuld udgave (som i forvejen er for kort!). Det helt fantastiske “6 INCH” var slet ikke med!!??? Et nummer, jeg havde glædet mig til, pga det fuldstændig fantastiske vokal-stykke til sidst, hvor harmonierne går lige i brystet på en (hence lommetørklæderne).

Der blev lagt ud med “Formation”, og starten af koncerten tegnede i det hele taget godt med den nikkende koreografi fra “Formation”-nummeret, som på samme tid understreger forsøget på at løfte hagen op og så bare ser vildt cool ud.

Det skal desuden siges, at Hold Up var med kort, “Pray You Catch Me”, “Forward”, “Love Drought” og “Sandcastles” var ud over “6 Inch” slet ikke med… ?? Sandcastles er et forfærdeligt nummer ifølge mig, men de andre er dér, hvor lommetørklæderne var kommet i brug. For eksempel James Blake’s vokal i “Forward”, der seriøst giver gåsehud. Intet af det var med.

Til gengæld var der

 

ALT for mange gamle numre.

Jeg tog mig selv i flere gange at sige “nej!”, når endnu et gammelt nummer kom på.

Jeg synes, Beyonces første solo-album var fyldt med dårlige sange (ja, undskyld undskyld, men det synes jeg), så da hun brugte en hel omgang ballade på “Me, Myself and I” – som ville være en monoton ligegyldighedsballade, hvis det ikke var, fordi jeg godt forstår, hvad hun gerne vil sige med teksten – blev jeg igen virkelig træt!

Og så skulle vi høre Halo (som sidste nummer – ikke vældig originalt) og alle de der hits, som jeg aldrig har lyttet til, fordi jeg synes, de er så ligegyldige, når de kommer fra en kvinde, der har så meget mere at sige! Burde have så meget mere at sige. HAR så meget mere at sige på “Beyonce”-albummet og nu “Lemonade”.

Desuden var stortrommen så sindssygt høj, at den tog en del af hendes vokal på “Me, Myself and I”. (Jeg sad flere gange med fingrene for min ørepropper, så bas-vibrationerne i mit hoved kunne blive lidt mindre, så jeg faktisk kunne høre noget.)

 

Beyonce tilbage i sin skal

Jeg har et Lemonade-ønskescenarie, der ser helt anderledes ud: meget (meget) mindre arena, hele Lemonade-videoen med citater og alt. Alle numre i fuld længde, masser af videoklip mixet ind via storskærm (à la under koncerten – det aftog desværre i løbet af aftenen) og så alle de mange dansere til at fylde rollerne ud som kvinderne fra videoen… jaja, utopia.

Igen en hård omgang kritik af Beyonce… Jeg har en masse positive ting at sige om koncerten (scenografi, de mange dygtige dansere, tributen til PRINCE, som så til gengæld fik mig til at tude osv.), men de bliver konstant indhentet af: “Hvor blev Lemonade(n) af?”

For mig var koncerten en Beyonce, der ikke turde gå længere ind i “Lemonade”. Hun sagde selv, at “All Night” er hendes favoritnummer, og det understreger måske meget godt, at pladen gør avs. For selvfølgelig gør den det, men øv, Beyonce, at du på den måde vælger at trække dig ind i din gamle skal, som ja, den må man godt kalde kommerciel. Det må selvfølgelig være sindssygt hårdt at lægge sit følelses- og privatliv ud på Lemonade-måden (især, når det ikke er til at sige, ‘hvor på pladen’ Yonce er for tiden rent forholdsmæssigt), og måske er det endnu en grund til, at det kun ligger på Tidal.

Men damn, hvor havde det været vildt, hvis vi faktisk havde fået lov til at høre Lemonade – den udgave, der er fuld af citroner!

h_vnporno-ORI_1025829n

Oven på denne artikel om “porno delt uden samtykke” kom jeg i tanke om denne artikel. Et interview med Selma, der går i 6. klasse og er træt af de drenge, der ikke respekterer pigerne. Jeg bliver ved med at sige det: vi er ved at ødelægge en hel generations mulighed for et godt sexliv! Det kan man mene er ren overdrivelse. Jeg mener det dybt alvorligt. Det blev der denne tekst ud af.

