h_vnporno-ORI_1025829n

Oven på denne artikel om “porno delt uden samtykke” kom jeg i tanke om denne artikel. Et interview med Selma, der går i 6. klasse og er træt af de drenge, der ikke respekterer pigerne. Jeg bliver ved med at sige det: vi er ved at ødelægge en hel generations mulighed for et godt sexliv! Det kan man mene er ren overdrivelse. Jeg mener det dybt alvorligt. Det blev der denne tekst ud af.

Når jeg læser artiklen om Selma Palsbo Klarskovs oplevelser i folkeskolen, så tænker jeg først: hold op nogle seje unger, vi får lavet nu-til-dags. Mange af dem er gode til at stå ved sig selv, de kan sige fra, og de er ikke bange for alting. Sådan en er Selma, og det tager jeg virkelig hatten af for. For som hun selv siger, giver den slags udtalelser nok ikke flere point hos drengene i klassen… nej, heldigvis.

Der er mange spændende ting at tage fat i, når det gælder artiklen om Selma.

For det første: er det ved at dæmre for jer forældre, politikere og andre, der skal være med til at gøre noget? Skal vi snart se at gøre noget for seksualundervisningen og sende noget viden om porno i hovedet på de unge mennesker?

Den egentlige grund til, at jeg satte mig til tasterne:

Selmas egen seksualitet. Hvordan påvirker det her hende? Bliver hun vred på seksualitet og alt, der hører med? Bliver sex, porno og drenge alt for ofte sammenlignet med noget meget negativt? Noget nedladende og ikke mindst: noget, man ikke kan følge med i forhold til?

For hvad betyder det så? Hvis man skulle se på ikke bare Selma, men hendes årgang af piger, så kan man meget firkantet dele dem op i to, hvilket Selma også selv gør. Dem, der følger med: lader sig klappe i numsen og tage på brysterne. Dem, der tænker, at det er nok sådan, det er, og ih, hvor giver det dejligt megen opmærksomhed. Selv med en sundt spirende seksualitet og lysten til mere end bare opmærksomhed, reduceres disse piger til fnisende numseklappeklar dukker, der ikke har en chance, fordi deres seksualitet simpelthen ikke eksisterer. Tilbage til det senere.

I den anden grøft sidder Selma og alle de piger, der er øvede nok i at mærke, at det her ikke kan være rigtigt. Det er ikke ok. Det ser måske sjovt ud, men der er alligevel noget, der trækker i den anden retning. For nogle af de piger vil det være ren angst, men for andre af dem vil det simpelthen være følelsen af, at det her bare ikke er værdigt eller måske ligefrem: ikke ligeværdigt.

Så hvor placerer det Selma og gruppen af piger, der ikke ikke vil være med eller ikke tør? 

Bliver tilgangen til sex negativ? Allerde fra folkeskolen bliver sex noget, mænd vil have, som kvinder egentlig ikke er interesserede i? Vi taler altså her en seksualitet, der ikke engang er startet, inden den køres helt i sænk. Sendes direkte i de kasser, vi kender alt for godt. Det er da ikke retfærdigt!

Jeg forstår, at Selma rækker ud til forældrene. Personligt må jeg nok sige, at min tiltro til forældre generelt, når det gælder at tale porno med ungerne, er lille. Ikke bare pga. forældrenes egen blufærdighed og fordomme og mænd og kvinders seksualitet og desuden problemer med timing og terminologi, men fordi deres unger IKKE gider tale om “den slags” med mor og far! Oveni er der mange forældre, der stadigvæk går rundt med skyklapper på og en idé om, at porno-opførsel (kunne vi kalde det) bliver brugt af alle andres børn, men lige præcis IKKE deres.

Som jeg har sagt før, vil et samarbejde mellem skole, forældre og en UVILLIG 3. part (det kunne være Sex og Samfund) med eleven i midten være en – efter min mening – fantastisk vej frem. 

Men for nu at blive i noget, jeg ved noget om:

Min egentlige pointe her er, at vi mangler at tale om at lære sig selv at kende seksuelt! Hvor grænseoverskridende det end kan lyde for nogle mennesker, gælder den slags også folkeskolebørn! Og som det er nu: især folkeskolebørn.

Indtil for nylig kunne jeg ikke nævne ordet “onani” i seksualundervisningen af 7. klasses piger. De var simpelthen ved at kaste op! Vred sig på deres stole (for gik, gjorde de heller ikke). Det er heldigvis ved at ændre sig. Der sidder stadigvæk piger og er ved at “dø langsomt”, når det handler om onani, men en stor del af klassen er meget meget nysgerrig og vil gerne høre om emnet.

For drengene er det noget helt andet (behøver jeg vel ikke engang at gøre opmærksom på). Hvor pigerne må nøjes med at kalde det onani, har drengene deres helt egen ordbog over betegnelser for selvsamme, når man er af hankøn. Så alle ved, hvad vi taler om.

Her vil jeg gerne have forældrene til at lytte, for der ligger noget meget vigtigt i det her lille budskab. De fleste drenge onanerer på livet løs. Pigerne…! det første jeg altid skal, når jeg taler onani hos pigerne, er at aflive myten om, at onani som pige handler om at stikke en finger op i skeden. Bevares, det skal også prøves, men som jeg plejer at sige til pigerne: I skal se at få fokus vendt væk fra skeden, for hvis den for alvor var virkelig sjov, så ville ingen kvinde overleve at føde et barn. Og så starter vi ellers helt fra bunden!

Og hvorfor starter vi så helt og aldeles fra bunden, når det gælder pigerne?

Jeg har en idé om, at ingen forældre er i tvivl om, hvad der muligvis foregår, når sønnike bruger lang tid i badet. Til gengæld er det de færreste (for ikke at sige ingen) der tænker “den slags”, hvis datteren bruger lang tid i badet. Hvor sønnike allerede er et aktivt seksuelt væsen, fremkalder døtre ofte angst, når deres bryster begynder at gøre opmærksom på, at der sker en seksuel udvikling her – en seksuel udvikling, der ellers har været i gang længe.

Men bryster er nu engang ikke der, fokus bør være, når det handler om at blive et seksuelt væsen, og fordi de færreste forældre – for ikke at tale om de færreste skoler – sætter gang i det rette fokus, går jeg meget op i at tale med 7. klassespigerne om “det der onani”. For det er ikke for sjov! Hvis du nogensinde skal have stablet en seksualitet på benene, der kan mere end bare at placere dig i “objekt for andres tilfredsstillelse”-kategorien, så er det ekstremt vigtigt, at du ser at få gang i din egen fine seksualitet. Og det starter med læren om mig og min seksualitet, hvor du fysisk forsøger at skabe forbindelse mellem dit største seksuelle organ, din hjerne, og det underliv, der indeholder så mange skjulte redskaber.

Så vi skal også have pigerne ud under bruseren. Ikke kun for deres skyld, nej, ligeså meget for deres kommende partneres skyld.

Og nej, de fleste piger har ikke noget behov for bruseren… men det er da kun, fordi de ikke har noget som helst forhold til det, de har mellem benene, og det rejser sig ikke lige op og stirrer dem i ansigtet hver morgen!

Du skal kende din egen seksualitet, ellers ender du højst sandsynligt i førnævnte “objekt for andres tilfredsstillelse”-kategorien, og der stopper du meget hurtigt med at have lyst til sex igen! (Hvis du spørger mig, er netop det vores allerstørste hurdle, når det gælder manglende lyst til sex.)

Som det er nu: Piger, der lærer om sex med fokus på at tilfredsstille en partner i stedet for sig selv. De fleste drenge har derimod onaneret i hundrede år og en dag, så de er helt med på deres egen tilfredsstillelse. Derfor giver det også voldsomme frustrationer, når pige og dreng mødes – det er en anden snak.

Når der endelig er en seksuelt bevidst pige i klassen, så er hun “klam”! En virkelig interessant observation at gøre i arbejdet med 7. klasse. Som om hun i sin blomstrende seksualitet truer (nogle af) drengene, måske som noget de ikke kan leve op til? Så hun får igen “luder-stemplet”. Hun kan ikke kaldes en luder (endnu), for hun er nu engang jomfru, og jeg tror slet ikke, de unge drenge ved, hvad der sker inden i dem selv, men en trussel er hun, noget meget mystisk og fremmed, så hun kategoriseres som “klam”!

Igen er det ren uvidenhed, der skaber nogle meget uheldige situationer. Undervisning undervisning undervisning!

Jeg vil give Selma ret. Der er for mange drenge og mænd, der ser kvinder som sexbomber og ikke så meget andet. Som jeg ser det, har vi stadigvæk en kamp at kæmpe, når det gælder luderen og madonnaen. Det gælder ikke bare for mændene. Det gælder også kvinderne. Hold nu helt op, hvor bliver der talt grimt om hende og ham, man godt kunne kneppe efter metoden brug og smid væk, mens den mandlige/kvindelige madonna har plads på den høje piedestal, og her kommer pornovaner virkelig til kort, for hvordan elsker man, spørger den unge mand mig? “Hvad skal jeg gøre?”… for “hende her” hun er noget særligt, og hun skal aes rigtig meget på håret. Ærefrygten står i hans øjne. Måske dropper han det ligefrem, fordi det er så ærefrygtindgydende. Måske vælger han at smide hende over i luder-kategorien, for der er hun nemmere at håndtere, og det er nemt at få styr på andre ved at smide dem i luder-kategorien.

Som sagt er kvinderne ligeså slemme, og det her er ikke en tale mod alle mænd. Så langt fra. Det er en påmindelse om, at vi har lang vej. At vi blandt andet har lang vej, fordi vi ikke sender viden ud i hovedet på de her unge mennesker. (Der er ikke noget som en mand, der simpelthen ikke forstår sin egen uvidenhed. Ikke forstår, at det, han selv ser som en kompliment, er det mest nedladende, jeg længe har hørt. Og jeg kan ikke forklare ham det, for det er så indgroet i ham.)

Jeg kan skrive og skrive, og det samme kan alle de andre voksne, der dagligt arbejder med børn. Men når Selma modigt åbner munden, har vi bare at lytte!