lem

You are serving lemonade for the black woman, but she don’t want it… she wants what you’re having.

I går skrev jeg: “F*********************ck, Yoncé” på Facebook. Da sad jeg midt i første halvdel af “Lemonade, The Visual Album”, Beyonces netop udsendte album.

Jeg var helt med. Det var et powerhouse af en omgang, det her nye visuelle album! Pyh, hvor var jeg med.

“In the tradition of men in my blood, you come home, and you lie to me.”

Yes, nu sker der noget! Nu skal vi for alvor høre galden, og så skal det være slut!!!!

Powerwoman, stå op for dig selv. Vær den kvinde, den feminist og det powerhouse, du kan være!

For det er okay. Jeg kan godt høre det igen. Jeg har hørt det igen og igen… den svigtede part, der bliver ved med at tage den svigtende tilbage.

Men nu har jeg hørt “Lemonade” færdig… og igen…

B-day-albummet fra 2006. Jeg kan sagtens finde en masse citater, for det handler allerede dengang om utroskab: Irreplaceable, Ring the Alam, Freakum Dress… og og og. Hele albummet handler om det.

Det er 10 år siden, Yoncé!

Nu handler det om det igen.

Og det var okay… især, når det kommer ud i den udgave! Wuuuh, jeg slugte det hele råt! Da du lader dig styrte ned fra en bygning, drukner i soveværelset fortællende sindssyge ting, smadrer en røvfuld biler på bedste Texas-vis.

“Just give my fat ass a big kiss, boy, tonight, I’m fucking up all your shit, boy!”

Jeg slugte det råt… i første omgang…

Men hun spørger stadigvæk: “Why can’t you see me?” Og jeg skulle jo have fattet det, da hun synger: “If you try that shit again, you gonna lose your wife.”

What? Er du ikke skredet?

Og hvorfor hedder et af numrene “Sorry”, når det handler om “Bye bye, boy” og “I ain’t sorry”, men nummeret hedder bare “Sorry”, og gennem hele nummeret siger Beyonce regelmæssigt “sorry” som baggrund for sig selv… INTET er tilfældigt, når det er Yoncé, der står bag!

Men så sker det endelig. Endelig fatter jeg, at vi er ikke på vej ud i det ultimative opgør… tværtimod. I “6 inch” beskriver Beyonce, hvad, jeg i første omgang tænkte, var en sviner til en mistress, hvilket nok nærmere er en røvfuld til patriarkatet. Men nummeret ender pludselig ud i et gentaget “Come back” udtalt med bedende, lidende, meget lille Beyonce-røst.

Og så går det ellers ned ad bakke.

Jeg ville så gerne sige, at du er modig, Yoncé! At du er modig at turde vise dig selv så skrøbelig og så fanget i det, mennesker har været fanget i gennem alle tider: kærlighed. At det er en stærk kvinde, der tør tage kampen op.

“You look nothing like your mother. You look everything like your mother.”

Ovenpå afsløringen med ordene “Come Back” bliver Blue Ivy (datteren) og farmand lige hevet ind over (fristende at bruge ordet “gidsel”)… der bliver talt til Mama Tina, og til den sorte kvinde, der er “slave to the back of his hand”. Men du må da have skrevet det til sig selv også… hører du ikke, hvad du selv siger.

Og her knækker filmen for mig. I første omgang, fordi jeg ikke kan holde ud at høre Beyonce synge country: “When trouble comes to town, and men like me come around, my daddy said shoot.” Det var det der med mændene i dit blod…

Country/bluegrass-genren, det er selvfølgelig et spørgsmål om smag. Jeg kan se, hvorfor hun gør det, men jeg havde foretrukket, at hun var blevet i New Orleans fra introen…

Filmen knækker helt, da teksten pludselig siger: “the only way to go is up” – og “you and me could move a mountain” og helt og aldeles da Jay-Z’s arm pludselig dukker op… for ja, det er sørme hans arm. Efter en hel masse ritualer og “Baptize me, now the reconciliation is possible. If we’re gonna heal, let it be glorious.”

Hun skjuler det hele i “Do you remember being born” og andre rituelle handlinger, som jeg ikke skal gøre mig klog på – men hun hører jo ikke selv efter: “There is a curse that will be broken.”

Hvad i hele hede hulen laver Jay-Z’s arm pludselig i billedet, hvis vi skal BRYDE DEN HER CURSE! Skulle vi ikke tale om respekt?

Beyonce har heller aldrig sunget så dårligt som på “Sandcastles”. “What is it about you that I can’t erase – when every promise don’t work out that way.” “Your heart was broken when I walked away. Show me your scar, and I won’t walk away.”

Jeg er fuldstændig lamslået! HVAD LAVER DU, Yoncé????

Og pludselig blev jeg indædt vred. Så helt vildt vred… på dig!

Jeg er helt med på, at jeg har den forkerte hudfarve til at sige det her:

Hvad bilder du dig ind at sidestille din latterlige, lille, ynkelige, personlige historie med citatet fra Malcolm X: “The most disrespected person in America is the Black woman, the most unprotected person in America is the Black woman. The most neglected person in America is the Black woman.” Hvor vover du at tale om unge, sorte kvinders rettigheder i samme video, hvor du lægger dig flat ned foran alt det, som du prøver at bilde os andre ind, at du kæmper imod?!?

Og så prøver du tilmed til sidst at spise os alle af, indfange os med kvalmende familiebilleder fra bryllupper og dejlige familiestunder.

“I see your daughters”. Står og synger foran alle de unge, sorte kvinder… om frihed: “a winner don’t quit on themselves”… hvad? Du har sågu da lige quittet big time. As big as it gets… still quitting after 10 fucking years!

Du er det nok største talerør mellem verden og den sorte kvinde på bunden af USA. En kvinde, der bor i alle USA’s stater – for ikke at tale i hele verden. Den kvinde, der stadigvæk er the most disrespected person in America.

Bevis for at du ikke har flyttet dig personligt – bevares, kunstnerisk ja! – de sidste 10 år, redder INGEN at sende ud i verden. Det er derimod direkte uansvarligt med den magt, du har! At du kan bilde dig selv ind, at “my torturer became my remedy” kan kun gøre skade. Hvad tænker du dog på, Yoncé!?

Lemon(aid): You’re serving Lemonade for the black woman, but she don’t want it. She wants what you’re having…