Lige nu diskuterer Betty og Carlin. Det gør de ofte. Imens bliver jeg klogere på alle deres ord. Og jeg får lov at sidde på min gamle plads foran min computer, mens de sidder på deres sædvanlige med deres. Det er næsten to år siden, jeg gjorde det sidst. Fucking FAB, altså!

Da jeg kom op fra perronen på Penn Station i går aftes, tænkte jeg: nej, du giver dig simpelthen ikke til at tude altså! Men så kom jeg ud fra Madison Square Garden; New York rejste sig over mig, og jeg fældede en lille tåre.

Det er fantastisk at være tilbage. Jeg kan ikke altid følge alle de ting, Betty  og Carlin gør, i forhold til det jeg selv gør, men at sidde dér i Bettys lejlighed igen og tale løs om det, der betyder noget – sex ed(ucation) – er bare alt for skønt.