Archives for category: Uncategorized

Du er nødt til at fortælle mig, hvad du får ud af at tage et billede af den is, du lige har købt. Du er nødt til at fortælle mig det, så jeg kan forstå det. For jeg er meget langt bagud lige dér!

Der har lige stået tre unge mennesker og taget billeder af deres netop indkøbte is. I går var det en bil, hvori passageren havde travlt med at tage billeder af sig selv med en arm ud ad vinduet. Forleden var det en selfie midt på Elmegade. Så bliver det pludselig også farligt.

Og når så billedet er taget, skal der også bruges tid på at poste det. Eller hvad? For jeg har netop lært, at billederne gerne skal passe sammen, så måske sørger man for at tage mange billeder og poster dem så først senere, når man kan se, hvad der passer sammen. Eller hvad?

Så kan man selvfølgelig gøre det, når man er alene. Eller hvad? For det tager også tid, når billedet er taget og så først skal postes. Især, hvis det skal passe ind. Så er det selvfølgelig heldigt, hvis man gør det alene, eller hvis ens venner også har travlt med det samme, så ingen skal stå og kede sig.

Jeg skulle engang i teatret og fik en kop kaffe først. En mor sad med sin datter. Moren brugte lang tid på at tage et billede af datteren og hendes kakao. Bagefter brugte hun resten af tiden, indtil det var teatertid, på at poste det her billede. Datteren så ikke specielt forstyrret ud over det. Hun brokkede sig ikke. Det var fristende at tænke, at hun var vant til det.

Jeg var engang til en koncert, hvor en far og hans datter var med. Faren sad lige ved siden af mig. Han sad og kiggede i sin telefon under hele koncerten. Fra start til slut. Hans datter dansede rundt foran musikerne. Hun dansede vildere og vildere, mens hun kiggede på sin far. Til sidst stod hun helt oppe hos musikerne, men det hjalp bare ikke. Far havde måske en ny date/et nyt job/en instagram-profil, der var vigtigere. Det ved jeg ikke. Men jeg blev vanvittig ked af det på pigens vegne.

Er det gammeldags, overdrevet eller noget helt tredje at blive provokeret af det?

Jeg forstår det bare ikke.

De tre unge mennesker, der lige har stået ude foran vinduet, hvor jeg sidder, er gået. De hyggede sig med at tage billederne. Grinede meget. Måske er det det, det kan? Måske handler det som sædvanlig om at føle sig som en del af noget. Måske kan de godt holde op med det, når de bliver forældre. Måske kan de ikke. Lige meget hvad forstår jeg det stadigvæk ikke. Jeg forstår det slet ikke. Overhovedet.

Jeg er hverken psykolog, sexolog eller noget som helst andet. Jeg har intet overhovedet videnskabeligt grundlag for at skrive, hvad jeg skriver. Jeg har ikke engang fulgt særlig godt med, og jeg er super bagud i at komme med mit besyv. På trods af ovenstående vil jeg have lov til at dele min mening. Du skal have lov til at lade være med at læse den.

Jeg synes, #metoo er vigtig. Rigtig vigtig. Det er den, fordi der er en hel kultur her at ændre. En kultur, hvor mænd praler, og kvinder holder kæft og (måske) stiger lidt i graderne.

Der ligger også en anden problematik her: omkring mænd, der kun har ét sted at sende frustrerede følelser ud. Gennem pikken. De har aldrig lært andet, og de har aldrig fået lov til andet. Du kan sende så og så mange følelser ud ved at slå på noget (eller nogen), men så er der alle de følelser, der kræver et andet menneske. (Hvorfor onani er godt, men det kan bare ikke det samme.)

Jeg er (næsten) sikker på, at (sex)misbrugeren er en uddøende race i den vanvittige Weinstein-udgave, men fænomenet er over alt. For sex giver plads. Især i hovedet. Der bliver lige ryddet op et kort øjeblik.

Men men men, det er selvfølgelig ikke en undskyldning for noget som helst! Langt de fleste mænd har ikke behov for at behandle kvinder nedladende, og de kan udtrykke sig på andre måder end gennem en udløsning, så KOM NU! #metoo er et styk tiltrængt wake up call! Grib den!

swimcount

I stedet for at gå til lægen kan du nu teste, hvor god din sædkvalitet er DERHJEMME!

Hvem vil ikke gerne vide, “om det virker”? Det vil jeg i hvert fald gerne – altså, vide det om min kæreste.

Og ja, det her er en ‘reklame’. Jeg har ikke fået noget for at skrive den, men det er en ven, der er en af ophavsmændene bag, og det er en super god idé!

Navnet er SwimCount, og på samme link kan du købe testen – 50 Euro, så ved du straks mere om din fremtid! Jeg kan ikke fortælle jer, hvad jeg synes om det, for produktet lauches først i dag, og der skal skrabes penge ind til at få produktet ud til verden. Hvis du vil bidrage, kan du gøre det her på IndieGoGo – jeg har selv smidt penge af sted.

I får lige deres video, der fortæller, hvordan testen viser, hvor mange dygtige svømmere test-manden har.

Lad mig høre, hvad I synes.

bi

Jeg skriver for lange blogs (men jeg øver mig), så nu har jeg pillet den sidste del af denne blog ud, så I kan læse det her. Det handler om, hvordan man tackler/taler seksualitet med sin teenager… det starter så meget før teenage!

Herhjemme er problemet ofte, at ens teenager ofte ikke har lyst til at tale med mor og far om ‘den slags’.

Nej, men det er, fordi I starter for sent! Det er ok, at det er pinligt og akavet, men hvis man starter, før det akavede starter (for barnet), vil det slet ikke blive den svedfrempiskende pinlige seance om blomsterne og bierne, som nogle forældre beretter om.

Hun og han skal ikke først være 15 eller 14. Og da slet ikke 16! Det starter på dag 1! For vi kan sagtens tale om tissekonen og tissemanden, ligesom vi taler om tæerne og ansigtet. Det hele skal jo vaskes engang imellem.

Så i gang fra dag 1, så bliver der ikke den her pinlige “nu er det nu”!

Og helt ærligt… det er jo kun så enormt svært, fordi du ikke selv har styr på din egen seksualitet… ikke? Så måske skulle du starte dér… inden du laver børn!

Hilsen stride Karen fra stride sexserious

purity

Jeg fandt denne artikel i Politiken engang. Se billederne og fortæl mig, hvad du ser… et brudepar? WT*! Man er ikke gift med sin far, indtil man finder en anden mand at gifte sig med! Purity Ball – må jeg være fri! (Note to self: lær at lave en smiley, der brækker sig)

Da jeg for nogle år siden boede et halvt år i New York City, sad jeg en dag og arbejdede på en café (okay, det var en Starbucks) lige ved Penn Station. Jeg husker ikke hvordan, men jeg endte med at tale med to jakkesætsklædte forretningsmænd, der også viste sig at være fædre til hver deres teenagedatter.

En af mændene var brite og den anden amerikaner. Da briten fandt ud af, hvad jeg laver, blev han meget interesseret i at høre, hvad min mening var om ‘SNAKKEN’, som han mente, det var på tide, at han tog med sin datter. Hans kone – som også var datterens mor – var på ingen måde interesseret i at tage den snak, så da han mente, at det skulle gøres, måtte han jo selv gøre det (YEAH!!). Det talte vi meget om, og imens lyttede den amerikanske far så.

På et tidspunkt blev det så American Dad’s tur til at fortælle om sin datter. Det var meget enkelt: hun har lovet mig, at hun ikke går i seng med nogen, inden hun bliver gift.

Havde jeg spurgt en af mændene på billederne fra artiklen i Politiken, havde de helt sikkert sagt det samme, mens de kiggede mig stift ind i øjnene.

Om det var det faktum, at han sad og talte med to europæere, eller om han faktisk godt selv kunne høre, hvordan det lød, ved jeg ikke… men han kiggede ned i bordet, mens han sagde det. Hvilket ligesom blev invitationen til at tage emnet op.

Det sjove var, at mit indtryk blev, at han godt vidste, at det var lettere naivt af forældre generelt, men lige hans to piger (ja, der var også en yngre pige) ville det ikke blive noget problem med…

Jeg var til release på fantastiske Maja Gry‘s musik! Og hun havde inviteret norske Maia K. Siverts til at læse op. YES!

Jeg blev glædeligt overrasket, da det viste sig, at det, der skulle læses op, handlede om onani. Fantastisk. Et yndlingsemne her sammen med min yndlingsmusik! Mere YES. Så jeg spurgte, om jeg måtte låne det og vise det til jer. Så her er det:

“MELODI GRAND PRIX

I morgen skal jeg onanere. Da har jeg noe å glede meg til. I morgen skal jeg onanere, på stuegulvet, under månen som lyser, siden det er kveld og helg og mitt liv. Lørdagskveld. Lørdagskvelden er som balsam for sjelen.

Jeg har to bein.

Litt klassisk musikk blir bra, gjerne noe trist. Og et bilde på veggen. Og en sofa i hjørnet. Og en telefon som ringer (ring, ring). Og krigen som durer i bakgrunnen (pang, pang). Og vannkrana som drypper i bakgrunnen. Og negler som pirker. Og en skje melis som jeg kan drysse over kroppen idet jeg kommer. Da snør det over jordskjelvet. Stilig. (Jeg tror det heter performence.)

I dag er det fredag.

I dag er det lørdag. Stilig. Og så blir det stille. Det er lørdag. «Hei», sier jeg. «Hei, kjerring», sier lørdagen.

Jeg tar tretti sit-ups og stønner «det var det». Jeg skulle komme og jeg har kommet og alt er forbi. Kroppen er slapp som et stille vann, kanskje Lutvann. Det er stille i stua også, så stille at jeg får lyst til å dikte lyder. Knirk, voff. Og kanskje en stemme som sier «er det her du ligger og freser? Vil du ikke heller se en film?».

Månen kommer fram på himmelen. Det er skjebnen. Og så har jeg krampe i venstre fot, kanskje en begynnende epilepsi. Og så har jeg glemt å gjøre noe i hele dag, fordi jeg har gledet meg til kvelden, jeg har ikke engang snakket, eller tatt toget. Og så har jeg ingen venner. Og så snakker ikke månen, den har bare én egenskap, og det er å være hvit. Jeg tar meg til pannen. Det er bare tre år til jeg skal få min første bekymringsrynke. Og så ler jeg sakte. «For en dag!», sier jeg, reiser meg og finner en vask, spruter litt vann i ansiktet, lar vasken renne i tilfelle det kommer noen etter meg.

Trusa mi lukter godt, lukter hjemmekoselig.

Jeg titter ut av badet. Hallo? Jeg er sløv og hengslete, jeg går og legger meg i sofaen. «Nei», sier sofaen. Jeg står opp og ser på bildet på veggen, det forestiller en hund og et barn som gråter. «Realistisk», sier jeg. Jeg går bort til kjøkkenbenken og deler en tomat i to, jeg snur meg og ser i veggen. Jeg glemmer å se ut av vinduet. Jeg ser i veggen og det gir meg ingenting. «Ingenting – med krem og sukker på», sier jeg og er munter.

Jeg skrur på radioen. En jente har blitt voldtatt og en annen jente har vunnet melodi grand prix. «Jenter, altså», sier jeg. Jeg er fortsatt munter. Jeg spiser en halv tomat.

Jeg har vondt et sted. «Hvor da?», spør jeg, jeg er fortsatt munter. «Der!», sier jeg og peker på gulvet. Jeg må le. Så feil kan en ta. For jeg pekte ikke på meg selv. Jeg pekte på gulvet. Det var usaklig. «Nei, jeg har nok vondt i magen eller i albuen», sier jeg og tar litt på magen, tar litt på albuen, tar litt på øyebrynet. «Det er trist at det skal være slik», sier jeg. «Au», sier jeg. Jeg står stille og vet at inne i meg et sted, der vokser det et blåmerke. Ikke et barn. Kveldssola legger seg flat, smyger seg inn over stuegulvet. «Det er tiden», sier jeg, «den steker rommet i smør». Jeg gjesper og venter på mer.”

Så har Carlin Ross født, og der bliver lagt masser af nursing pics ud på facebook. Når I nu har set Carlin gravid, skal I da også lige se baby Grayson doing his thing: eating that is.

Grayson11

Så fin!

Grayson22

Meget blå øjne og meget koncentreret

Og så er det nu fantastisk, at amning simpelthen får livmoderen til at trække sig sammen. Praktisk, og det går da meget godt her:

Care11

Med baby – 3 uger inden termin

Care22

To uger efter fødsel

Care33

3 uger efter fødsel

Går det ikke meget hurtigt for Carlin, eller er det bare mig? Sejt gået… hun bliver 42 om lidt!

 

tast

Der sker rigtig meget her på sexserious for tiden. Bloggen og alt tilhørende bliver formodentlig købt op af Alor.dk, som lige nu er en rigtig fin webshop med sexlegetøj, men som skal være så meget mere end det. Enter sexserious!

Det er alt sammen meget spændende, og der bliver rigtig meget at lave. Derfor er jeg nu på jagt efter dygtige skrivere, der har lyst til at anmelde sexlegetøj… helt anonymt selvfølgelig! Der bliver også brug for andre (video)bloggere, så bring it on, hvis du har masser af ideer og gåpåmod der peger i sexserious-retning.

Skriv en besked via facebook eller skriv en kommentar til bloggen herunder – Husk at skrive din rigtige mail-adresse. Det er kun mig, der ser den.

rigtige

Jeg så først med fra 4. afsnit, og da jeg så så 5. afsnit, måtte jeg se resten. Det er super feel-good-TV, og så var der en rigtig vigtig pointe, som simpelthen sender “rigtige mænd” direkte på sexserious-bloggen!

Livsstilsnørden i programmet, “Rigtige Mænd” på DR1, har fat i en af de helt rigtige motivationsfremmere, når det gælder mænd, der skal lægge deres livsstil om. Jacob Søndergaard, som livsstilsguruen hedder, beder nemlig de 5 håndværkere og deltagere i programmet om hver morgen at skrive ned, hvorvidt der har været såkaldt “telt” fra morgenstunden. Altså, om mændene er vågnet med rejsning som start på dagen.

Hvor er det vigtigt, at lige netop DEN oplysning er med i programmet. Der er INGEN undskyldning. Hvis din rejsning fungerer middelmådigt, eller slet ikke OG du er i dårlig form… så har du din forklaring lige der i alle cigaretterne, øllerne, den dårlige mad og den manglende motion. For det er såre simpelthen. Der bliver ingen rejsning, hvis kredsløbet er ned at skrabe bunden. Overvej lige, hvor god mekanik, der skal til en rejsning. Det er virkelig tryk på der.

Det, jeg egentlig ville sige, var, hvor skønt det er, at ‘den slags’ nu er med i sådan et program! For det er vigtigt! Det betyder rigtig meget velværemæssigt! Hurra for TELT-taler på DR1, kl prime time!

 

Svenskerne er foran os i næsten alting. Og nu har de også lavet en kort video, der kan præsentere børn for deres egne kønsdele… på en meget meget stille og rolig måde.

Alligevel bliver der RÅBT OG SKREGET med det samme, men jeg vil altså til mine dages ende påstå, at råber og skriger man op om den slags, så mangler der noget hos en selv i forhold til at være helt dus med, hvad der sker mellem ens egne ben.

Børn tager på ingen måde skade af at se denne lille video. Tværtimod. De bliver på en helt uskyldig måde præsenteret for noget, de forhåbentlig allerede kender rigtig godt. Ja, for børn er nogle små nysgerrige mennesker, så med mindre man har gjort noget så dumt som at forhindre dem i at være nysgerrige, så har de udforsket mellem deres ben, ligesom de har udforsket alle andre steder på deres kroppe.

Jeg er selvfølgelig nødt til at sige, at de små figurer mangler både forhud og indre kønslæber, men fred være med det. Det er en fin startfigur, som der så skal følges op på senere.

GO Sverige!

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: