Archives for the month of: January, 2015

Min fælles-onani-blog blev ikke nogen succes. Det kan jeg selvfølgelig slet ikke forstå.

Det blev foreslået, at det måske var, fordi det der med at onanere sammen, lyder lidt for hippie-rundkreds-agtigt. Øv! Det var da i hvert fald slet ikke meningen. I min verden er der intet hippie over onani… og når det gælder det at onanere sammen, så er det ment som noget, man eventuelt kan gøre med kæresten, for det ER altså enormt hyggeligt… men det kræver selvfølgelig, at man selv har det godt med at onanere, og jeg kan sagtens se, at det kan virke grænseoverskridende, når man nu engang er nødt til at slippe kontrollen og give sig hen… men kan I ikke allerede fornemme, hvor sundt det er!?

Da jeg jo er oplært af Betty Dodson herself, tænker nogle måske, at jeg regelmæssigt holder gruppe-sessions derhjemme, hvor jeg inviterer alle veninderne, som så sidder i en cirkel og onanerer løs.

Det ville da sikkert blive hyggeligt, men det gør jeg ikke. Det gør Betty. Med stor succes. Kvinder kommer fra hele verden for at opleve det. Sidst var der en kvinde fra Israel med, og en af New Yorks store entreprenører var til stede… det er ikke kun kvinder, der normalt sidder i lotusstilling dagen lang og siger um, der deltager… faktisk er det slet ikke ”sådan nogen”… det er ganske almindelige kvinder, der har opdaget, at forholdet til deres eget biologiske køn er ikke-eksisterende, og at måske behøver det ikke være sådan! Hvis man læser nogle af beretningerne fra kvinder, der har været til Betty’s Bodysex Sessions… så er der ikke meget at tage fejl af!

Så det eneste, jeg foreslår, er, at man giver det en chance. Det kan nemt blive en ny dimenssion af den sædvanlige måde at dyrke sex… som jo ofte er den, man (host kvinder host) går død i. Jeg siger det bare.

At turde vise hinanden noget så intimt og privat kan kun skabe et tættere bånd. Og så er det bare sundt at slippe kontrollen engang imellem!

Er det unormalt ikke at have fået en orgasme endnu – og hvordan opnår jeg eventuelt klimax?

Nej! Nej nej nej. Det er på ingen måde unormalt ikke at have fået en orgasme. Der er rigtig mange kvinder, der ikke har oplevet det endnu, og der er for mange, der starter den slingrekurs, der hedder at “fake” en orgasme. Øv, den er svær at komme væk fra igen, hvis den først bliver fast.

Så der er ikke noget at gøre. Du må øve dig. Alene. Uden noget forstyrrende som en kæreste eller andet. For når du øver dig, finder du ud af, hvad din krop har brug for. For eksempel kan en kæreste (eller du selv) hurtigt overstimulere din klitoris, og med 8000+ nerveender, bliver det hurtigt for meget. Læs mere om det i denne blog om klitoris og den blokerede hjerne.

Det største problem, når det gælder udeblevne orgasmer, er blokerede hjerner. Man kan ikke få en orgasmer, når ens hjerne blokerer, og den begynder at blokere, når der er for meget pres. Måske er det pres fra ens kæreste, der bare SÅ gerne vil, at han/hun har givet dig en orgasme. Hov hov. Husk lige, at det er din orgasme!

Her er nogle blogge, jeg vil anbefale udover den ovenfor:

G-punktet I  og G-punktet II

Om at udforske erogene zoner – fordi det er aldeles undervurderet og en perfekt måde at komm til at slappe af på… hvor man IKKE tænker på orgasmer!

Om oralsex – fordi det kan være vejen (hvis du kan lære at slappe af), så glem alt om orgasmer og begynd at mærke efter og nyde.

Om hvor svært oralsex kan være – fordi der kan være mange forhindringer.

 

Spiral

Jeg modtog nedenstående mail fra en ung kvinde, der var villig til at blogge det ud. Jeg har aldrig hørt om det før, så nu spørger jeg dig, kære læser. Skulle du ske at kende en kvinde, eller er du selv den kvinde, der sidder med nogle svar eller samme uløste problem? Oplever du at være følelsesløs i underlivet efter brug af spiral? Skriv en kommentar her på bloggen eller send mig en privat besked på sexserious facebook-siden.

“Hej Karen

Jeg skriver til dig, fordi jeg har læst lidt på din blog SexSerious, og jeg vil bare høre, om du har mulighed for at hjælpe mig med nogle gode råd. For godt og vel 2 år siden fik jeg sat en kobberspiral op; det gjorde mega ondt og bagefter var jeg lige ved at besvime. På vejen hjem efter jeg havde fået sat den op, følte jeg en følelsesløshed i underlivet (og der havde jeg ikke en gang rørt ved mig selv); ligesom om at jeg havde fået fjernet noget dernede. Da jeg så havde sex efterfølgende, havde jeg følt rigtigt, for min følelse under sex var virkelig nedsat, både i klitoris, skede, skedevægge og kønslæber – min seksuelle energi og følelse var bare nedsat/væk. Jeg var så ked af det, og jeg fortalte det til min partner. Da jeg havde sex med en anden fyr på et andet tidspunkt, følte jeg det samme, at jeg nærmest ikke kunne mærke, at han var inde i mig; som om min skede bare var en strømpe eller et hylster uden følelse.

Jeg var selvfølgelig helt ude af den og fik taget spiralen ud efter 3 måneder, men det hjalp ikke. Følelsesløsheden er forblevet og efter 2 år lider jeg stadig under det. Det er ikke fordi jeg ikke kan få nydelse; jeg kan godt give mig selv orgasme, men det er overhovedet ikke på stadie med, hvad jeg kunne føle før. Det er egentlig ligesom om, at jeg har nedsat seksuel nydelse, jeg er slet ikke så seksuel; som om hele min krop, min hud også er blevet rimelig lammet af chokket/traumet fra kobberspiralen.

Da jeg fik taget spiralen ud, fortalte jeg min læge (der tog den ud, men var ikke hende der tog den i), at jeg havde nedsat følelse i underlivet, og hun havde aldrig hørt om det, og så chokeret ud. Siden da har jeg ikke fået noget hjælp. Jeg har dog læst en lignende historie på nettet i en brevkasse om en dansk pige, der har oplevet det samme.

Jeg er bange for, at jeg aldrig vil kunne nyde sex igen; jeg ønsker blot at få min seksualitet/seksuelle energi/opstemthed tilbage. Føler at min livsglæde er blevet nedsat gevaldigt. Før var jeg bare så seksuel og nød at lege med min seksualitet med mig selv og med fyre. Men nu er det bare helt væk og som om spiralen stadig er oppe i mig og blokerer for den seksuelle energi.

Jeg har prøvet en yuni-massage/tantra, og jeg synes, at det var ret grænseoverskridende. Og jeg har også fået noget healing af en art i Thailand (af en sexolog-kvinde fra England), og det var helt fantastisk, men hun bor jo ikke i Danmark. Ellers har jeg læst om tantra og hvordan jeg ved at fokusere på mine bryster kan vække den seksuelle energi i mig.

Jeg håber, at du kan hjælpe mig. På forhånd tak.

Helle, 25 år”

 

Som I kan se i kommentarfeltet, har jeg senere fået dette fine svar fra samme kvinde:

“Hej kvinder,

jeg er pigen i artiklen, som mistede følelsen efter indsættelsen af en kobberspiral. Jeg er i dag snart 28 år og har stadig nedsat følelse i klitoris, skede og livmoderhals. Jeg har de seneste år været til yoni mapping og yoni de-amouring sessions hos C.H.A.I. i København og Susanne Rousgaard.

Det var meget fantastisk og dejligt endeligt at blive hørt og set i forhold til mit problem. Sundhedssystemet har ikke hjulpet mig overhovedet og har egentlig mest kigget mærkeligt/undrende på mig. Noget andet fantastisk er sket, nemlig at jeg har fundet Amber Leitz på YouTube. Hun har selv helet sig selv fra følelsesløshed i underlivet, og dette har gjort via et jade æg.

Jeg har det seneste halve år brugt et jade æg til at vække min yoni/vagina. Og jeg er også en del af Self:Cervix, hvor jeg har lært at de-amere min livmoderhals og min vagina selv med en glas- eller krystal dildo. Jeg vil virkelig anbefale alle kvinder, der lider af en eller anden form for ubalance i underlivet til at tjekke op på “jade egg”, “selfcervix” og “yoni mapping” og “yoni de-amorouring”.

Jeg har fået mere følelse i mit underliv og min klitoris efter det. Jeg ved godt, at der er lang vej endnu. Det er også meget mentalt. På grund af min følelsesløshed har jeg oplevet angst under sex, depression og selvmordstanker og tanker om at skære i mig selv. Det ikke at kunne føle sig selv seksuelt og det at få en skade på sin livmoderhals er meeeeget alvorligt, og kan være virkelig livsnedsættende.

Livmoderhalsen er forbundet til tre store nerver i kroppen, inkl. vagus nerven, der har med kreativitet, livsenergi og seksuel energi at gøre. Derfor jeg også har oplevet slet ikke at kunne fantasere – jeg har haft svært ved at holde en fantasi i mit hovede, hvilket jo passer med, at vagus nerven er blevet berørt. Det tænker jeg i hvert fald.

Men kære kvinde, vid at du kan heale det her. Det er muligt! Kontakt mig gerne, så kan vi connecte: Lykkebo89@gmail.com. Jeg har også lavet en facebookside, der hedder “Bivirkningsramte efter kobberspiral”, hvis der er nogle, der kunne være interesseret i at netværke og spare med hinanden på vores helende rejse.”

big o

Jeg kan godt blive i tvivl om, hvis orgasme der er tale om, når jeg modtager mails fra frustrerede kærester, der ikke kan få deres partner til at komme. Men husk lige, hvis orgasme det er, I har gang i. Det må altid være ejeren – den der lægger krop til – der har ansvaret for sin egen orgasme, og det er nødt til at være ejeren, der for sin egen skyld gerne vil have den _________ orgasme.

Okay, så det er altid fyre, der skriver til mig, at de ikke kan få deres kvindelige kærester til at komme. De arbejder virkelig ihærdigt på det og gør alle de rigtige ting – næsten, men der sker ikke noget.

Det er da også virkelig frustrerende.

Men hvis orgasme er det egentlig, vi taler om? Jeg har ofte fornemmelsen af, at det er helt glemt, hvem orgasmen egentlig tilhører.

Noget af det første, jeg lærte hos Betty Dodson, var: hold op med at overtage hinandens orgasmer!

Det er virkelig sødt og fint – om det er af egoistiske grunde eller ej – at man virkelig gerne vil give sin kæreste den der Orgasme.

Men den kommer ikke, hvis ikke ejeren selv er med, så drop det nu!

Din kæreste vil helt sikkert gerne have en orgasme, men for hvis skyld vil hun gerne have den? Hvis der bliver presset for meget på, bliver hendes fokus måske mere at please og få en orgasme for partnerens skyld end for sin egen. Fokus flytter sig væk fra hende selv over på partneren, og så kan du være helt sikker på, at der ingen orgasme kommer!

Så få lige styr på ejer og dermed ansvarshavende her! Det er hendes krop, der skal producere en orgasme. Derfor må det være hende, der har styr på, hvordan den finder vej! Og det er nødt til at være hende, der primært har lyst til at finde den vej!

Læs om vulvaen, klitoris og klitorissystemet, og læs om oralsex, som er et godt sted at starte. Hvis du synes, oralsex er grænseoverskridende så læs den her blog.

Der er ikke andet for end at lade hende styre!

Og så lige for the record: der er masser af mænd derude, der heller ingen orgasmer får. En udløsning er IKKE en orgasme! Læs om det her.

Svenskerne er foran os i næsten alting. Og nu har de også lavet en kort video, der kan præsentere børn for deres egne kønsdele… på en meget meget stille og rolig måde.

Alligevel bliver der RÅBT OG SKREGET med det samme, men jeg vil altså til mine dages ende påstå, at råber og skriger man op om den slags, så mangler der noget hos en selv i forhold til at være helt dus med, hvad der sker mellem ens egne ben.

Børn tager på ingen måde skade af at se denne lille video. Tværtimod. De bliver på en helt uskyldig måde præsenteret for noget, de forhåbentlig allerede kender rigtig godt. Ja, for børn er nogle små nysgerrige mennesker, så med mindre man har gjort noget så dumt som at forhindre dem i at være nysgerrige, så har de udforsket mellem deres ben, ligesom de har udforsket alle andre steder på deres kroppe.

Jeg er selvfølgelig nødt til at sige, at de små figurer mangler både forhud og indre kønslæber, men fred være med det. Det er en fin startfigur, som der så skal følges op på senere.

GO Sverige!

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: