Archives for the month of: September, 2014

minkroptil

Du kan ikke fortælle en kvinde, at hendes næse er pæn, hvis hun har besluttet, at det er den ikke. Du kan heller ikke fortælle en kvinde, at hendes bryster er pæne, hvis hun har besluttet, at lige dér sidder alle hendes problemer. Men måske kan hun se en historie om en anden kvinde, der gjorde noget ved den næse og ved de bryster, hvorefter hendes liv gik i stå. For det var slet ikke der, problemet sad. Nu var der pludselig bare et problem mere.

Jeg har det lidt ambivalent med DR3, men de formår alligevel at lave programmer, som jeg synes, kan mere end bare at underholde. Sidste afsnit af “Min krop til skræk og advarsel” er lige blevet sendt. Det er virkelig et program, jeg har nydt, fældet en tåre over og sendt mange grimasser imod. For det er voldsomt at se et brystimplantat på vej ud gennem et åbent ar under et bryst. Der bliver ikke lagt fingre imellem, hvilket er vigtigt… desværre er der også mange af dem, jeg har nævnt programmet overfor, der ikke har set det af samme grund.

Men det er værd at se! Der er nogle vigtige historier fra mennesker, der har taget beslutninger, som man kan tænke er dumme, men hvis man twister historien lidt, kan man nemt sætte sin egen historie ind, eller måske passer ens historie direkte med en af deltagerne, for vi har alle vores dumme beslutninger, vores afhængigheder, forfængeligheder og ømme punkter.

Det allerbedste er de små historier, kvinderne fortæller deres yngre jeg. Nogle vil mene, at det bliver noget lomme-psykologisk bavl, men jeg synes, det er fantastisk, og jeg tror, at netop sådan en lille tale kan ringe nogle klokker hos nogle unge piger og kvinder, der måske tænker, at det er billigere at tage til Thailand for at få en plastiskoperation, eller at deres skjulte tvangsspisning er noget, de sidder med helt alene.

Jeg er som sædvanlig ked af, at der kun er én mand med. Det er det eneste program, jeg ikke har fået set. Det om tatoveringen, der ender med at koste ham benet!! Men hvor er den træningsafhængige mand, den mobbede, den pornoafhængige, den trøstespisende? Øv! Er de ikke til at få fat i måske?

Jeg vil gerne slå et slag for at kysse… som i kun at kysse.

Vi kysser generelt alt for lidt. Hvis vi kysser, gør vi det for ofte i hurtig-kys, eller vi gør det, når der lægges op til sex, og imens vi har sex – forhåbentlig.

Men vi skal kysse bare for at kysse. En del af meningen med at kysse er, at manden gennem sit spyt hælder testosteron i kvinden, hvilket gør hende mere liderlig. Men nu bor vi ikke i huler længere; de fleste kvinder kan tænde sig selv… ikke? IKKE? Vi har meget mere sex for sjov end for reproduktion, og vi skal kysse bare for at kysse… bare, fordi det er enormt rart og frigiver en masser enormt rare stoffer i vores hjerner.

Men vi skal ikke partout have sex hver gang. Det gør ikke noget, at der bliver vådt og buler ud over det hele – bare kys videre – for man skal også huske at bygge spændinger op, som ikke skal forløses, men som bare skal ligge og gære… er der noget bedre end lyst, der har fået lov at ligge og gære og så får sin fortjente forløsning?

Surdej siger jeg bare… man sætter den til at hæve om aftenen, så fylder man på næste morgen, og så endelig om aftenen kører man den i ovnen… so to speak! Pyh, hvor er jeg plat, men for hulen altså… så er der noget ved det. Vi har alt for meget uforberedt sex. Forspil kan ligeså godt vare tre dage… en uge! SÅ er der for alvor noget ved at hoppe på hinanden!

Jeg anbefaler Kys à la Surdej!

Image

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: