pol

Jeg har så svært ved at få læst den her artikel, selv om Dalia Zahle siger noget enormt vigtigt. Jeg begynder at hoppe rundt på min stol og kan slet ikke rumme den indebrændthed, der opstår. SKAL VI SNART LÆRE DE HER UNGE MENNESKER NOGET, DE KAN BRUGE TIL NOGET!?

Jeg havde en hel masse unge mænd til et oplæg forleden – ugen før det havde jeg en lille gruppe af unge kvinder og mænd. Det var og er altid fantastisk. Fantastisk, hvordan emnet sex kan fange de her unge mennesker og engang imellem skabe et rum, hvor vi bare TALER om det her. For det er ikke farligt! For jeg synes ikke, det er farligt, og jeg lægger ud. Og de tror på det, slapper en lille smule mere af i det, for hende der bliver jo hverken akavet eller rød i hovedet. Og for dælen ja, det er relevant for os alle sammen! Jeg bliver høj som ikke hundrede kilo kokain kunne sende mig af sted på af det. 

Men bag efter står jeg med den der følelse: okay, de lærte helt sikkert noget, men nogle af dem blev også skræmt fra vid og sans og har pludselig endnu flere spørgsmål, for det, jeg siger, og det, de hører, er IKKE det samme! Det ser jeg gang på gang. Så er det overhovedet godt for dem, at jeg kommer halvanden times tid og går i selvsving i det her FANTASTISKE EMNE! Jeg bliver helt ærligt enormt meget i tvivl!?

PS: Uge 6 er en sovepude, en dårlig undskyldning, slet ikke nok – ikke et ondt ord om Sex og Samfund. De er helt sikkert med på, at der er lang vej…