Når jeg læser artiklen om Selma Palsbo Klarskovs oplevelser i folkeskolen, så tænker jeg først: hold op nogle seje unger, vi får lavet nu-til-dags. Mange af dem er gode til at stå ved sig selv, de kan sige fra, og de er ikke bange for alting. Sådan en er Selma, og det tager jeg virkelig hatten af for. For som hun selv siger, giver den slags udtalelser nok ikke flere point hos drengene i klassen… nej, heldigvis.

Der er mange spændende ting at tage fat i, når det gælder artiklen om Selma.

For det første: er det ved at dæmre for jer forældre, politikere og andre, der skal være med til at gøre noget? Skal vi snart se at gøre noget for seksualundervisningen og sende noget viden om porno i hovedet på de unge mennesker?

Den egentlige grund til, at jeg satte mig til tasterne:

Selmas egen seksualitet. Hvordan påvirker det her hende? Bliver hun vred på seksualitet og alt, der hører med? Bliver sex, porno og drenge alt for ofte sammenlignet med noget meget negativt? Noget nedladende og ikke mindst: noget, man ikke kan følge med i forhold til?

For hvad betyder det så? Hvis man skulle se på ikke bare Selma, men hendes årgang af piger, så kan man meget firkantet dele dem op i to, hvilket Selma også selv gør. Dem, der følger med: lader sig klappe i numsen og tage på brysterne. Dem, der tænker, at det er nok sådan, det er, og ih, hvor giver det dejligt megen opmærksomhed. Selv med en sundt spirende seksualitet og lysten til mere end bare opmærksomhed, reduceres disse piger til fnisende numseklappeklar dukker, der ikke har en chance, fordi deres seksualitet simpelthen ikke eksisterer. Tilbage til det senere.

I den anden grøft sidder Selma og alle de piger, der er øvede nok i at mærke, at det her ikke kan være rigtigt. Det er ikke ok. Det ser måske sjovt ud, men der er alligevel noget, der trækker i den anden retning. For nogle af de piger vil det være ren angst, men for andre af dem vil det simpelthen være følelsen af, at det her bare ikke er værdigt eller måske ligefrem: ikke ligeværdigt.

Så hvor placerer det Selma og gruppen af piger, der ikke ikke vil være med eller ikke tør? 

Bliver tilgangen til sex negativ? Allerde fra folkeskolen bliver sex noget, mænd vil have, som kvinder egentlig ikke er interesserede i? Vi taler altså her en seksualitet, der ikke engang er startet, inden den køres helt i sænk. Sendes direkte i de kasser, vi kender alt for godt. Det er da ikke retfærdigt!

Jeg forstår, at Selma rækker ud til forældrene. Personligt må jeg nok sige, at min tiltro til forældre generelt, når det gælder at tale porno med ungerne, er lille. Ikke bare pga. forældrenes egen blufærdighed og fordomme og mænd og kvinders seksualitet og desuden problemer med timing og terminologi, men fordi deres unger IKKE gider tale om “den slags” med mor og far! Oveni er der mange forældre, der stadigvæk går rundt med skyklapper på og en idé om, at porno-opførsel (kunne vi kalde det) bliver brugt af alle andres børn, men lige præcis IKKE deres.

Som jeg har sagt før, vil et samarbejde mellem skole, forældre og en UVILLIG 3. part (det kunne være Sex og Samfund) med eleven i midten være en – efter min mening – fantastisk vej frem. 

Men for nu at blive i noget, jeg ved noget om:

Min egentlige pointe her er, at vi mangler at tale om at lære sig selv at kende seksuelt! Hvor grænseoverskridende det end kan lyde for nogle mennesker, gælder den slags også folkeskolebørn! Og som det er nu: især folkeskolebørn.

Indtil for nylig kunne jeg ikke nævne ordet “onani” i seksualundervisningen af 7. klasses piger. De var simpelthen ved at kaste op! Vred sig på deres stole (for gik, gjorde de heller ikke). Det er heldigvis ved at ændre sig. Der sidder stadigvæk piger og er ved at “dø langsomt”, når det handler om onani, men en stor del af klassen er meget meget nysgerrig og vil gerne høre om emnet.

For drengene er det noget helt andet (behøver jeg vel ikke engang at gøre opmærksom på). Hvor pigerne må nøjes med at kalde det onani, har drengene deres helt egen ordbog over betegnelser for selvsamme, når man er af hankøn. Så alle ved, hvad vi taler om.

Her vil jeg gerne have forældrene til at lytte, for der ligger noget meget vigtigt i det her lille budskab. De fleste drenge onanerer på livet løs. Pigerne…! det første jeg altid skal, når jeg taler onani hos pigerne, er at aflive myten om, at onani som pige handler om at stikke en finger op i skeden. Bevares, det skal også prøves, men som jeg plejer at sige til pigerne: I skal se at få fokus vendt væk fra skeden, for hvis den for alvor var virkelig sjov, så ville ingen kvinde overleve at føde et barn. Og så starter vi ellers helt fra bunden!

Og hvorfor starter vi så helt og aldeles fra bunden, når det gælder pigerne?

Jeg har en idé om, at ingen forældre er i tvivl om, hvad der muligvis foregår, når sønnike bruger lang tid i badet. Til gengæld er det de færreste (for ikke at sige ingen) der tænker “den slags”, hvis datteren bruger lang tid i badet. Hvor sønnike allerede er et aktivt seksuelt væsen, fremkalder døtre ofte angst, når deres bryster begynder at gøre opmærksom på, at der sker en seksuel udvikling her – en seksuel udvikling, der ellers har været i gang længe.

Men bryster er nu engang ikke der, fokus bør være, når det handler om at blive et seksuelt væsen, og fordi de færreste forældre – for ikke at tale om de færreste skoler – sætter gang i det rette fokus, går jeg meget op i at tale med 7. klassespigerne om “det der onani”. For det er ikke for sjov! Hvis du nogensinde skal have stablet en seksualitet på benene, der kan mere end bare at placere dig i “objekt for andres tilfredsstillelse”-kategorien, så er det ekstremt vigtigt, at du ser at få gang i din egen fine seksualitet. Og det starter med læren om mig og min seksualitet, hvor du fysisk forsøger at skabe forbindelse mellem dit største seksuelle organ, din hjerne, og det underliv, der indeholder så mange skjulte redskaber.

Så vi skal også have pigerne ud under bruseren. Ikke kun for deres skyld, nej, ligeså meget for deres kommende partneres skyld.

Og nej, de fleste piger har ikke noget behov for bruseren… men det er da kun, fordi de ikke har noget som helst forhold til det, de har mellem benene, og det rejser sig ikke lige op og stirrer dem i ansigtet hver morgen!

Du skal kende din egen seksualitet, ellers ender du højst sandsynligt i førnævnte “objekt for andres tilfredsstillelse”-kategorien, og der stopper du meget hurtigt med at have lyst til sex igen! (Hvis du spørger mig, er netop det vores allerstørste hurdle, når det gælder manglende lyst til sex.)

Som det er nu: Piger, der lærer om sex med fokus på at tilfredsstille en partner i stedet for sig selv. De fleste drenge har derimod onaneret i hundrede år og en dag, så de er helt med på deres egen tilfredsstillelse. Derfor giver det også voldsomme frustrationer, når pige og dreng mødes – det er en anden snak.

Når der endelig er en seksuelt bevidst pige i klassen, så er hun “klam”! En virkelig interessant observation at gøre i arbejdet med 7. klasse. Som om hun i sin blomstrende seksualitet truer (nogle af) drengene, måske som noget de ikke kan leve op til? Så hun får igen “luder-stemplet”. Hun kan ikke kaldes en luder (endnu), for hun er nu engang jomfru, og jeg tror slet ikke, de unge drenge ved, hvad der sker inden i dem selv, men en trussel er hun, noget meget mystisk og fremmed, så hun kategoriseres som “klam”!

Igen er det ren uvidenhed, der skaber nogle meget uheldige situationer. Undervisning undervisning undervisning!

Jeg vil give Selma ret. Der er for mange drenge og mænd, der ser kvinder som sexbomber og ikke så meget andet. Som jeg ser det, har vi stadigvæk en kamp at kæmpe, når det gælder luderen og madonnaen. Det gælder ikke bare for mændene. Det gælder også kvinderne. Hold nu helt op, hvor bliver der talt grimt om hende og ham, man godt kunne kneppe efter metoden brug og smid væk, mens den mandlige/kvindelige madonna har plads på den høje piedestal, og her kommer pornovaner virkelig til kort, for hvordan elsker man, spørger den unge mand mig? “Hvad skal jeg gøre?”… for “hende her” hun er noget særligt, og hun skal aes rigtig meget på håret. Ærefrygten står i hans øjne. Måske dropper han det ligefrem, fordi det er så ærefrygtindgydende. Måske vælger han at smide hende over i luder-kategorien, for der er hun nemmere at håndtere, og det er nemt at få styr på andre ved at smide dem i luder-kategorien.

Som sagt er kvinderne ligeså slemme, og det her er ikke en tale mod alle mænd. Så langt fra. Det er en påmindelse om, at vi har lang vej. At vi blandt andet har lang vej, fordi vi ikke sender viden ud i hovedet på de her unge mennesker. (Der er ikke noget som en mand, der simpelthen ikke forstår sin egen uvidenhed. Ikke forstår, at det, han selv ser som en kompliment, er det mest nedladende, jeg længe har hørt. Og jeg kan ikke forklare ham det, for det er så indgroet i ham.)

Jeg kan skrive og skrive, og det samme kan alle de andre voksne, der dagligt arbejder med børn. Men når Selma modigt åbner munden, har vi bare at lytte!

A woman wearing a female gender symbol attends a protest against the gang rape of a 16-year-old girl in Rio de Janeiro, Brazil, Friday, May 27, 2016. The assault last Saturday came to light after several men joked about the attack online, posting graphic photos and videos of the unconscious, naked teen on Twitter. (AP Photo/Leo Correa)

Jeg husker stadigvæk de pink kjoler, som de indiske kvinder gik iført i kampen mod de mænd, der havde gruppevoldtaget en ung indisk pige i en bus – indtil hun døde af det. Nu var det nok. Der er for mange af de historier. Men kampen er lang! Nu er der endnu en historie fra Brasilien, som vi andre måske aldrig havde hørt om, var der ikke lavet en video at lægge op på de sociale medier.

Over 30 mænd er helt vanvittigt – men det skulle selvfølgelig også filmes! Gad vide, HVOR mørke de mørketal er globalt, når der er én, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve, enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve mand/mænd involveret.

Jeg tør slet ikke tænke på det. Men det er dén slags, der holdes #womendeliver for (mænd og kvinder sammen), og det kan ikke gå hurtigt nok. Men hvor er det godt, at der bliver råbt op – mere om det i medierne! Mere råben op!

For de siger her, at der anmeldes en voldtægt hvert 11. minut i Brasilien – ét land i verden – men så er der mørketallene – for hele verden.

voldt_gt_1026672a

3 drenge står anklaget for at have voldtaget en pige. For hende var det voldtægt. For drengene var det ikke. Så hvad skal dommen lyde? Og så læste jeg lige den her artikel.

Af en professor i jura synes jeg godt nok, at det er mildest talt sørgeligt først at påstå, at det danske retssystem ikke lider under et forældet kvindesyn for så at udtale:

“…det (har) en vis betydning, at bekendtskabet mellem pigen og de unge mænd indledes med en erotisk dans fra hendes side, hvorunder hun sætter sig på skødet af en af dem. Det kan være sjov og ballade fra hendes side uden noget ønske om samleje, men det er måske ikke så mærkeligt, at de unge mænd tror, at hun er interesseret i sex.”

UNDSKYLD, HVAD??!

Man skal tale pænt, men er du fuldstændig fra den, Eva Smith!!!?

Hvis en ung kvinde danser erotisk for nogle unge drenge og sætter sig på skødet af en af dem (giver en lapdance måske), så er det naturligt, at drengene tænker, at hun er interesseret i sex… nej, hvis man er ordentligt opdraget seksuelt, tænker man PÅ sex – ikke I sex. Erotisk dans og sex kan sagtens skilles ad. Hold op en kedelig verden, hvis de ikke kunne! OG DER ER S***** LANG VEJ FRA (ikke bevi(d)st) INTERESSE TIL “VI TAGER DEN LIGE HERUDE BAG BUSKEN – OG SÅ IGEN MED TO AF DINE VENNER”.

Hold nu helt kæft! Hvis jeg skulle have været interesseret i at dyrke sex med alle de mænd, jeg har sat mig på skødet af eller danset mere eller endnu mere erotisk dans med, så kunne jeg sågu da ikke have lavet andet end at dyrke sex, da jeg var først i 20’erne. Og jeg lavede pænt meget andet end at dyrke sex.

Jeg har helt bevidst ikke blandet mig i den her sag, for medierne er som sædvanlig ikke pålidelige, når det gælder så alvorlig en anklage som voldtægt virkelig er. Og igen hopper vi lige i sumpen ved at tro, at vi ved noget som helst om, hvad der skete den fatale aften!

Vi skal se at lukke en vis del, når det gælder den slags!

Og så er vi der f****** igen. For hvad er der gået helt galt her?

VI SKAL LÆRE VORES UNGE MÆND OG KVINDER, AT DER ER FORSKEL PÅ VILLIGE MENNESKER I EN PORNOFILM, HVOR DE (NÆSTEN) SYNES, DET ER FANTASTISK AT BLIVE KNEPPET HÅRDT NED I HALSEN OG MENNESKER, DER OGSÅ SER VILLIGE UD I DEN VIRKELIGE VERDEN. DET ER IKKE DET SAMME, OG MAN KAN IKKE KOMME IND OG PRALE AF ET IKKE-GENNEMFØRT SAMLEJE BAG EN BUSK OG SÅ SENDE VENNERNE UD AT PRØVE BAGEFTER. DET SKER OGSÅ I PORNO, MEN SÅDAN FUNGERER DEN DER VIRKELIGE VERDEN HELLER IKKE.

KAN DU ANKLAGE UNGE MÆND FOR VOLDTÆGT, NÅR DE BLIVER FYLDT MED “SEX 101 GENNEM PORNO”, NÅR PRÆSTATION OG SEXOPDRAGELSE AF DEN GRUMME SLAGS SENDER DEM HØJEST PÅ RANGSTIGEN, HVIS DE HAR KNALDET EN ELLER ANDEN? SKULLE VI SE AT LÆRE DEM, AT DET ER EN VOLDTÆGT!!!!?

ER DET HELE PORNOS SKYLD: NEJ FOR S****!

JEG ER SÅ FRUSTRERET OVER, AT VI IKKE TAGER DET HER MERE SERIØST. HVORDAN SKAL EN UNG PERSON AGERE, NÅR HUN/HAN LÆRER, AT DE SYGESTE TING – SOM JEG PERSONLIGT ALDRIG SELV VILLE KASTE MIG UD I – ER “SÅDAN MAN GØR” UDEN NOGEN SOM HELST VIDEN OVERHOVEDET.

KOM NU I GANG! JEG VED IKKE, HVAD JEG SKAL GØRE FOR AT FÅ JER TIL AT FORSTÅ: SEX FYLDER HELT VILDT MEGET – OM MAN VIL ELLER EJ – OG UDEN VIDEN TRÆKKER PORNOEN I EN FARLIG FARLIG RETNING!

OG FOR 26. MILLIARDENDE GANG: VI ER VED AT ØDELÆGGE EN HEL GENERATIONS CHANCE FOR ET RIGTIG GODT SEXLIV… NU SKULLE VI ELLERS LIGE TIL AT NÅ DERHEN, HVOR DET VAR EN MULIGHED!

Jeg ved ikke noget som helst om nogen af de her unge mennesker. Jeg aner ikke noget om, hvorvidt de ser porno eller andet. Men jeg ved én ting: vi kan gøre det meget bedre!

beyonce-lemonade

Der er mere at sige. Meget mere at sige… selvom alle falder i svime over “Lemonade”. Og for s****, det gør jeg også.

Jeg kan høre DON*T HURT YOURSELF på REPEAT! Det er så gennemført fedt, det nummer… 6 INCH jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa MEREEEEEEEEEEEEEE! Harmoniseringerne, der pumper ud til sidst! Manner, det er så fuldstændig godt!! Og FORMATION er jeg slet ikke færdig med endnu! Det er så sindssygt godt! Beyonce’s stemme lyder fænomenalt (ikke i Sand-jegkasterop-castles, nonono), og så har den dame jo en time som de færreste andre kan prale af… AAAAUUUUUUUUUU!!

………..

Men men men…

………..

Der er noget, der undrer mig. Du laver så mange talerør for alle slags kvinder – designere, poeten, Sexy Serena (ta’ den, TabloidSuckers), models, actresses, moms and so on.

Men hvor er de kvindelige instruktører, alle de kvindelige producere? Det undrede mig allerede under “Beyonce”, hvor der kun var én kvindelig instruktør – på Pretty Hurts? På “Lemonade” bruger du igen kun Melina Matsoukas. Ja, du har selv instrueret noget af det, men…

Og alle dine syngende/rappende features på numrene? De er mænd!? Velvalgte for hulen ja, men der var også kun syngende/rappende mænd på “Beyonce”? Og sangskriverne… er også mænd langt i overtal…?

Det vil sige dem, du arbejder tættest med er næsten hele vejen… mænd… ?

________

________

 

Jeg har det virkelig stramt med det evigt gentagede: I’m no average bitch. Hver eneste gang, du siger det, gør du alt for meget opmærksom på, at du mener, der er average bitches out there. At du er hævet over flere af de kvinder, du gerne vil hjælpe. Jeg forstår ikke, at du bliver ved med at hive det frem!?

………………

………………

 

“As I bounce to the next dick, boy” (3) “I ain’t fucking with nobody” (4) …but, you just said…?
– maybe you should! Lose control! Try it for once! It’s awesome and where the real good sex is at!

“Becky with the good hair” (4) – is she caucasian? Da jeg boede i New York, fattede jeg ikke, hvorfor african-american (aa) mænd altid skulle røre mit hår, når vi dansede – indtil jeg fik at vide, at man ikke altid må røre en (aa) kvindes hår og efterfølgende fik hele historien om (aa)kvindens hår. Det var det første, jeg tænkte på, da jeg hørte “Becky with the good hair”, men nej, jeg har ikke hørt alle youtube-klippene med Jay-Z, så gad vide, hvad han siger om Becky, og gad vide, hvad jeg kan blive kaldt for at sige det her…

“Middle finger up” (4) – det er virkelig barnligt, Yoncé!

“Freedom, freedom I can’t move

Freedom, cut me lose

Freedom, freedom where are you?

‘Cause I need freedom, too” (10)

jeg er med

“I break chains all by myself

Don’t let my freedom rot in hell” (10)

jeg er ikke længere med

…..

…..

Fortsættelse følger…

lem

You are serving lemonade for the black woman, but she don’t want it… she wants what you’re having.

I går skrev jeg: “F*********************ck, Yoncé” på Facebook. Da sad jeg midt i første halvdel af “Lemonade, The Visual Album”, Beyonces netop udsendte album.

Jeg var helt med. Det var et powerhouse af en omgang, det her nye visuelle album! Pyh, hvor var jeg med.

“In the tradition of men in my blood, you come home, and you lie to me.”

Yes, nu sker der noget! Nu skal vi for alvor høre galden, og så skal det være slut!!!!

Powerwoman, stå op for dig selv. Vær den kvinde, den feminist og det powerhouse, du kan være!

For det er okay. Jeg kan godt høre det igen. Jeg har hørt det igen og igen… den svigtede part, der bliver ved med at tage den svigtende tilbage.

Men nu har jeg hørt “Lemonade” færdig… og igen…

B-day-albummet fra 2006. Jeg kan sagtens finde en masse citater, for det handler allerede dengang om utroskab: Irreplaceable, Ring the Alam, Freakum Dress… og og og. Hele albummet handler om det.

Det er 10 år siden, Yoncé!

Nu handler det om det igen.

Og det var okay… især, når det kommer ud i den udgave! Wuuuh, jeg slugte det hele råt! Da du lader dig styrte ned fra en bygning, drukner i soveværelset fortællende sindssyge ting, smadrer en røvfuld biler på bedste Texas-vis.

“Just give my fat ass a big kiss, boy, tonight, I’m fucking up all your shit, boy!”

Jeg slugte det råt… i første omgang…

Men hun spørger stadigvæk: “Why can’t you see me?” Og jeg skulle jo have fattet det, da hun synger: “If you try that shit again, you gonna lose your wife.”

What? Er du ikke skredet?

Og hvorfor hedder et af numrene “Sorry”, når det handler om “Bye bye, boy” og “I ain’t sorry”, men nummeret hedder bare “Sorry”, og gennem hele nummeret siger Beyonce regelmæssigt “sorry” som baggrund for sig selv… INTET er tilfældigt, når det er Yoncé, der står bag!

Men så sker det endelig. Endelig fatter jeg, at vi er ikke på vej ud i det ultimative opgør… tværtimod. I “6 inch” beskriver Beyonce, hvad, jeg i første omgang tænkte, var en sviner til en mistress, hvilket nok nærmere er en røvfuld til patriarkatet. Men nummeret ender pludselig ud i et gentaget “Come back” udtalt med bedende, lidende, meget lille Beyonce-røst.

Og så går det ellers ned ad bakke.

Jeg ville så gerne sige, at du er modig, Yoncé! At du er modig at turde vise dig selv så skrøbelig og så fanget i det, mennesker har været fanget i gennem alle tider: kærlighed. At det er en stærk kvinde, der tør tage kampen op.

“You look nothing like your mother. You look everything like your mother.”

Ovenpå afsløringen med ordene “Come Back” bliver Blue Ivy (datteren) og farmand lige hevet ind over (fristende at bruge ordet “gidsel”)… der bliver talt til Mama Tina, og til den sorte kvinde, der er “slave to the back of his hand”. Men du må da have skrevet det til sig selv også… hører du ikke, hvad du selv siger.

Og her knækker filmen for mig. I første omgang, fordi jeg ikke kan holde ud at høre Beyonce synge country: “When trouble comes to town, and men like me come around, my daddy said shoot.” Det var det der med mændene i dit blod…

Country/bluegrass-genren, det er selvfølgelig et spørgsmål om smag. Jeg kan se, hvorfor hun gør det, men jeg havde foretrukket, at hun var blevet i New Orleans fra introen…

Filmen knækker helt, da teksten pludselig siger: “the only way to go is up” – og “you and me could move a mountain” og helt og aldeles da Jay-Z’s arm pludselig dukker op… for ja, det er sørme hans arm. Efter en hel masse ritualer og “Baptize me, now the reconciliation is possible. If we’re gonna heal, let it be glorious.”

Hun skjuler det hele i “Do you remember being born” og andre rituelle handlinger, som jeg ikke skal gøre mig klog på – men hun hører jo ikke selv efter: “There is a curse that will be broken.”

Hvad i hele hede hulen laver Jay-Z’s arm pludselig i billedet, hvis vi skal BRYDE DEN HER CURSE! Skulle vi ikke tale om respekt?

Beyonce har heller aldrig sunget så dårligt som på “Sandcastles”. “What is it about you that I can’t erase – when every promise don’t work out that way.” “Your heart was broken when I walked away. Show me your scar, and I won’t walk away.”

Jeg er fuldstændig lamslået! HVAD LAVER DU, Yoncé????

Og pludselig blev jeg indædt vred. Så helt vildt vred… på dig!

Jeg er helt med på, at jeg har den forkerte hudfarve til at sige det her:

Hvad bilder du dig ind at sidestille din latterlige, lille, ynkelige, personlige historie med citatet fra Malcolm X: “The most disrespected person in America is the Black woman, the most unprotected person in America is the Black woman. The most neglected person in America is the Black woman.” Hvor vover du at tale om unge, sorte kvinders rettigheder i samme video, hvor du lægger dig flat ned foran alt det, som du prøver at bilde os andre ind, at du kæmper imod?!?

Og så prøver du tilmed til sidst at spise os alle af, indfange os med kvalmende familiebilleder fra bryllupper og dejlige familiestunder.

“I see your daughters”. Står og synger foran alle de unge, sorte kvinder… om frihed: “a winner don’t quit on themselves”… hvad? Du har sågu da lige quittet big time. As big as it gets… still quitting after 10 fucking years!

Du er det nok største talerør mellem verden og den sorte kvinde på bunden af USA. En kvinde, der bor i alle USA’s stater – for ikke at tale i hele verden. Den kvinde, der stadigvæk er the most disrespected person in America.

Bevis for at du ikke har flyttet dig personligt – bevares, kunstnerisk ja! – de sidste 10 år, redder INGEN at sende ud i verden. Det er derimod direkte uansvarligt med den magt, du har! At du kan bilde dig selv ind, at “my torturer became my remedy” kan kun gøre skade. Hvad tænker du dog på, Yoncé!?

Lemon(aid): You’re serving Lemonade for the black woman, but she don’t want it. She wants what you’re having…

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: